Spring hovednavigationen over

2021 - Advokaten 3 Tema: Access to justice

Publiceret: 1. september 2021

Tine Østergård

LinkedIn ikon Twitter ikon Link ikon Prink ikon

Uden for de store byer har mange borgere fået længere vej til advokat og advokatvagt. I dag er der godt 75 advokatvagter fordelt over hele landet, mens der i 2004 var cirka 100. Det er en uheldig udvikling, og konsekvensen er, at flere borgere ikke får afklaret deres juridiske problemstilling og ikke nødvendigvis får den ret, de har krav på. I Ølgod må to advokater lukke deres kontor, for ingen ønsker at drive det videre, når de to drosler ned på vejen mod pensionen. Indbyggerne i Ølgod siger dermed ikke blot farvel til det lokale advokatkontor, men mister også kommunens eneste advokatvagt. Men hos Advokatkæden Ret&Råd vil man vende udviklingen ved at åbne nye kontorer flere steder i landet og tilbyde klienterne en advokat i lokalområdet.

Tættere på klienterne

Advokatkæden Ret&Råd vil kunne tilbyde klienterne en bred geografisk dækning. Dermed går kæden imod centraliseringen af advokatfirmaer.

Danskerne skal have bedre adgang til en advokat i lokalområdet, og mange steder på danmarkskortet er der plads til nye Ret&Råd-kontorer. Sådan lyder det fra advokatkædens formand, Helle Haxgart, der har et ønske om, at flere advokater vil tilslutte sig Ret&Råd.

“Vi ønsker i højere grad at kunne tilbyde advokatbistand i det, som danskerne opfatter som deres lokalområde, og der er mange steder i landet, hvor vi sagtens kunne være repræsenteret, eller hvor tilgangen af sager er så stor, at der er plads til flere advokater på kontorerne. Det gælder både i små og større byer, og det gælder både i Jylland og på Fyn og Sjælland,” siger Helle Haxgart.

Hun fremhænielsenver, at det styrker både retssikkerheden og forretningsgrundlaget, hvis klienterne kan tilbydes advokatbistand bredt i hele landet.

“Vi kan tydeligt mærke, at klienterne sætter pris på advokaters lokalkendskab, og at det for mange, især private, klienter er mere trygt at opsøge et mindre advokatkontor, der er forankret i lokalområdet, end et større – og i nogles øjne finere – advokatkontor mange kilometer væk. Vi skal have nedbrudt forestillingen om, at man skal have søndagstøjet på for at opsøge en advokat, for ellers er konsekvensen, at mange føler sig fremmedgjort i forhold til at søge advokatbistand og derfor bliver hjemme. Det oplever vi allerede nu, hvor vi i enkelte sager taler med klienter, der skulle have kontaktet en advokat for længe siden.”

Forretningsmæssigt har den brede geografiske og faglige dækning den fordel, at advokatkædens medlemmer kan sparre med hinanden og henvise klienter til hinanden. Samtidig er meget af det administrative og praktiske arbejde løst fra centralt hold, blandt andet i forhold til it og compliance.

“Det er ikke nødvendigvis geografien, der afskrækker advokater fra at blive selvstændige uden for de større byer. Jeg tror i højere grad, det handler om, at det administrative og praktiske arbejde afskrækker dem, og at de er nervøse for, om de kan leve af det, og om de bliver fagligt og kollegialt ensomme. Her må jeg bare sige, at vi har virkelig travlt alle steder i landet, og at der er et forretningsmæssigt grundlag mange steder, hvor hverken vi eller andre advokatkontorer er placeret endnu,” siger Helle Haxgart, der håber, at Ret&Råd kan fungere som en slags “datingbureau”:

“Hvis en advokat gerne vil åbne i eksempelvis Vestjylland, så kan vi formidle kontakt til andre kontorer i kæden, så man ikke føler sig alene, hverken fagligt eller kollegialt. Det, tror jeg, er kernen til at få flere selvstændige advokater rundt omkring i landet.”

Ifølge Helle Haxgart er der plads til nye advokatkontorer både tæt på byretterne og langt væk, men hvorvidt det er en god idé at etablere sig lokalt afhænger også af specialer.

“Vi skal selvfølgelig ikke opfordre advokater til at åbne kontorer, hvor de ikke kan leve af det. Men når det er sagt, så kan vi i Ret&Råd mærke efterspørgslen på lokale advokater, og vi er som samfund efterhånden nået dertil, hvor vi må spørge os selv, om strømningen mod centralisering af advokatkontorer har den konsekvens, at folk i mindre grad opsøger advokathjælp. Om det også har betydning for udviklingen i antallet af civile privatsager, som er faldet de seneste år, er svært at sige. Formentlig er det ikke kun på grund af centraliseringen, at antallet er faldet, men måske også på grund af den.”

