Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, ser vidtrækkende perspektiver for både kvinder og mænd i advokatbranchen på baggrund af den igangværende Erhvervs-PhD om kønsdiversitet, og afdækningen af hvorfor kvinder ofte falder fra, når partnerskabet står for døren. Løsningerne skal komme fra ledelsen, og det kan undersøgelsen hjælpe med, siger hun.
Kvinfos direktør, Henriette Laursen, bakker fuldt op om den Erhvervs-PhD, Advokatsamfundet har igangsat for at undersøge kønsdiversitet i advokatbranchen. Hun tror på, at den ved hjælp af resultaterne kan inspirere advokatfirmaer og hjælpe dem med at fastholde kvinder, der er tæt på toppen, så de også kan se sig selv som partner. Der er nemlig brug for dem, så uanset om branchen har lyst til at servere løsninger eller ej, så er den tvunget til det.
Hvad synes du om, at advokatbranchen nu via en Erhvervs-PhD får afdækket, hvorfor de kvindelige advokater falder fra i topledelse?
“Det er vigtigt at komme et spadestik dybere end tidligere, når man spørger: Hvorfor forlader så mange kvinder branchen? Tidligere troede man, at man kendte svaret: Når kvinder er i den fødedygtige alder, vil de fleste af dem gerne have børn, og så falder de fra. For rollen som mor kan ikke forenes med rollen som partner i et advokatfirma. Jeg tror, at hvis man får stillet de rigtige spørgsmål, så får man også bedre svar. Jeg tænker, at det, Erhvervs-PhD’en gør godt, er at stille de rigtige spørgsmål. For eksempel: Hvad er det, branchen ikke gør rigtigt?
Man kan undre sig over, at advokatbranchen har tilladt sig at gå glip af så meget talentmasse, som de har. Vi ved, at der er masser af dygtige kvinder, og det vælter ud med talentfulde kvinder fra jurastudiet. Hvorfor skal ansvaret lægges hos kvinderne, når de tydeligvis gerne vil faget?”
Men er det ikke rigtigt, at der er et paradoks mellem at have et familieliv, og den tid man forventes at bruge på klienterne i branchen?
“Jeg forventer ikke et quick-fix, for vi skal anerkende, at det er en branche med store og høje krav. Men jeg er sikker på, at der kan gøres mere for at imødekomme flere kvinder. Hvorfor er der så mange, der ikke kan se sig selv gøre karriere i branchen, og som vil investere i at nå til tops som partner? Kunne det for eksempel være fordi, at alle de andre partnere er mænd? Eller at tonen eller arbejdsmiljøet er på et stade, hvor man ikke har lyst til at være med? Eller at der ikke bliver skabt rum for, at man arbejder meget i perioder og mindre i andre?”
Henriette Laursen har selv en baggrund som jurist og arbejdede som nyuddannet i fem år hos et advokatfirma. Perioden inkluderede to barsler, og hun havde et barn i forvejen. Det betød, at når hun var tilbage på arbejdspladsen, blev hun ikke anset for at være en, der var på vej frem.
“Jeg havde kun været ansat i fire dage, før jeg vidste, at jeg ikke ville gøre karriere i det firma og ikke skulle være partner i fremtiden. Man skal virkelig investere meget for at komme derop, så hvis der ikke er nogen rollemodeller, man kan spejle sig i, så vil man gå en anden vej og skabe nogle andre partnerskaber. Det er en kæmpe investering at blive partner i et firma, og det kommer ikke til at ske, hvis man ikke kan se løsninger og en fremtid forude. Jobbet kan være nok så fagligt fedt og udfordrende, men det er ikke nok. Jeg var fra starten klar over, at det ikke ville føre til noget og blev hurtigt overhalet indenom af de mandlige kolleger.”
Hun kunne godt lide arbejdet med de spændende retssager, men når hun gik hjem klokken fem, kunne der sagtens falde en kommentar om, hvorvidt hun var på deltid. Imens sad der en mandlig kollega ved siden af, som selv lige var blevet far og blev hængende på kontoret til kl. 21.
“Han blev på kontoret, fordi det blev forventet, at han, selvom han lige var blevet far, fortsat kunne arbejde længe. Det kunne jeg principielt også, men det var ikke forventningen, og derfor kunne jeg heller ikke længere være med på de spændende opgaver eller blive regnet med i forhold til at gøre karriere der.”
Hvilke perspektiver ser du i Erhvervs-PhD’en?
“Hidtil har det været op til kvinderne at løse det problem selv, men jeg synes ikke, at det er kvindernes problem. Det er ledelsens problem. Det er en kultur, der skal ændres, og det skal komme oppefra og ned og ikke nedefra og op. Vi kan se nu, at der er et opgør med sexisme på arbejdspladserne, og det har krævet en kulturændring, men det er jo ikke nok at slippe af med sexchikane. Der er brug for at skabe en kultur og et miljø, hvor alle har lyst til at være.
Jeg vil nødig give svarene, men hvis branchen ved hjælp af Erhvervs-PhD’en vil bruge de svar, der kommer, og sende et tydeligt signal om, at den har taget dem til sig i forhold til, at det er branchen, der skal rette ind og ikke den enkelte, og at det ikke skal handle om, at hvis man vil have børn, så kan man ikke blive partner, så vil der ske ændringer. ”
Tror du, at Erhvervs-PhD’en også kan være med til at ramme mænd i et moderne arbejdsmarked, hvor især yngre generationer vil stille krav til ledelsesmæssige værdier?
“Nogle firmaer er inde på det rigtige ved at give mulighed for lige barsel til begge forældre og ved at se på deres medarbejdere som forældre med lige ansvar for børnene i stedet for at gøre det op i mors rolle og fars rolle. Det handler om firmaets blik på forældreressourcerne. Når det er sagt, så skal forældrene selv bestemme, hvordan de vil fordele tiden. Men vi ved, at når muligheden for, at far tager barsel, er der, så bliver den også brugt. Fædrene vil gerne mere. I Sverige bruger fædrene deres barsel 90 procent. Undersøgelser viser også, at særligt akademikere i storbyerne vil have mere ligestilling i forhold til barsel, og vi må antage, at advokaterne hører ind under dem.
Samtidig med at der kommer bedre vilkår og mulighed for barsel, hvad enten det sker ved lovgivning eller kommer fra firmaerne selv, så ved vi fra undersøgelser, at milleniumgenerationen lægger vægt på to ting, der kommer til at spille en større rolle i fremtiden, og som er afgørende for at gøre en arbejdsplads attraktiv og moderne. Det ene er ligestilling, og det andet er klima. De to faktorer er nødt til at være på plads, hvis man vil rekruttere de bedste.
HENRIETTE LAURSEN
Tidligere advokat og har været direktør i AIDS-Fondet og generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). I 2017 blev hun udnævnt til direktør for KVINFO. Hun er gift og har tre børn.