Virksomhedsadvokater støder løbende ind i uklare regler og rammer, da de i visse tilfælde ikke arbejder under samme betingelser som praktiserende, eksterne advokater. Nu vil et nyt udvalg under Advokatrådet dykke ned i virksomhedsadvokaternes faglige problemstillinger, som ikke tidligere har været fuldt afdækket. Der kan være et behov for ændringer.

”Vi vil gerne gøre en indsats for at hjælpe de virksomhedsansatte advokater med de udfordringer og de temaer, der fylder i deres hverdag. Det nye udvalg kan bidrage med et kvalificeret indspark til vurderingen af de overordnede rammer for virksomhedsadvokater. Advokatrådet vil herefter tage stilling til, om der er områder, hvor vi skal klarlægge og arbejde for at forbedre de generelle rammevilkår for virksomhedsadvokater” siger formand for Advokatrådet, Martin Lavesen, som også er medlem af det nye udvalg.

Der er tale om det første udvalg i regi af Advokatrådet med et fokus udelukkende på den store gruppe af advokater, som arbejder i virksomheder eller organisationer. Etableringen af udvalget er et led i at skabe en bedre balance i rådets arbejde mellem virksomhedsadvokater og advokater på advokatkontorer.

Det første tema, som ’udvalget om virksomhedsansatte advokaters vilkår’ vil kigge nærmere på, er legal privilege, som omhandler beskyttelsen af fortrolighed i korrespondancen mellem klient og advokat. Virksomhedsadvokaters status i forhold til legal privilege i Danmark er uklar, og der er derfor usikkerhed om, hvorvidt virksomhedsadvokater nyder samme beskyttelse som eksterne advokater. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har for eksempel den opfattelse, at korrespondancen mellem en virksomhed og virksomhedens interne advokat ikke er fortrolig og dermed ikke beskyttet af legal privilege-begrebet.

”Der er forskellige tilgange til, hvordan virksomhedsadvokater er stillet i forhold til legal privilege alt efter, hvilket land man befinder sig i. I mange lande i Europa er der ingen anerkendelse af, at virksomhedsadvokatens korrespondance med virksomheden er beskyttet af det privilegie, mens legal privilege anerkendes i lande som USA, Spanien og senest Norge. Personligt undrer jeg mig over, at beskyttelsen ikke med sikkerhed gælder rådgivning, du yder som virksomhedsadvokat i Danmark,” siger udvalgets formand Bolette Wildt. Hun er selv advokat i Ferring Pharmaceuticals og også medlem af Advokatrådet.

Selvom det er for tidligt at sige præcis, hvad der kommer ud af udvalgets arbejde, slår Bolette Wildt fast, at det er vigtigt i første omgang at få klarlagt, om den rådgivning, virksomhedsadvokater yder til deres klienter, er omfattet af legal privilege. Dernæst kan det blive aktuelt at handle for at sikre bedre vilkår for virksomhedsadvokater.

”Det er vigtigt, at vi i Advokatrådet tager netop dette emne op. Det vedrører en stor gruppe virksomhedsadvokater, som udgør en stigende andel af den danske advokatstand. Lige så vel som vi ser på, om retssikkerheden er god nok for praktiserende advokater, så skal vi også gøre det for de virksomhedsansatte. Derfor glæder jeg mig til at få sat lup på nogle af de særlige problemstillinger, som vi møder,” siger Bolette Wildt.

Lige nu er godt 2.000 advokater ansat i virksomheder ud af en samlet advokatstand på over 7.200 advokater. Det svarer til 28 pct. For ti år siden udgjorde virksomhedsadvokaterne 21 pct.

De eksterne medlemmer af udvalget er alle virksomhedsadvokater.