Spring hovednavigationen over

Advokaten 4 2021 Klarere rammer for advokatundersøgelser

Publiceret: 19. november 2021

Hanne Hauerslev

LinkedIn ikon Twitter ikon Link ikon Prink ikon

Hvad er en advokatundersøgelse? Det spørgsmål har været diskuteret igennem den seneste tid, hvor undersøgelserne blandt andet er blevet sammenlignet med en strafferetlig proces. Men den beskrivelse ligger meget langt fra virkeligheden, mener formand for Advokatrådets nye arbejdsgruppe, der skal sætte nye og klare rammer for undersøgelserne.

En analyse af et spørgsmål, som er stillet af en klient. Sådan lyder den ultrakorte definition på, hvad en advokatundersøgelse er. Bortset fra advokatens uafhængighed, er rammen for advokatens arbejde ikke meget anderledes, end hvis klienten selv havde gennemført undersøgelsen, mener Advokatrådets formand.

“Advokaterne afdækker, hvad der er sket i en sag, beskriver et begivenhedsforløb og hører de involverede parter om deres versioner af sagen, såfremt de måtte ønske at udtale sig. Det er en opgave, som er bestilt af klienten, og som ofte vil indeholde en juridisk vurdering og måske en an-befaling til handling,” siger Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådets nye arbejdsgruppe, der skal tage stilling til, hvilke etiske kriterier, der fremadrettet skal udgøre rammen for udarbejdelsen af en advokatundersøgelse. 

Basalt set er der mangel på viden om, hvad advokatundersøgelser er, mener han. Medieomtalen af advokatundersøgelser i sensommeren har efterladt det indtryk, at der både blandt politikere og pressen er en oplevelse af, at en advokatundersøgelse er noget andet, end den reelt er.

“Derfor er det vigtigt for mig at slå fast, hvad undersøgelsen ikke er: Den er først og fremmest ikke uvildig i retslig forstand. Det er heller ikke en dom. Det er derimod en beskrivelse af de fakta, som advokaten har fået præsenteret. Det er nemlig klienten, der afgør, hvad der præcis skal undersøges, hvor dybdegående undersøgelsen skal være, hvilke ressourcer, der skal bruges, og hvem der skal anmodes om forklaring i forbindelse med undersøgelsen,” forklarer han.

“Helt grundlæggende arbejder advokaten for sin klient. Undersøgelsen kommer alene til på klientens initiativ, og det er alene klientens valg, hvordan undersøgelsen skal bruges. Hvis der er tale om en advokatundersøgelse, der vedrører forhold på en arbejdsplads, er det klientens beslutning, om resultatet af undersøgelsen skal medføre ansættelsesretlige skridt. Det kan en arbejdsgiver gøre uden en advokatundersøgelse – men forhåbentlig vil den give et bedre grundlag for at gøre det,” siger han og tilføjer, at såfremt klienten vælger at rejse en sag ved domstolene, vil advokatundersøgelsen forventelig ikke ind-gå i retssagen, da den vil blive opfattet som et partsindlæg.

I forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen er advokaten underlagt reglerne om god advokatskik. 

“I modsætning til andre faggrupper er advokaten underlagt et regelsæt. Advokaten skal leve op til retsplejelovens bestemmelse om god advokatskik. Det betyder, at parterne i sagen kan klage til Advokatnævnet over advokaten. Derfor giver det også god mening, at netop advokater anvendes til at gennemføre disse undersøgelser – dels fordi advokaten kan blive holdt til ansvar, såfremt advokaten ikke opfører sig ordentligt, dels fordi advokater qua deres uddannelse er gode til at afdække fakta, finde ind til kernen af en sag og give den juridiske vurdering.”

De seneste måneders dækning af MeToo-sager og brugen af advokatundersøgelser har dog vist, at der er behov for tydeligere rammer for alle, der indgår i advokatundersøgelser – det gælder både dem, som mener sig krænket, og dem, som bliver anklaget for at have krænket. Derfor har Advokatrådet nedsat en arbejdsgruppe, som skal formulere en form for best practice på området.

“Som tilsynsmyndighed giver det rigtig god mening at påtage sig den opgave, det er at beskrive best practice for at skabe tydelighed om det, advokaten skal være opmærksom på og skal kunne favne i sit arbejde med undersøgelserne. Derfor vil vi se på, om vi kan udarbejde klarere kriterier for, hvordan en advokatundersøgelse skal udføres for derved at medvirke til at sikre forventningsafstemning blandt alle parter,” siger Martin Lavesen.

