Sociale medier som Facebook, LinkedIn og YouTube kan være nyttige værktøjer, når advokater ønsker at skabe synlighed omkring deres faglighed eller deltage i samfundsdebatten. Når man som advokat færdes på sociale medier, skal man dog være opmærksom på, at ens ytringer hurtigt bliver spredt til en bredere kreds. Advokater skal derfor være bevidste om at iagttage hensynet til de involverede parter, når de omtaler konkrete sager online.

Det følger af De Advokatetiske Regler pkt. 5.1, at advokaten skal behandle alle oplysninger, denne modtager som led i sit virke, med fortrolighed. Advokaten har dog som udgangspunkt kun tavshedspligt i relationen til sin egen klient, hvorimod det oftest vil være modparten, der klager til Advokatnævnet over advokatens ytringer på sociale medier. I disse tilfælde skal ytringerne i stedet bedømmes efter De Advokatetiske Regler pkt. 17.1 om, at advokaten ikke må gå videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger.

Ved vurderingen af, om et opslag på sociale medier er uberettiget, lægger Advokatnævnet ifølge praksis blandt andet vægt på, om det ville være muligt for en udenforstående at identificere den sag eller de personer, der omtales i opslaget.

I Advokatnævnets kendelse af 1. marts 2022 (sagsnr. 2021-2583) havde en advokatfuldmægtig delt en video af sig selv på sin YouTube-kanal. Videoen var optaget i et S-tog, og den synligt begejstrede fuldmægtige omtalte i videoen et processkrift, som han på vegne af faren i en forældremyndighedssag havde indleveret til Familieretten samme dag. Modparten i sagen var mor til de i sagen omhandlede børn og havde under sagen gjort gældende, at både hun og børnene havde været udsat for vold fra faren. Hun klagede til Advokatnævnet, fordi hun ud fra oplysningerne om processkriftets længde, antal bilag og datoen for indlevering kunne identificere sin sag.  

Advokatnævnet udtalte i sagen, at den fuldmægtige bevægede sig på en hårfin grænse, når han ytrede sig til en bredere kreds på sociale medier i relation til en konkret sag. Dette gjaldt i særlig grad i en familieretlig sag som den foreliggende, hvor der ofte er tale om et højt konfliktniveau og udsatte klienter, og hvor der gælder en særlig pligt for advokaten til ikke at bidrage yderligere til konfliktoptrapning eller i øvrigt at udvise en adfærd, som af modparten kan opfattes som krænkende. Advokatnævnet fandt, at indholdet og tonen i YouTube-videoen manglede den professionalisme og saglighed, som man må kunne forvente af en advokatfuldmægtig. Advokatnævnet frifandt dog efter en samlet vurdering den fuldmægtiges principal vedrørende dette klagepunkt og lagde i den forbindelse særligt vægt på videoens generelle indholdsmæssige karakter samt på, at det måtte anses for usandsynligt, at en udenforstående ville kunne identificere den underliggende sag.

På samme vis frifandt Advokatnævnet ved kendelse af 18. november 2021 (sagsnr. 2021-1551) en advokat, som på sin egen Facebook-profil havde delt et opslag, hvori han omtalte en formandsbeslutning i en anbringelsessag, som han førte for et forældrepar mod en kommune. I opslaget kritiserede han kommunens varetagelse af sagen. Et forældrepar, som advokaten repræsenterede i en anden sag mod kommunen, kunne ud fra nogle konkrete omstændigheder identificere den sagsbehandler, som stod bag formandsbeslutningen, og de kommenterede på opslaget med bemærkninger om sagsbehandlerens manglende kvalifikationer. Kommunen indgav på den baggrund klage over advokaten.

Advokatnævnet lagde ved afgørelsen særligt vægt på, at det måtte anses for usandsynligt, at en udenforstående uden forudgående kendskab til sagen kunne identificere de pågældende forældre eller barnet i sagen på baggrund af opslaget. Den omstændighed, at advokatens andre klienter kunne identificere, hvem der var sagsbehandler i den i øvrigt anonymiserede sag, kunne ikke føre til en ændret vurdering.

Principalens ansvar for advokatfuldmægtiges opslag på sociale medier

I den ovenfor omtalte kendelse af 1. marts 2022 var det ikke advokaten selv, men dennes fuldmægtige, der lagde en video op på sin egen YouTube kanal.

Det følger af De Advokatetiske Regler pkt. 7, stk. 2, at principalen er ansvarlig for, at autoriserede advokatfuldmægtige handler i overensstemmelse med de advokatetiske regler. Det følger dog af Advokatnævnets praksis, at principalen ikke er ansvarlig for fuldmægtigens handlinger, der ligger helt uden for rammerne af forventelig adfærd. I sager om advokatfuldmægtiges ytringer på sociale medier kan det være relevant at overveje, om opslaget ligger inden for rammerne af forventelig adfærd.

Fælles for de hidtidige sager har været, at principalen på en eller anden måde har haft kendskab til eksistensen af den YouTube-kanal/Facebookgruppe, hvor ytringerne er fremkommet, eller at den fuldmægtige gennem sin omtale af kontorets konkrete sager på sociale medier kan siges at have medvirket til at promovere advokatkontoret eller principalen.

