Da Peter Hummelgaard i december 2022 var på vej til Amalienborg, netop annonceret til posten som justitsminister, sagde han, at der ventede ”mange og vigtige opgaver”. Den forventning og ambition har hverdagen som landets justitsminister til fulde indfriet.

”Den første tid har været både ufatteligt spændende og helt enorm meningsfuld. Men den har også været hård. Det er jo et kæmpe område, hvor virkeligheden hele tiden står og ikke bare banker pænt på, men kommer buldrende og bragende hver evig eneste dag,” fortæller Peter Hummelgaard til Advokaten og kalder de fem første måneder intense:

”Jeg syntes også jeg havde travlt i mine 3,5 år som beskæftigelsesminister, men at være justitsminister er om muligt endnu vildere.”

Peter Hummelgaard voksede op på Amager i et område med boligblokke og socialt boligbyggeri – et forhold, som han flere gange har refereret til. I Euroman har Peter Hummelgaard fortalt, at han i sin barndom også har prøvet at blive kørt hjem af politiet.

”Jeg har været omkring de 14 og altså under den kriminelle lavalder. Vi var nogle stykker, der havde opsnappet nogle rigtig voldsomme kanonslag, som vi bandt fast til en telefonboks. Min mor blev så rasende, at politiet måtte beskytte mig mod hendes vrede. Det var helt på sin plads.”

Opvæksten har også præget den politik, som Peter Hummelgaard står for:

”Jeg kender på godt og ondt til mange på den ene og anden side af loven. Her har vi en kæmpe opgave med at komme vold og utryghed til livs, som er gift for samfundet,” lød det blandt andet til TV 2, da han tiltrådte som justitsminister.

”Tough on crime”

I Peter Hummelgaards første måneder har han i tråd med det annonceret en rocker- og bandepakke med lovstramninger omkring knivoverfald. Ønsket om hårdhed over for kriminalitet gentager Peter Hummelgaard også i interviewet med Advokaten.

”En væsentlig forudsætning for vores velfærdssamfund er en meget høj grad af tryghed,” indleder ministeren:

”Og den tryghed, den hviler jo på den ene side af mønten på, at der er høj beskæftigelse, kernevelfærdsinstitutioner og selvfølgelig sikkerhed for ens privatøkonomi, hvis man bliver arbejdsløs eller syg. Men den anden side af mønten er jo selvfølgelig også en tryghed i form af, at man ikke er bange for at blive udsat for tilfældige former for forbrydelser, og at man ved, at de forbrydelser, der så bliver begået, at dem bliver der slået hårdt ned på.”

Er det forkert at sige, at S er blevet et strammerparti?

”Hvis du tager tiden før 1968, så kan du have ret i, at der i en periode i mit parti har været en eller anden form for vildfarelse, hvor man ikke iagttog de vigtigste hensyn, når det handler om retspolitikken,” indleder Peter Hummelgaard.

”Der har der måske nok i nyere historie, sådan op gennem 80’erne, i nogen grad også 90’erne, været lidt den samme vildfarelse i Socialdemokratiet omkring, hvilke grundlæggende hensyn man iagttog i retspolitikken. Jeg er meget på linje med det, der også er et velkendt labour- og Tony Blair-citat, nemlig at det handler om at være ”tough on crime” og ”tough on the causes of crime” på en og samme tid. Men altså; vi er ikke et parti, der er på forbrydernes side. Vi er på fællesskabets side, og enhver forbrydelse er også et overgreb på fællesskabet - specielt når det er grov kriminalitet og organiseret kriminalitet,” svarer han.

I regeringsgrundlaget nævner I også forebyggelsestiltag. Kan du sige noget om, hvad I har på vej?

”Det er noget, vi arbejder med helt grundlæggende. Og for mig er forebyggelse meget meget vigtigt. Forebyggelse må bare heller ikke omvendt blive en undskyldning for ikke også at straffe de meget grove og organiserede forbrydelser hårdt. Men for mig at se, så skal det hele tiden gå på to ben, nemlig at være hård mod kriminaliteten men også være lige så hård mod årsagerne til kriminaliteten.”  

Retssikkerheden er høj – men også truet

Efter opvæksten i Tårnby gennemførte Peter Hummelgaard jurastudiet på Københavns Universitet og virkede i en årrække som formand for DSU. Derefter havde han jobs som konsulent i kommunikationsbureauet Advice og i 3F, inden han i 2015 blev valgt i Folketinget. Trods jurastudiet nåede Peter Hummelgaard aldrig at overveje at gå advokat-vejen.

”Jeg blev ansat i Udenrigsministeriet som studentermedhjælper allerede på 2. år af studiet. Så ret tidligt begyndte jeg at spore mig i en retning af statsforfatningsretten og folkeretten. Så advokat nåede aldrig at blive en overvejelse for mig.”

