Udkantsdanmark. Den rådne banan. Provinsen. Vandkantsdanmark. Landdistrikterne.
Der findes mange navne – pæne såvel som mindre pæne – for den del af Danmark, som ligger lidt væk fra vores største byer. Igennem flere år har der været en intens politisk debat om centralisering og udvikling i landdistrikterne. Skiftende regeringer har forsøgt at udflytte statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner og taget andre initiativer for at ændre på, at en (for) stor del af befolkningen og erhvervslivet søger fra land mod by.
Gennem en del år har vi på vores eget juridiske område også set, hvordan advokater i de mindre byer lukker deres forretning og trækker mod de større byer. Retskredsreformen, hvor vi gik fra 82 til 24 kredse, har skubbet til udviklingen.
I temaet i dette nummer tager vi en status på, hvordan det egentlig ser ud. Hvordan opleves det som advokat at være derude? Hvor har udviklingen de seneste 20-30 år ført retssikkerheden i regionerne hen?
En konsekvens af urbaniseringen er, at mange ældre advokater står med en praksis i provinsen, som de har svært ved at få nogen til at overtage. For borgerne betyder det, at det bliver mere omstændigt og sværere at gå til en advokat, og at der måske er sager, som burde være ført, som ikke bliver det. Samtidig er antallet af advokatvagter faldet. I dag er der cirka 75 advokatvagter, hvor der i 2004 var 100. Det betyder, at der er steder på landkortet, hvor særligt de udsatte borgere, som benytter retshjælpskontorer og advokatvagter, har svært ved at få vurderet deres sager og få juridisk vejledning. Det er retssikkerhedsmæssigt ikke nogen god udvikling.
Den juridiske udtynding af områder i provinsen er på ingen måde en problemstilling, som vi kan løse alene – dertil er demografien alt for stærk. Det vil være naturligt at inddrage denne problemstilling, når Justitsministeriets nedsatte udvalg for retshjælp og fri proces forhåbentlig snart trækker i arbejdstøjet igen. Forhåbentlig kan der bygges en solid politisk løsning oven på udvalgets konklusioner, hvor vi naturligvis gerne giver vores besyv med.
Vi må i Advokatsamfundet overveje, hvad vi som organisation kan gøre for at være med til at sikre, at retssikkerheden også i praksis når ud i alle dele af landet. Heldigvis er der noget at bygge på; visse af advokatkæderne tror på, at der er interessante muligheder for forretning i provinsen og satser på at udvide ved at åbne flere kontorer i mindre byer. Dem vil jeg besøge hen over de kommende måneder for at blive klogere.
Vi vil ligeledes sætte gang i et arbejde med at finde ud af, hvordan advokatkredsene kan revitaliseres – for at fremme advokatstanden og styrke kollegialiteten i alle dele af landet. Det kan du læse mere om i et tiltrædelsesinterview inde i bladet. Jeg tror, at vi har behov for en ny vision og en frisk plan for, hvad vi som organisation vil med advokatkredsene. Store og små kontorer – i by og på land – er forskellige, men der er stadig en betydelig fællesmængde, som binder os sammen, og som vi i fællesskab skal bygge videre på. Til gavn for advokater og til gavn for borgernes retssikkerhed overalt i Danmark.