Helle Haxgart
Formand for advokatkæden Ret&Råd samt advokat og partner i Ret&Råd København og Gentofte.

 

Farvel til den lokale advokat

Ved årsskiftet lukkede Søren Kokkenborg og Jens Graven Nielsen for sidste gang døren til deres advokatfirma i Ølgod og i den forbindelse også til den eneste gratis retshjælp i Varde Kommune. Ølgod ligger i Esbjerg Retskreds, hvor antallet af civile sager er mere end halveret siden 2009.

Det er 14 år siden, at retskredsreformen trådte i kraft. Med den fik mange borgere uden for metropolerne sværere adgang til juridisk hjælp, fordi flere advokatfirmaer flyttede med ind til de større byer. Men i Ølgod, en lille sydvestjysk by i Varde Kommune med godt 4.000 indbyggere, blev det lokale advokatkontor Graven Nielsen & Kokkenborg liggende, fordi ejerne havde en økonomisk god forretning og fortsat ville være tæt på klienterne.

Men 31. december 2020 var det slut. Her valgte Jens Graven Nielsen og Søren Kokkenborg at lukke advokat-kontoret, fordi de nærmede sig pensionsalderen og ønskede at drosle ned. De forsøgte i en længere periode at sælge advokatfirmaet, men uden held.

“Det var en økonomisk velfunderet forretning med et solidt kundegrundlag, men udfordringen var advokatfirmaets beliggenhed og størrelse. Det er formentlig et fåtal af advokater, der kan se sig selv på et advokatkontor i en mindre by i det vestjyske, og samtidig foretrækker mange, især yngre, advokater at arbejde på større kontorer med fagligt fællesskab og mulighed for specialisering. Derudover er der meget administration og personalepleje forbundet med at drive sit eget advokatfirma – det afskrækker en del, fordi de foretrækker at bruge tiden på at servicere klienterne og yde juridisk rådgivning,” fortæller Jens Graven Nielsen.

Indbyggerne i Ølgod sagde ikke blot farvel til det lokale advokatkontor ved årsskiftet, de mistede i samme forbindelse kommunens eneste advokatvagt. Hver 14. dag gav advokatfirmaet nemlig et par timers gratis retshjælp på byens bibliotek. I dag har indbyggerne i Ølgod godt 45 kilometer til nærmeste advokatvagter i Esbjerg og Herning.

“Vi har fået flere tilkendegivelser fra indbyggerne om, at de er kede af, at advokatvagten i Ølgod er lukket, og vi forsøger derfor at finde en løsning på, hvordan den kan drives videre. Men det kræver, at vi kan finde frivillige kræfter, og det er ikke nemt,” siger Søren Kokkenborg.

Retssikkerhedsmæssige konsekvenser

Ifølge Jens Graven Nielsen og Søren Kokkenborg har det store retssikkerhedsmæssige konsekvenser, at både advokatkontor og advokatvagt er lukket i Ølgod. Tidligere opsøgte mange borgere advokatvagten, hvor de fik bekræftet, om de havde et juridisk problem, som så efterfølgende kunne løses enten hos Nielsen og Kokkenborg eller hos andre advokater.

Den gruppe, der fortrinsvis har brug for juridisk rådgivning i lokalområdet, er ældre og midaldrende, som ikke er digitale og dermed ikke blot googler, hvordan deres problem kan løses. For dem er der en barriere i forhold til at skulle opsøge et større advokatkontor langt væk – for de kender ikke advokaten, og de har måske en forestilling om, at det er dyrt at få rådgivning. Men det rammer også man-ge andre, eksempelvis de par, der skal have skrevet et testamente. I Ølgod og mange andre provinser er de trafikale forbindelser ikke lige så gode som i de større byer, og det kan derfor være en længere rejse at skulle opsøge en advokat, siger Jens Graven Nielsen, som suppleres af Søren Kokkenborg:

“Konsekvensen er, at indbyggerne i tyndere befolkede områder i mange tilfælde ikke får den ret, de har krav på, fordi de giver op på forhånd. Derfor er det et stort tab for borgerne, når det lokale advokatkontor eller den nærmeste advokatvagt lukker.”

Advokatfirmaet, senest drevet af Jens Graven Nielsen og Søren Kokkenborg, havde ligget i Ølgod i over 100 år, da det lukkede og slukkede.

“Det er vigtigt, at borgere i hele landet har en følelse af at have en lokal advokat, der kender de lokale forhold. Det kan man ikke forvente af en advokat langt væk, og mange borgere vil derfor føle sig retsløse, når det lokale advokatfirma lukker. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, som vi er nødt til at løse i fællesskab,” siger Søren Kokkenborg.

