Helle Hald måtte ændre sin sommerferie i år for at træde til som bistandsadvokat for 33 af de ofre, berørte og pårørende, der blev ramt af skudtragedien i indkøbscentret Fields. Hun er ofte i retten og bistår forurettede personer i barske sager om vold og voldtægt, og denne er helt usædvanlig, så her må hun trække på de mindfulness-teknikker, som hun jævnligt dyrker, når sagerne kravler ind under huden.

”Jeg sad tilfældigvis ved computeren, da Dommervagten sendte en kort mail ud om, at der var brug for en bistandsadvokat i en række sager. Mere stod der ikke, men jeg kunne jo godt regne ud, hvad det handlede om. Jeg svarede med automatreaktion:  - Det kan jeg godt. For jeg kunne mærke, at det skulle jeg. Og ja det er overvældende, men det er også et kald for mig. Byretten beskikkede mig straks for de første ti - de tre efterlevende familier og så de syv ofre for drabsforsøg, og siden er der stille og roligt kommet flere ind,” fortæller hun.

Når kalenderen tillader det, trækker hun sig tilbage i sit sommerhus. Hendes venner kan godt undre sig over, at hun altid tager alene derop, men det er helt nødvendigt for at restituere.

”Det er langt ude på bøhlandet. Jeg går nogle lange ture, og jeg gider faktisk ikke at snakke med nogen andre end min hund. Jeg arbejder måske lidt, mens jeg sidder og kigger på vandet, men jeg skal ikke være til rådighed for nogen. Det hjælper mig med at lade op.”

Arbejdet som bistandsadvokat handler om at kunne tale med mennesker og rådgive dem, mens de står midt i en alvorlig krise, og at bistå dem under retssagerne ved at varetage deres interesser. I de senere år er der kommet øget fokus på at styrke indsatsen overfor ofre for særligt seksuelle overgreb, og det har medført øget mulighed for brugen af bistandsadvokater, som også har fået flere kasketter på end tidligere.

En pioner på området

Helle Hald begyndte som advokat i 90’erne med at specialisere sig i personskadeerstatning og blev med tiden en pioner indenfor bistandsadvokatordningen og selve udviklingen af rollen. I dag er det lovpligtigt at få tilbudt en bistandsadvokat, hvis man har været udsat for blandt andet voldtægt. Enten finder man en selv ved at søge på nettet, eller politiet kontakter en række beneficerede, som de har gode erfaringer med. Der er dog ingen formelle krav til at varetage rollen som bistandsadvokat, og det kan godt være et problem, mener Helle Hald.

”En af de første ting, jeg var med til, var, at vi i 2005 fik indført, at der skal være en bistandsadvokat til stede med det samme i forbindelse med en afhøring af en person, der har været udsat for et seksuelt overgreb -   medmindre forurettede siger, at det ikke er nødvendigt. Mit engagement i at forbedre voldsofres retsstilling tog til, da Center for Seksuelle Overgreb blev stiftet i 2000 og op til 2010, hvor jeg havde meget med dem at gøre.”

Nogle kalder derfor Helle Hald for bistandsadvokaternes mor.

”En af de andre beneficerede advokater sagde en gang, at jeg nærmest har gjort en selvstændig profession ud af at være bistandsadvokat. Men det er det jo ikke. I nogle sager er jeg bistandsadvokat, i andre er jeg advokat for en der er blevet påkørt, eller for en forælder, der vil have hele forældremyndigheden.”

Men det er rollen som bistandsadvokat, der fylder mest. En rolle, hun også underviser i på kurser. Helle Hald er blandt dem i Københavns politikreds, der som beneficeret bliver ringet op, og hun træder til i alle døgnets timer for at bistå en forurettet, der har været udsat for en forbrydelse som vold eller voldtægt. Hun hjælper personen med at nå til en afklaring om, hvorvidt det er en sag, som skal anmeldes til politiet, hvis ja hjælper hun ofte med at anmelde til politiet, og hun er med under afhøringen hos politiet og senere i retten. I mange tilfælde hjælper hun også ofre med at søge erstatning for svie og smerte.

Helle Hald har været beneficeret siden 2014, og det er typisk beneficerede advokater, der bliver beskikket som bistandsadvokater, men muligheden er i princippet åben for alle advokater. Der er ingen regler om det, selvom Helle Hald godt kunne tænke sig, at der var, for det kræver nogle særlige ikke kun juridiske men også menneskelige kompetencer:

”Der er stor forskel på, om jeg taler med forældre til en afdød, en, der har været udsat for drabsforsøg, et trafikoffer, eller en ung kvinde, der har været udsat for voldtægt. Gennem tiden har jeg taget forskellige uddannelser og kurser i menneskekundskab, og om hvordan jeg kommunikerer med forskellige typer af personligheder.”