I Advokatnævnets kendelse af 23. marts 2018 (sagsnr. 2017-2910) fandt nævnet, at en advokatfuldmægtig groft havde tilsidesat god advokatskik ved sine ytringer i flere indlæg på Facebook. Den fuldmægtige var medlem af en Facebook-gruppe inden for det retsområde, som advokatkontoret beskæftigede sig med, og den fuldmægtiges principal var administrator for denne Facebookgruppe. Den fuldmægtige omtalte i flere opslag en verserende retssag, hvor hun udtalte sig meget kritisk om modparten og dennes datter. Hun delte desuden i gruppen en byretsdom i sagen i ikke-anonymiseret form, således at modpartens fulde navn og adresse fremgik.

Advokatnævnet lagde ved bedømmelsen vægt på, at karakteren af ytringerne, den sammenhæng og det forum, de fremkom i, samt hyppigheden heraf, havde udsat modparten og hendes datter for en unødig krænkelse. Nævnet lagde desuden vægt på, at delingen af byretsdommen gjorde det muligt for en bred kreds af modtagere i Facebookgruppen at identificere modparten og hendes datter. Advokatnævnet tildelte på den baggrund under henvisning til principalansvaret principalen en sanktion for grov tilsidesættelse af god advokatskik. Kendelsen er stadfæstet ved Retten i Roskildes dom af 6. juni 2019.

Under sagens behandling ved domstolene gjorde principalen gældende, at ytringerne havde fundet sted i den advokatfuldmægtiges fritid og derfor ikke var omfattet af principalansvaret. Retten udtalte hertil, at den omstændighed, at de fremsatte ytringer og offentliggørelsen af dommen skete i den fuldmægtiges fritid, ikke kunne medføre en anden vurdering. Retten lagde herved vægt på, at principalansvaret ikke alene er begrænset til arbejdstiden, og at den fuldmægtiges ytringer mv. var blevet fremsat i direkte forlængelse af hendes arbejde som advokatfuldmægtig og på en facebookside, som hun var ordstyrer for netop i kraft af sin ansættelse hos advokaten.

Hvornår er et opslag på de sociale medier sket som led i advokatens virksomhed?

En anden problemstilling, som kan være relevant ved vurderingen af, om en advokat har tilsidesat god advokatskik, er, om det pågældende opslag på de sociale medier overhovedet er sket som led i advokatens virksomhed.

Retsplejelovens § 126, stk. 1, og De Advokatetiske Regler finder kun anvendelse på advokatens adfærd som led i sin advokatvirksomhed. Er adfærden sket uden for advokatvirksomhed i forretningsforhold eller andre forhold af økonomisk art, falder forholdet i stedet under retsplejelovens § 126, stk. 4, hvorefter adfærden blot ikke må være uværdig for en advokat. Øvrig adfærd uden for advokatvirksomhed er ikke omfattet af advokatreglerne.

I sager som de ovenfor omtalte, hvor advokaten deler et opslag på sin virksomhedsprofil eller i øvrigt omtaler konkrete sager, som han varetager som led i sin advokatvirksomhed, giver dette spørgsmål som regel ikke anledning til tvivl. Der kan dog være situationer, hvor advokatens rolle er mindre klar.

I Advokatnævnets kendelse af 27. september 2018 (sagsnr. 2018-819) havde en advokat, som også var politisk aktiv, slået en video op på sin politiske Facebook-profil. I videoen introducerede han indledningsvis sig selv med en række titler, herunder advokat og politiker for det pågældende parti. Senere i videoen beskyldte han en anden navngiven advokat for blandt andet at oplære revolutionære fascister. Uanset, at advokaten i videoen præsenterede sig selv som advokat, fandt Advokatnævnet, at ytringerne på Facebook ikke var fremkommet som led i hans advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Da ytringerne heller ikke vedrørte forretningsforhold eller andre forhold af økonomisk art, jf. retsplejelovens § 126, stk. 4, afviste Advokatnævnet klagen efter dens beskaffenhed.

Venneanmodninger til modparten og deling af billeder ude af kontekst

Det er ikke kun i kraft af sine ytringer, en advokat kan komme galt af sted på sociale medier. Også andre typer online adfærd har været behandlet af Advokatnævnet.

I nævnets kendelse af 29. oktober 2021 (sagsnr. 2021-2026) var en advokat kommet til at sende en venneanmodning på Facebook til sin klients modpart. Advokatnævnet lagde til grund, at anmodningen beroede på en fejl, og frifandt advokaten.

I Advokatnævnets kendelse af 30. september 2019 (sagsnr. 2019-1244) havde en advokat på sin LinkedIn-profil med over 21.000 følgere delt et billede af en vinflaske med en ejendomsmæglerkædes navn på etiketten. Sammen med billedet delte advokaten seks fotos af skimmelsvamp og beskrev en sag, hvor der var fundet skimmel i advokatens klients ejendom. Advokatnævnet fandt, at advokaten med sit opslag var gået videre end berettiget til varetagelsen af sin klients interesser. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at billedet af vinflasken var opslået sammen med fotos af skimmelsvamp i ejendommen, således at det for modtageren var nærliggende at udlede, at ejendomsmæglerkæden havde et ansvar i den forbindelse. Nævnet lagde desuden vægt på, at advokaten kunne have formidlet sit budskab uden henvisning til vinetiketten, og at opslaget blev bredt ud til en bredere kreds af modtagere.