Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet
Pressen er ofte skydeskive i den offentlige debat og er udsat for kritik og sure kommentarspor på sociale medier.
I bund og grund er medierne bedre end deres ry. Jeg har stor respekt for den opgave, som journalisterne løser, og vi kan ikke klare os uden en fri og uafhængig presse, der går kritisk til værks over for magthavere. Pressen kaldes undertiden ”demokratiets vagthund” eller ”den fjerde statsmagt”. Sådanne titler er få faggrupper forundt, og medierne har da også et meget stort ansvar, de skal leve op til.
Jeg sidder selv i Pressenævnet og ser på nærmeste hold sager, hvor der er brud på god presseskik. De tilfælde skal naturligvis håndteres. Derudover er det vigtigt med en løbende debat om, hvordan medierne arbejder. Ikke mindst i forhold til dækningen af større retssager, som vi så det hen over sommeren. I et par konkrete, profilerede sager gik der for meget ”breaking” og ”gule bjælker” i den.
Virkemidler kendt fra sport med ”optakt” og ”live-dækning” fik fuld skrue, og den slags formgreb går i min optik dårligt i spænd med dækningen af retssager. Det førte også til kritik fra flere sider – hvor også flere advokater meldte sig – og forhåbentlig har det givet anledning til eftertanke på redaktionerne.
I følsomme sager, der omhandler grov personkriminalitet, står medierne sig bedst ved at skrue ned for virkemidlerne og det sensationsprægede. Retssager skal selvfølgelig dækkes, og de er væsentlige i vores samfund af mange grunde, men vi må insistere på, at de ikke gøres til clickbait og underholdning.
Medierne er – uanset om de kan lide det eller ej – med til at forstærke en folkestemning og risikerer desværre også at skabe en folkedomstol, når dækningen bliver personfikseret og skarpvinklet i et forsøg på at tiltrække læsere, seere eller kliks.
Det gælder i øvrigt også dækningen om advokatundersøgelser, som igen i sommer har fyldt i mediebilledet, og hvor vi fra rådets side atter har måttet præcisere forskellen på en dom med ”skyldige” og ”frikendte” og en advokatundersøgelse, som i sin natur er noget ganske andet.
Som formand for Advokatrådet møder jeg mange journalister, og min oplevelse er, at de arbejder seriøst og med en høj integritet. Hvis man som advokat medvirker i interviews, skal man selvfølgelig være bevidst om, hvilken rolle medierne har – og hvad man indgår i. Men vi har også behov for – som advokatstand – at vi sætter vores faglighed i spil og stiller op og formidler den i medierne. Dette er en væsentlig grund til, at vi i Advokatrådet i de sidste par år har haft lidt ”kant”.
I dette nummer af advokaten kan du møde DR’s retskorrespondent, som fortæller om sit arbejde med at dække retssager og mødet med advokaten som kilde. Og du kan også læse om nogle af de advokater, som vi ofte møder i medierne. Min opfordring skal være: Lær af dem og følg deres eksempel – så vi viser, at vi som faggruppe har et væsentligt samfundsbidrag med vores viden og arbejde for folks rettigheder.