Helle Hald bruger for eksempel modellen Enneagrammet i tankerne om ni forskellige personlighedstyper, når hun møder klienter.  Det hjælper hende i dialogen og med at forstå andres motiver for handling og adfærd.

”Hvis jeg for eksempel sidder overfor en 8’er, som har svært ved at bede om hjælp og har svært ved at være sårbar. Så ved jeg, at det er bedst at blive på egen banehalvdel som den nøgterne advokat. Kontra hvis jeg sidder overfor en 1’er ligesom mig selv - sådan en hjælpertype som slet ikke kan klare, hvis de har gjort noget forkert, og som er perfektionist. Eller en 4’er som kan være meget følelsesladet, og som virkelig har brug for at blive mødt sine behov og følelser, forklarer hun.

Klienterne har forskellige behov, og hvis Helle Hald ikke selv kan hjælpe dem, skal hun guide dem hen til rette sted. For eksempel hvis de har brug for psykologhjælp eller anden støtte.  

Respekt for rollen

I de første år som bistandsadvokat brugte Helle Hald meget tid på at sætte faste rammer for bistandsadvokater.

”Dengang var det for det første ikke særligt prestigefyldt – det er det stadig ikke, og der var ikke meget fokus på det. I starten lå det ikke politiet lige for at tilkalde en bistandsadvokat i forbindelse med en afhøring. Jeg har ved mange lejligheder taget små kampe i retten. For eksempel om at bistandsadvokater skal tages med på råd, når sagerne skal berammes. Så kunne byretterne sige:  - Det plejer vi ikke at gøre. Men med årene kom der kendelser på det, og så fremgår det også af et cirkulære, optrykt i en betænkning fra 1987 og endvidere af Retsplejeloven, og så kunne jeg sige:  - Det tror jeg nok, jeg skal.”

Holdningen til bistandsadvokater har ændret sig til det langt bedre, men der er stadig daglige kampe. Et af dem handler om honorering.

”Det arbejde, man udfører og honoreres for, skal være rimeligt og fornuftigt, og det skal ikke være mere end nødvendigt. Jeg synes for eksempel, at der skal meget til, for at man som bistandsadvokat skal sidde og overvære en hel straffesag, så det kan man ikke kræve flere timer for. Det kan være relevant at høre den tiltaltes forklaring, men det er ikke særlig ofte. Opgaven er at være til stede, når den forurettede afgiver forklaring. Men der skal immervæk læses op på sagen, og man bruger tid med klienten også før retssagen og på at indhente de relevante akter og dokumentation for erstatningskrav. Jeg frygter lidt, at når retterne ofte ikke honorerer de timer, som advokaterne beder om, så må det jo være fordi, de har en opfattelse af, at der sidder nogen og misbruger systemet.”

Det er derfor ofte nødvendigt at bruge flere timer på klienterne, end man får betaling for.

”Der er meget pro bono i det. Som udgangspunkt får man betaling for fire timer per sag, men jeg har lige haft en sag med et voldsoffer, hvor jeg har brugt 26 timer. Det var et offer for psykisk vold, og det kræver altså nogle timer, hvor vi også rådfører med en psykolog. Det vil retterne ikke honorere. Derfor kan jeg kun være glad for, at jeg er på et kontor, hvor vi kan rumme pro bono arbejde. Det taler så ind i, at det nok er derfor, at der faktisk er rigtig mange, der ikke gider det,” siger hun.

Til gengæld oplever Helle Hald, at der er kommet mere respekt for rollen som bistandsadvokat med årene. Både hos domstolene og især hos politiet.

”Flere har fået øjnene op for, at det er vigtigt med bistandsadvokater, og at det ikke bare handler om at sidde og holde i hånden eller dele kleenex ud. I praksis fungerer det ret forskelligt i politikredsene, og det ved jeg, fordi jeg underviser i hele landet, og advokater fortæller mig, hvordan det foregår i deres retskredse. I København, hvor jeg hører til, har det aldrig fungeret bedre, end det gør nu. Politiet har en liste over beneficerede, de ringer til, og de er hurtige til at melde ud, når de har brug for nogen. Der er nogle virkelig dygtige politifolk derude, som også er gode til at vurdere, hvornår der for eksempel skal en psykolog med.”