Afdækning af et kompliceret forløb

At der er brug for en klarere ramme for advokatundersøgelser er Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, enig i. Han peger på, at advokatundersøgelser i dag anvendes meget bredere end tidligere – det gælder blandt andet i krænkelsessagerne, hvor han mener, at der kan være særlige udfordringer.

“Det er helt klart en god idé at få skarpere rammer for arbejdet med undersøgelserne, selvom der faktisk er visse retssikkerhedsgarantier i dag – blandt andet at de involverede skal have tilbud om bisidder, og at de får udsagn til gennemsyn og kan kommentere. Spørgsmålet er, om de altid overholdes. Set over tid kan det desuden konstateres, at advokatundersøgelser er en broget buket blomster. De er meget forskellige, og her tror jeg på, at en vejledning kan have en god effekt og er en bedre løsning i forhold til alternativet, som kunne være lovgivning, men som vil gå ud over den smidighed, som netop er en af styrkerne ved advokatundersøgelserne,” forklarer Michael Gøtze, der følger flere advokatundersøgelser tæt.

Undersøgelserne er de seneste år blevet et mere udbredt speciale for advokater, mener han.

“Men det giver på mange måder også god mening at bruge advokater til at gennemføre undersøgelser for at give en kølig afdækning af et kompliceret forløb for eksempel i krænkelsessagerne. Jeg ser en styrke i, at en ledelse ikke undersøger sig selv, men lægger arbejdet over i eksternt regi, sådan at der er noget armslængde. Dertil kommer, at en advokatundersøgelse er et redskab, som kan gennemføres ret hurtigt, så der kommer noget fremdrift for den ledelse, der står med et alvorligt problem. Desuden er advokater vant til “spegede sager”, selv om det kan diskuteres, om advokaterne er fagligt klædt på til at undersøge krænkelser og stille de rigtige spørgsmål på den rigtige måde,” siger Michael Gøtze.

Han ser primært, at problemerne opstår, når undersøgelserne er gennemført. 

“Vi har set eksempler på, at ledelser gemmer sig bag undersøgelserne – det gælder især i krænkelsessagerne. Ved at skubbe undersøgelsen foran sig og italesætte undersøgelsen som et punktum i en sag, så sløres samtidig de reelle problemer for eksempel med kulturen. Noget, som en advokatundersøgelse typisk ikke kan løse. Når dele af undersøgelsen bliver behandlet i pressen, er der samtidig heller ikke den transparens, som er nødvendig for, at offentligheden reelt kan vurdere en sag. Der mangler simpelthen muligheden for at spejle enkelte konklusioner og udsagn op ad et opdrag. Det kan være uklart, hvad advokaterne egentlig skulle undersøge, og hvordan kagen er skåret fra opdragsgivers side. Når der ikke er tale om nogen retsproces, er det særlig vigtigt at se på den del. Det vil kunne hjælpe med at undgå de misforståelser, der ofte opstår, nemlig at undersøgelsens konklusioner opfattes som en slags dom. Hvis offentligheden vidste, undersøgelsens konklusioner opfattes som en slags dom. Hvis offentligheden vidste, hvad “bestillingen” gik ud på i
forhold til advokatundersøgelser, ville det blive mere klart, at en advokatundersøgelse med eksempelvis kritik af enkeltpersoner ikke er en domsfældelse.”

For Martin Lavesen er transparens i forhold til de involverede dog meget vigtigere end transparens i forhold til pressen.

“Advokaten udarbejder undersøgelsen for klienten – ikke for pressen eller andre. Advokaten skal altså ikke målrette sin undersøgelse til andre end klienten, men advokaten bør sikre sig de klare aftaler med de involverede, således at spillereglerne er kendt. For det er centralt, at parterne ved, hvad de går ind til, når de deltager i en undersøgelse,” siger Martin Lavesen, der understreger, at det er advokatens opgave at sikre sig, at der er denne klarhed. 

“Det gælder uanset, om parterne udtaler sig, fordi de føler sig krænket, eller fordi de er anklaget for at have krænket. Det er vigtigt, at de er klar over, at der ikke er forklaringspligt i en advokatundersøgelse. Med andre ord bør advokaten, når undersøgelse indledes, sikre sig, at alle involverede ved, hvad advokatens op-gave er, og hvilke rammer der er. Det betyder også, at parterne bør vide, at advokaten ikke er herre over, hvad der sker med rapporten, så snart at den er udleveret til klienten. Derfor kan det også være muligt at udtale sig anonymt i en advokatundersøgelse, hvis det er relevant – om end det stiller større krav til advokaten,” siger han.