Selv om det ikke har været en del af ministerens karrierevej, anerkender han advokaters arbejde, og den betydning, de har i samfundet generelt.

”Jeg tænker helt grundlæggende, at advokater er uundværlige for vores retssikkerhed. En central del – jeg vil næsten sige kernen i vores retssamfund,” siger Peter Hummelgaard.

Hvad tænker du så om de omdømme-målinger, hvor advokater ikke ligger så godt?

”For at være helt ærlig så tænker jeg, at det faktisk er urimeligt. Altså vi har jo heldigvis ikke i Danmark, hvad kan man sige, ambulancejægere eller advokater, der primært lever af private søgsmål, og så videre. Jeg vil jo langt hen ad vejen sige, at mange af de opgaver, man som advokat påtager sig, hvad enten det er inden for straffeprocessen eller civilprocessen, de er jo på lange stræk uundværlige opgaver. Så jeg synes faktisk, at det er en urimelig placering. Men man kan jo ikke undgå – det ved jeg også selv som politiker – at blive præget af det, hvis der er mange fordomme om ens fag og ens jobfunktion.”

Da Advokaten spørger Peter Hummelgaard til hans generelle syn på, hvordan det går med vores retssikkerhed, så er svaret todelt.

”Jeg synes jo helt generelt, at vi er et samfund med en meget, meget høj grad af retssikkerhed. Men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg synes, de lange ventetider ved domstolene udfordrer vores retssikkerhed. Men det er selvfølgelig fra et punkt, hvor vi har meget, meget høj retssikkerhed.”

Gennem de seneste år har Advokatsamfundet gennemført en række rundspørger til advokater om retssikkerhedsniveauet. Her har svaret ligeledes lydt, at udgangspunktet er godt, men at det de seneste år er gået den forkerte vej.

Tidligere har man for eksempel på andre områder lavet retssikkerhedspakker, hvor man har overvejet, om lovgivningen er blevet for stram. Er det overvejelser, som du går med på dit ressortområde?

”Generelt overvejer vi jo hele tiden – specielt når det handler om den grove personfarlige kriminalitet og den organiserede kriminalitet – uanset om det er økonomisk kriminalitet eller IT-kriminalitet, eller hvad det måtte være, så oplever vi det jo som overgreb på vores fællesskab og derved også et angreb på vores kerneværdier. Derfor vil jeg ikke udelukke nogen tiltag eller afvise gode ideer. Så har vi jo også som en del af regeringsgrundlaget sat os for at straffe klogere. Der vil være nogen typer af forbrydelser, som vi vil straffe hårdere, der vil også være nogen typer af forbrydelser, som vi vil prøve at finde veje til at straffe anderledes, end vi gør i dag,” svarer Peter Hummelgaard.

I rundspørgerne har advokatstanden peget på lange ventetider og truslen mod advokaters uafhængighed som retssikkerhedsmæssige udfordringer. Men også på brugen af varetægtsfængslinger. Ifølge tal fra Europarådet sidder 41,3 procent af de fængslede i Danmark i varetægt, mod 20,7 procent i Tyskland, 23,3 procent i Norge og 27,7 procent i Sverige. Den udfordring anerkender ministeren, som gerne vil dykke længere ned i de tal.

”Jeg lytter til de advokater, og jeg lytter selvfølgelig også på de af Folketingets partier og også på de dele af pressen, der har opmærksomheden rettet mod de lange varetægtsfængslinger. Jeg tror, at man dog skal sige, at i langt, langt, langt de fleste tilfælde, der fører en lang varetægtsfængsling altså også til en dom. Og hvis politiet og anklagemyndigheden vurderer, at det er en vigtig forudsætning for ikke at lægge hindringer for efterforskning af en given sag, så har jeg tillid til det. Men når det er sagt, så mener jeg da faktisk også, at det kunne være interessant – og det har jeg også allerede bedt embedsmænd i Justitsministeriet om at begynde at grave sig lidt ned i – hvad det er, der gør, at vi i Danmark varetægtsfængsler så meget mere end for eksempel nogen af vores nabolande.”

Retsvæsen i knæ

Et andet emne, som har været en fast bestanddel af ministerens hverdag, er udfordringerne med ventetiderne. På det punkt har tiden i ministeriet understreget problemets dybde og omfang.  

”Jeg tror, at noget af det, jeg for alvor har fået helt ind under huden, efter at jeg har sat mig i stolen, det er også, hvor store udfordringer der er i vores samlede retsvæsen. Meget, meget store udfordringer på tværs af mange af vores kerneinstitutioner og kernemyndigheder, som er det, jeg bruger meget af min tid på.”