Nye tiltag giver nye spørgsmål

Også fra Justitsministeriets side oplever Helle Hald en interesse for hvervet, hvor flere af de forbedringer, hun gennem årene har arbejdet for, er blevet til lov eller er under overvejelse i udvalg.

En egentlig tilkaldeordning er formentlig på vej, men flere steder har politiet selv organiseret en sådan. Hertil kommer, at der i marts i år er nye regler, hvorefter, man som forurettet har fået ret til en vedlagsfri samtale med en bistandsadvokat, før der eventuelt bliver foretaget politianmeldelse. En samtale, der må vare en time, hvis man skal have fuld betaling for den.

”Jeg har lige haft tre, der efter en drøftelse med mig, valgte ikke at anmelde. Det er godt, at den nye ordning har sat det i system, så vi har ro til at tale det igennem. Men jeg har også haft en, der følte sig utryg ved den første bistandsadvokat, hun havde kontaktet, hvor hun følte, at hun blev fejet af og fik besked på at glemme det og komme videre, men hun gik så videre til mig. Så står det uklart, om jeg så kan fakturere den time, eller om den allerede er opbrugt. Det slår mig, at der nok kommer til at være pokkers til forskel på den advokat, man får fat i. Det kan vi ikke lave om på. Vi advokater er mennesker med forskellige holdninger til tingene.”

Den nye lov såvel som tilkaldeordningen afføder flere uafklarede spørgsmål. De handler både om salærer, og om der er dækning for det øgede tidsforbrug. Der er nemlig stor forskel på honorering i de forskellige landsdele. I forhold til retssikkerhed handler uklarhederne blandt andet om, hvad der ligger i bistandsadvokatens rådgivningsopgave, herunder hvordan det undgås at påvirke og farve beviset/vidneforklaringen, før afhøringen foretages.

”Som bistandsadvokat er man jo advokat for vidnet, man har hovedbeviset i sin varetægt, og derfor skal man være varsom Vi må ikke rådgive på samme måde som en forsvarer, der sidder overfor en tiltalt. Hvis jeg sidder med en forurettet i en voldtægtssag, som spørger: - Tror du, at jeg kan få noget ud at anmelde? Kan sagen komme videre? Så er jeg jo nødt til at spørge: - Tror du, at han var klar over, at du ikke ville, eller tror du, han var helt overbevist om, at I var to om det? Vil han have samme opfattelse som dig? Allerede det er et bevismæssigt farligt spørgsmål, som sætter refleksion i gang i hendes hoved. Nu har jeg stillet det. Hvad hvis hun så siger:  - Han troede nok, at vi var enige om det. Han var nok ret sikker på, at jeg gerne ville. Kan du lige høre en advokat sige:  - Ok det skal du nok ikke sige til politiet. Det må jo ikke ske.”

En bistandsadvokat skal være knivskarp, og politiet skal have fuld tillid til de advokater, der har disse indledende samtaler. Der bør derfor være en vurdering af, om der er en risiko for at påvirke en vidneforklaring inden en afhøring hos politiet, mener Helle Hald.

”Når nu lovgiver har besluttet, at en bistandsadvokat er en ret, som ofre for seksuelle overgreb har, bør man så også sige, at den ret skal udmøntes i noget kvalificeret rådgivning. Kan vi nogensinde blive klogere på det? Jeg mener, at Justitsministeriet skal sørge for, at der er en sikkerhed for kvalitet. Det er ikke nok, at man står på listen over beneficerede. Der kan være mange dygtige advokater derude, som ikke er på den liste,” siger hun.

Videoafhøring truer retssikkerheden

Hvis det ender med en anmeldelse til politiet, dukker der nye retssikkerhedsmæssige problemer op. Da samtykkeloven trådte i kraft ved årsskiftet, blev der samtidigt indført mulighed for videoafhøringer af voldtægtsofre med det formål at forebygge en øget traumatisering af ofrene ved gentagne afhøringer under et sagsforløb.

Men videoafhøringer er ifølge Helle Hald ikke nødvendigvis en fordel. Slet ikke ved de indledende afhøringer hos politiet lige efter anmeldelsen. I nogle politikredse tilbyder man nu videoafhøring med det samme, og så kan bistandsadvokaten og en beskikket forsvarer blive tilkaldt kl. 3 om natten. Hvis der ikke er grundlag for en anmeldelse, har alle spildt deres tid. Men det er langt fra det eneste problem. Under videoafhøringen sidder bistandsadvokaten i et monitorrum og ikke sammen med den forurettede og kan således ikke støtte, bistå og vejlede som man kan under en fonetisk afhøring og med optagelse af lyd alene. Senere skal de så gennemgå videoen, og det kræver mere tid. 

