Corona-krisen er også en udfordring for vores retssikkerhed - det skal ændres så snart krisen er ovre.
Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet
I de seneste måneder har corona-virussen forårsaget en global krise. Folk har mistet livet, deres jobs og for os alle gælder det, at corona har vendt op og ned på hverdagen og forandret det samfund, vi kendte.
Corona-krisen har også sat sine spor på vores retssamfund, som har mærket følgerne i form af lukkede retssale, nye hastelove og sager på hold. Advokatsamfundet har lagt mange kræfter i, at retterne blev prioriteret højt i genåbningsplanerne, og vi er tilfredse med, at domstolene var med i den første bølge, så borgere og virksomheder kan få sager behandlet, som er helt afgørende for, at de kan komme videre i tilværelsen. Der er nu kommet rimeligt gang i retssagerne igen, og det er godt, at alle parter er fleksible og møder ind på skæve tidspunkter og i nye rammer, så sagerne kan blive løst.
Men vi er endnu ikke gennem krisen. Vi mærker også dens konsekvenser andre steder. Coronaen har også sat sig i vores lovgivning. Under nedlukningen blev kriselovgivninger vedtaget, og en række bekendtgørelser udstedt – og ikke altid med de fornødne hensyn til retssikkerheden. I og med det bogstavelig talt gjaldt liv og død, har vi overordnet haft forståelse for, at politikerne hurtigt havde behov for at skabe et lovgrundlag, der gav dem handlemuligheder, og at forslagene derfor ikke undergik de sædvanlige høringer. Man kunne dog med fordel have taget visse dele ud af hastebehandlingen, hvor der ikke var liv på spil, hvilket vi også gjorde opmærksom på.
Realiteterne er nu, at vi står tilbage med en række love, som aldrig har været i høring, og som giver myndighederne en række meget vidtgående beføjelser. Det har forskubbet balancen mellem borgernes frihed og rettigheder på den ene side og myndighedernes behov for at anvende magt på den anden side.
I takt med at samfundet nu normaliserer sig, så er det næste ansvarlige skridt at få fjernet de hastelove og beføjelser, som folketinget har vedtaget. Vi vil derfor holde et skarpt øje med, at kriselovgivningen ikke bliver hverdag. Der er sat solnedgangsklausuler og evalueringstidspunkter på flere forslag, men kan man fjerne lovene, før de udløber i 2021, så bør det gøres. For en solnedgangsklausul er ikke nogen garanti for, at loven går væk igen, som vi også beskriver i en artikel her i bladet.
Vi har således behov for at få genetableret retssikkerheden til det niveau, vi så før krisen. Det er nødvendigt for at beskytte borgere og virksomheder – og nødvendigt for at vi kan vende tilbage til en hverdag i et samfund, vi kan kende igen.