I flere interviews har Peter Hummelgaard kaldt udfordringerne ved domstolene for alvorlige.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at advarselslamperne de blinker, og at tingenes tilstand hos domstolene, de bekymrer mig rigtig meget. Og det er jo selvfølgelig, fordi domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem. Samtidig må vi bare erkende, at vi i dag står i en situation, hvor som man siger på engelsk ”justice delayed is justice denied” – at selve retfærdighedens opfyldelse simpelthen ikke sker af den årsag, at folk venter for lang tid.”

Det går ifølge Hummelgaard hårdt ud over især civilprocessen.

”Der bliver forsøgt løst færre og færre sager ved domstolene i det civilretlige system, fordi at selv folk, der har legitime krav at gøre gældende, de vurderer, at ventetiden og omkostningerne ved ventetiden bliver for store til at forsøge at lade retfærdighed ske fyldest. Det synes jeg udfordrer retssikkerheden.”

Løsningerne drøftes jo også en del. Blandt andet med Rørdam-udvalgets tiltag. Hvor langt tænker du, man kommer med de forslag?

”Det, tror jeg stadigvæk, er for tidligt at vurdere. Jeg synes jo egentlig, at ambitionsniveauet i hvert fald i den første afrapportering fra Rørdam-udvalget (udmeldt i slutningen af april red.) er lagt både et højt og spændende sted, og der er masser at diskutere. Det afgørende er selvfølgelig, om der er et bredt flertal i Folketinget, der så også har den politiske vilje. Det bliver jo – og det synes jeg ikke, man skal lægge skjul på – nogle svære afvejninger mellem på den ene side at lette sagsgangene, effektivisere sagerne ved domstolene og udnytte tiderne bedre. Overfor på den anden side vores sådan almindelige gængse syn på retssikkerhedselementer. Og det bliver jo en politisk prioritering ved hver enkelt lille anbefaling.”

Advokatsamfundet har fået udarbejdet en rapport fra Copenhagen Economics, hvor de konstaterer, at der er brug for at tilføre flere midler, 1,4 mia. kroner ekstra frem mod 2030 for at komme ventetiderne til livs. På nuværende tidspunkt ønsker ministeren dog hverken at love eller afvise konkrete beløb.

”For mig er det evident, at der både er behov for investeringer og strukturelle greb. Men det ene slår heller ikke til uden det andet. Og jeg kan heller ikke lægge mig fast på, om vi præcis rammer det beløb, som Copenhagen Economics har regnet sig frem til,” siger Peter Hummelgaard, der dog samtidig glæder sig over, at der på den forsinkede finanslov for 2023 blev lagt ekstra penge ind.

”Det er i hvert fald en indikator på, at den her regering, den er også villig til at investere mere i kroner og øre til domstolene. Så det er klart et af elementerne i forhandlingerne om en ny flerårsaftale,” siger justitsministeren.

Han anerkender også argumentet om, at når politikerne strammer lovgivningen, bør de lade pengene følge med.

”Det synes jeg er et helt legitimt argument, og det er faktisk også en af årsagerne til, at jeg mener, at vi i den ideelle verden, der prøver vi at løsrive os fra den lidt mærkelige og også i nogen grad uigennemtænkte tradition, der har været for, at flerårsaftalerne på retsområdet ligger forskudt af hinanden.”

Ifølge ministeren resulterer det i, at ”man hele tiden er bagefter de beslutninger, der er truffet et andet sted i straffesagskæden.” Som eksempel peger Peter Hummelgaard på, at politiforliget, som blev indgået i slutningen af 2020, hvor blandt andet anklagemyndigheden fik tilført flere midler til at rejse sager, har skubbet problemer videre i straffesagskæden.

”Vi kan jo se, at når både politi og anklagemyndighed får flere ressourcer, så bruger de jo også de ressourcer – heldigvis – fornuftigt på at fange og anklage nogle flere forbrydere. Så har vi så nogen udfordringer andre steder i straffesagskæden med domstole, der ikke kan følge med, og i øvrigt et fængselsvæsen, som slet ikke har kapacitet til de flere forbrydere, der bliver fanget, anklaget og dømt,” uddyber han.

”Derfor er mit håb, og det er kun, hvis Folketinget vil det, at vi prøver at komme ind i en eller anden form for parallelitet. Måske endda så meget parallelitet, at man begynder at lave meget store, meget brede flerårsaftaler for hele straffesagskæden på én gang. Så vi måske på et eller andet tidspunkt i den her valgperiode, når den parallelitet er opstået, kan indgå et meget stort forlig for straffesagskæden, der rækker nogle år ud i fremtiden."