”Jeg er ikke ubetinget begejstret for de videoafhøringer. Det er ikke gennemtænkt ordentligt, og der er mange situationer, hvor det ikke er godt. Det gavner ikke en forurettet, som er i chok, og som ofte bebrejder sig selv alting og er ude af stand til at reflektere, at blive optaget på video. Hvorfor skal de afhøres på video med det samme? Hvem får noget ud af den videoafhøring? Gør forurettede? Slipper de for at gå i retten. Nej - de skal jo afhøres på ny. Politiet kan jo ikke lave den fuldkomne afhøring i starten af efterforskningen. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er mere skånsomt med videoafhøringer,” siger Helle Hald.

Det skurrer også, at inden politiet får lov til at tale med sigtede, så har sigtede lov til at se videoen af forurettede.

”Det giver sigtede et ret godt fundament for at imødekomme og opbygge et forsvar på et ret tidligt tidspunkt.”

Og igen rejser der sig en række uafklarede spørgsmål om bistandsadvokatens rolle og rådgivning.

”Må en forurettet, der gerne vil se sin videoafhøring, se den sammen med mig, og hvor må det foregå? Må vi se den på mit kontor? Hvordan sikres det, at retten så honorerer den ekstra tid? Der mangler en masse regler på området for at sikre både den forurettedes såvel som den tiltaltes retssikkerhed.”

Der er også en række uklarheder om brug af videoen under selve retssagen, og nogle af dem knytter sig til § 856 i retsplejeloven. I § 856 fremgår det, at forurettede kan anmode om, at tiltalte føres udenfor retslokalet, når forurettede skal afgive forklaring, hvis det frygtes, at forurettede ellers ikke er i stand til at afgive en uforbeholden forklaring.

”Jeg siger altid til mine klienter:  - Du skal selvfølgelig møde op og afgive forklaring, og tiltalte skal være der, for så tager du magten tilbage, og det er godt for dig. Han har også godt af at høre, at du er ked af det. Men nogle siger - Jeg kan ikke. Jeg vil blive retraumatiseret, han skal ud. Det løser vi på den måde, at de enten sidder i et tilstødende lokale i et lytterum, så de ikke ser hinanden.”

Men ved brug af video vil der være nye udfordringer:

”Er det nødvendigt at vise hele videoen af forurettedes forklaring, eller kan vi nøjes med dele heraf?  Og hvad betyder det, at forurettede bliver set fra storskærm og dermed vil være let at indprente sig hos tiltalte, hvis de tilfældigvis mødes igen? Hvad betyder det, når der er supplerende spørgsmål, og forurettede alligevel skal ind i retten. Hvis forurettede er blevet optaget på video, hvad gør vi så med § 856? Kan de så sige: - Jeg vil gerne se videoen af mig selv, men når jeg skal besvare supplerende spørgsmål, så vil jeg have, at tiltalte ikke er til stede. Giver det mening? Tiltalte har lige set dig på en video på en storskærm. Kan man bede om, at tiltalte også er udelukket fra retsmødet, når videoen afspilles? Er det retssikkerhed for den tiltalte? For nu skal den tiltalte jo stole 100 procent på sin forsvarer.”

Der er ikke kommet faste regler endnu om, hvornår videoafhøringen kommer ind, så lige nu foregår det på forskellig vis i retskredsene.

”Det ideelle efter min opfattelse vil være, at den indledende afhøring skal foregå på god gammeldags vis, foretages af politiet og optages fonetisk på bånd, som det foregår de fleste steder. Under retssagen kan man så overveje videoafhøringer, hvis det passer til den konkrete sag, for eksempel hvis tiltalte er gået under jorden og først møder op i retten tre år senere.”

Helle Hald og Advokatsamfundet er i skrivende stund i dialog med Justitsministeriet angående de mange uafklarede spørgsmål ved videoafhøringer.

Helle Hald

Advokat (H) hos Sirius advokater siden 2006. Tidligere ansat hos Horten i 11 år. Leder af kontoret for Erstatning- og forsikringsret, som er hendes speciale. Bistandsadvokat for ofre for vold og seksuelle overgreb, hvor hun bistår den forurettede under politiets efterforskning og under sagens behandling i retten. Helle Hald har været frontløber for bistandsadvokatordningen. Hun er talskvinde i landsforeningen Hjælp Voldsofre, der hjælper ofre og pårørende.