Han har nu startet sit eget advokatfirma, dog kun med enkelte sagskategorier for at få færre arbejdstimer, mens Jens Graven Nielsen har lavet en aftale med et mindre advokatkontor i Varde, hvor han arbejder på nedsat tid. I Varde og mange omkringliggende provinsbyer oplever man samme udfordring som i Ølgod med at rekruttere nye advokater og overdrage firmaet til nye ejere.

“Da jeg overtog advokatfirmaet i Ølgod i 1984, var der en håndfuld advokatfirmaer i Varde, men i dag er der kun et enkelt. Jeg kunne godt frygte, at det bliver svært at finde nogen til at tage over, når ejerne skal på pension – også selvom Varde har langt flere indbyggere end Ølgod og kun ligger halvt så langt væk fra Retten i Esbjerg. Allerede nu er det næsten umuligt at få kvalificerede jobansøgere, og ofte har ansøgerne flere muligheder på hånden og vælger et større kontor i en større by. Det er konsekvensen af den buldrende centralisering,” siger Jens Graven Nielsen.

Fald i civile sager

Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen er antallet af civile sager, eksklusiv familiesager, faldet med 58 procent fra 2009 til 2020 i Esbjerg Retskreds, hvor Ølgod hører til. Årsagen er ikke, at folk er blevet mere fredsommelige, mener Søren Kokkenborg.

“Det skyldes formentlig, at mange borgere opgiver sagen, inden den kommer for retten. Dels fordi det tager rigtig lang tid og er meget dyrt at føre en retssag, dels fordi der er blevet længere vej til advokaten. Mange føler, at det er for besværligt og for dyrt, hvis de skal på de bonede gulve i Retten i Esbjerg og fremlægge deres lille sag. Det er stærkt beklageligt i et retssamfund,” siger han.

For Jens Graven Nielsen og Søren Kokkenborg er det ellers ikke vanskeligt at pege på fordelene ved at blive advokat på et mindre advokatkontor i provinsen.

“Det er meget moderne at ville være specialist, men der er store fordele i at være generalist på et mindre kontor i provinsen. Man får et utrolig bredt arbejdsfelt og møder en masse forskellige mennesker med forskellige juridiske udfordringer, som gør arbejdet varieret og interessant. Derudover får man stor kontakt til lokalbefolkningen og mulighed for at drive en økonomisk sund advokatvirksomhed, fordi der er efterspørgsel på advokater med lokalkendskab,” siger Jens Graven Nielsen.

 

Jens Graven Nielsen
Ansat på nedsat tid i Advokatfirmaet Vogel & Gammelby, Varde.

Søren Kokkenborg 
Ejer af advokatfirmaet S-Kokkenborg Aps, Brande.

 

Mangel på advokatvagter

Advokatvagterne er garant for, at alle borgere, uanset økonomiske, sociale eller personlige ressourcer, kan få afklaret deres juridiske retsstilling. Men antallet af advokatvagter er faldet markant de seneste år.

Når man ser på kortet over advokatvagter i Danmark, er det tydeligt, at borgere flere steder i landet har lang vej til gratis advokatbistand. I dag er der godt 75 advokatvagter fordelt i hele landet, mens der i 2004 var cirka 100. Det er en uheldig udvikling, fordi grundkernen i access to justice er, at der er gratis advokatbistand til dem, der ikke har råd til at opsøge en advokat, fortæller Ole Hammerslev, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

“Advokatvagternes rolle er at sikre, at alle kan få retshjælp, uanset økonomiske, sociale og personlige ressourcer. Men som det er i dag, er der mange hjørner af landet, hvor borgerne ikke har en advokatvagt i lokalområdet. Konsekvensen er, at flere borgere ikke får afklaret deres juridiske problemstilling og ikke nødvendigvis får den ret, de har krav på. Desto længere væk den juridiske hjælp er, desto sværere er det at opsøge den,” siger Ole Hammerslev og fortsætter:

“Behovet for gratis retshjælp er steget, og advokatvagterne har rigtig travlt. Det betyder desværre, at borgere, der har stået i kø, kan risikere ikke at møde advokaten inden lukketid. Og hvis de møder advokaten, så går rådgivningen i mange tilfælde så stærkt, at den virker overfladisk for borgeren.”

Manglen på advokatvagter er ikke et nyt problem, og eksperter på området har løbende advaret om konsekvenserne, blandt andre Nikolaj Linneballe, formand for Advokatrådets procesretsudvalg.