Ingen særlige hensyn til kendte

Vibeke Borberg er advokat og tidligere forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun påpeger, at advokatundersøgelser er et velkendt og relevant redskab i advokatens værktøjskasse.

“Derfor skal vi passe på med at problematisere undersøgelserne, bare fordi vi nu er blevet opmærksomme på, at de også bruges i krænkelsessager. Advokatundersøgelser er i det hele taget udbredt inden for ansættelsesretten – som krænkelsessagerne ofte er i familie med. Grunden til, at vi har sådan et stort fokus på undersøgelserne nu er, at vi er blevet opmærksomme på dem i forbindelse med MeToo-sagerne. Men det er altså ikke et koncept, som er opfundet til lejligheden. Advokatundersøgelser har altid været en god metode til at vurdere, hvordan man kommer videre med en sag, som i mange tilfælde ikke har været anmeldt til politiet eller på anden måde været gennem retssystemet. Jeg har svært ved at se, at sagerne bedre kan afdækkes på anden måde eller af andre end advokater, der er trænet i at foretage afhøringer, danne sig et overblik over relevant fakta og komme med en juridisk vurdering,” siger Vibeke Borberg, der ser et stort behov for at tydeliggøre, hvad en advokatundersøgelse er.

“Jeg tror ikke, at det står helt klart for alle, hvad en advokatundersøgelse egentlig er. Mens den på den ene side er et bestillingsarbejde, som klienten sætter rammerne for, skal advokaten på den anden side stå ved sin faglighed og integritet, når undersøgelsen gennemføres og resultaterne beskrives. Klienten beslutter, hvor omfattende undersøgelsen skal være, hvor mange år, advokaten skal gå tilbage, og om der kan inddrages kilder i andet eller tredje led. Men advokaten er bundet af reglerne om god advokatskik, når opgaven skal løses. Det betyder, at klienten ikke kan bede advokaten ignorere findings, der kommer frem, og at det af denne grund heller ikke er sikkert, at klienten bryder sig om det resultat, der bliver serveret,” siger Vibeke Borberg, der er positiv overfor det udvalgsarbejde, som Advokatrådet nu har igangsat. Hun mener, at tilliden til både processen og resultatet er afgørende, så alle implicerede trygt tør henvende sig og fortælle om deres oplevelser.

“Det er utrolig uheldigt og ærgerligt, når udtalelser til en advokatundersøgelse ender på forsiden af en avis, som vi har set det. Beskyttelsen har muligvis været rigtig god i andre sager – det ved vi ikke noget om. Men det er jo velkendt, at det kan lade sig gøre for advokater at passe på dokumenter og information, for det er jo noget, vi er rigtig gode til i andre typer af sager,” siger Vibeke Borberg.

“Når den lovede fortrolighed ikke holder, kan det betyde, at det bliver sværere at få inter views med relevante personer. Og det vil være et alvorligt tilbageskridt for udviklingen, hvis advokatundersøgelserne af denne grund bliver for tynde,” tilføjer hun.

“Advokatundersøgelser er lige nu et vigtigt bidrag til den kulturændring, som er i gang på mange arbejdspladser, i politik og foreningsliv. Vi har derfor både et ansvar for og en interesse i, at de medvirkende beskyttes og skærmes, og at undersøgelsernes overordnede læringspunkter kan bruges til at blive klogere på, hvordan vi som arbejdsmarked og samfund kommer i mål.”

 

VIBEKE BORBERG

Advokat med mange års erfaring på det informationsretlige område. Rådgivner medier, (kommunikations)virksomheder og private. Tidligere docent og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

MARTIN LAVESEN

Formand for Advokatrådet, managing partner i DLA Piper.

MICHAEL GØTZE

Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet. Ekspert i myndighedskontrol og arbejder med mødet mellem borgere og myndigheder med fokus på blandt andet god forvaltning, transparens, embedsmænds lydighedspligt samt retlig kontrol – herunder advokatundersøgelser, undersøgelseskommissioner etc.

KORT OM ADVOKATUNDERSØGELSER

Advokatundersøgelser benyttes af såvel det offentlige som private, når eksempelvis en proces eller en person ønskes undersøgt i forbindelse med forhold, som påkalder sig opmærksomhed. Det kan eksempelvis være i forbindelse med underretninger om, at en person har været udsat for et seksuelt overgreb eller chikane. Opdragsgiveren ønsker gennem en belysning af det passerede og en juridisk vurdering at få et bidrag til vurderingen af, om der bør drages konsekvenser af det passerede og i givet fald hvilke.