“Folk, der har et berettiget krav, risikerer at give op på forhånd, fordi de ikke er opmærksomme på deres retskrav, eller fordi de ikke kan få hjælp til at gennemføre det. Det kan godt være, at problemet bliver løst i det skjulte. Det er ærgerligt, når vi netop har et uafhængigt domstolsvæsen til at tage sig af opgaverne, men det kræver, at opgaverne bliver båret derhen ordentligt,” siger Nikolaj Linneballe, som bakker op om advokatvagterne, men også fremhæver en udfordring ved ordningen:

“Advokatvagterne er advokaters bidrag til, at borgere kan få kvalificeret juridisk bistand. Det er en måde at give tilbage til lokalsamfundene. Men når det er sagt, så er det uholdbart, at vi har et system, hvor borgernes mulighed for at få juridisk rådgivning beror på advokaters frivillighed. Vi kan jo heller ikke have et system, hvor borgerne kun kan komme til lægen, hvis lægerne vil arbejde frivilligt. Det er statens opgave at finde en ny løsning, der sikrer retssikkerhed for alle, uanset økonomi og geografi.

Årsager

Ole Hammerslev har forsket i baggrunden for faldet i antallet af advokatvagter, og han peger på en ændret kultur blandt advokater og manglen på advokater i lokalområderne som en del af forklaringen.

“I 1980’erne var der en græsrodsbevægelse blandt advokater i forhold til at yde gratis retshjælp i advokatvagterne. Der blev eksempelvis åbnet en retshjælp i København, hvor advokaterne selv betalte cirka 100 kroner om måneden i et halvt år for at dække udgifterne til lokaler, m.m., indtil man fik tilskud fra Civilstyrelsen. Der var en gejst af, at man gjorde noget godt. Den kultur er ændret, og det er der formentlig flere årsager til – blandt andet at advokatmarkedet er blevet mere specialiseret, og at der derfor er færre generalister til at rådgive i advokatvagterne, og fordi der er blevet færre advokater i lokalområderne til at varetage opgaven. Det er de færreste advokater, der har tid og lyst til at køre langt for at yde gratis retshjælp.”

Derudover har retshjælpsinstitutionerne generelt set, primært uden for universitetsbyerne, en udfordring i forhold til at fastholde det frivillige personale, fortæller Ole Hammerslev.

“Tillid er afgørende for borgernes lyst til at opsøge retshjælpen. Nogle juridiske problemstillinger er så vanskelige, at den frivillige rådgiver ikke kan give et svar på stående fod, men er nødt til at bede borgeren om at vende tilbage. I den situation går det ikke, at rådgiveren er stoppet i mellemtiden. Derudover bliver rådgivningen naturligvis mere kvalificeret, desto mere erfaring rådgiverne har. Det gælder eksempelvis inden for et område som udlændingeret, der er ekstremt kompliceret,” siger han.

Nye initiativer

Der tages løbende nye initiativer, der skal sikre bredere adgang til frivillig juridisk rådgivning. KFUM's Sociale Arbejde fik i foråret bevilliget over en million kroner af Civilstyrelsen til at åbne ti nye retshjælpskontorer i Danmark under navnet Råd til Ret, og i Stevns Kommune er der netop blevet etableret en retshjælp.

Derudover gør flere frivillige aktører en særlig indsats i forhold til at nå ud til de mest udsatte borgere, der ikke normalt opsøger retshjælpen, blandt andet fordi de ikke ved, at de sidder med et juridisk problem. Det gælder eksempelvis Retshjælpen Fyns Venner, der yder støtte til Retshjælpen Fyn.

“De mest udsatte borgere kan i mange tilfælde ikke selv oversætte deres problemer til juridiske problemstillinger, og derfor er det vigtigt, at advokatvagterne og retshjælpsinstitutionerne samarbejder med lokale støttepersoner, der kan henvise borgerne til retshjælpen. Det kan være lægen, præsten eller andre støttepersoner, som folk møder på deres vej og naturligt opsøger, når de har problemer. Hvis vi kan få dem til at guide borgerne ind i retshjælpen, vil det være et klart plus,” siger Ole Hammerslev, der også peger på De Jurastuderendes Retshjælp i Odense som en god og alternativ tilgang til at yde frivillig retshjælp.

Her tilbydes borgerne rådgivning per e-mail. En løsning, der dog kræver, at borgerne kan beskrive deres problem skriftligt, og at de har adgang til computer og internet.

“I Retshjælpen Fyn har vi også leget med idéen om en digital kiosk, hvor borgerne kan stille sig op foran et kamera og tale online med en retshjælper, der sidder et andet sted, men det kræver igen, at borgerne går ind i retshjælpskiosken,” siger Ole Hammerslev og afslutter:

“Vi skal finde på nye måder at favne de allersvageste borgere. Et sted at starte kunne være at tænke i mobile løsninger – at vi tager ud til de borgere, der potentielt har behov for hjælp, i stedet for at sidde og vente på dem. For de møder ikke op af sig selv.” 

 

Ole Hammerslev
Professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet.

Nikolaj Linneballe 
Formand for Advokatrådets procesretsudvalg. Advokat og partner i Knop & Co Advokater.