De nordiske lande har tradition for at samarbejde på tværs af landene og trods forskellighederne, er der meget, herunder en retstradition, der binder os sammen. I international sammenhæng står advokatstanden stærkere, når den taler med én stemme på vegne af flere lande end blot et.
Tekst: Isabel Rosado
Nikolaj Linneballe har siden sin studietid været involveret i det nordiske samarbejde. Han arbejder månedligt på tværs af Øresund, primært med fokus på kontrakter for små og mellemstore virksomheder.
Han taler flydende svensk, og det er en af grundene til, at han i dag er fast tilknyttet kommentator i svenske medier – blandt andet da svensk TV4 havde brug for en ekspert i procesret til at forklare den svenske befolkning, hvad der foregik i den danske retssal under den meget specielle U-bådssag.
- Selvom vi er meget ens i de to lande, er vi også meget forskellige. Jeg skulle udtale mig om forskellene på dansk og svensk procesret, og der er væsentlige forskelle, både i hvordan vi håndterer civilsager og straffesager, siger han.
Et eksempel er, at der i Sverige er mulighed for at få aktindsigt i anklageskriftet fra starten. Det betyder, at medierne eksempelvis i en drabssag ved, hvad der skal foregå, inden selve retssagen begynder.
- De svenske medier var forvirrede over, at de ikke kunne få mere at vide på forhånd omkring begæringer om straf, beviseligheden og forsvarets argumentationer. Den anden forskel var den åbenhed, vi pludselig fik omkring forklaringerne under retsmøderne omkring varetægtsfængsling, i og med at den tiltalte ikke ønskede lukkede døre. Det kunne være svært at forstå på den anden side af Sundet, da denne del oftest sker for lukkede døre i Sverige. Derudover gik medierne meget op i forskellene på de mulige sanktioner og rækkefølgen af dem. Endelig var der en række spørgsmål om, hvordan en almindelig sag foregår, og hvordan en ankesag styres, fortæller Nikolaj Linneballe.
Grundtanken er ens
Nikolaj Linneballe mener, at et stærkt nordisk samarbejde er af afgørende betydning i international sammenhæng. Det hænger blandt andet sammen med vores retstradition.
- I de respektive nordiske procesregler, herunder i den danske Retsplejelov, fremgår det, at danske, norske og svenske advokater har ret til at møde for hinandens domsstole, og til at tale deres eget sprog. Det er ikke så sædvanligt, at det sker, men retten til det er lovfæstet.
- Vi kan bruge hinanden, når det gælder hele grundtanken. Det civile system er opbygget meget ens. Det stammer nok helt tilbage fra dengang, vi havde fælles lovsamarbejde. I dag har vi også de nordiske juristmøder, hvor vi mødes hvert tredje år for at diskutere emner, der er ens, men måske behandles forskelligt, og det udspringer jo af det lovarbejde, der blev lavet langt tilbage fra den samme referenceramme.
En stemme for tyve millioner
At det retssikkerhedsmæssige vægter højt hos alle nordiske lande er også en vigtig pointe.
- Vi er geografisk og kulturelt forbundet, og det skaber en større klangbund, når vi drøfter juridiske emner. Vi starter mere på samme sted, end når vi diskuterer med folk fra andre retstraditioner. Der kan opnås utrolig meget gennem det europæiske samarbejde i CCBE, men i Norden kan vi tale med meget kraftig samlet stemme, siger han og understreger:
- Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i den tradition, vi har opbygget i Norden. Vi taler med en stærkere stemme, hvis vi taler for over tyve millioner mennesker end for fem. Og vi har et system, der er stærkt nok til at tage en åben debat, også når tingene er skæve eller utilsvarende.
Nikolaj Linneballe ser også en stor værdi i, at de nordiske lande går sammen om at løfte lande, der ligner os men af historiske årsager har været underlagt andre retstraditioner. For eksempel Baltikum. Det er vigtigt, at vi som mindre retsstat også forholder os til dem, som har det på samme måde som os og derved får udbygget og holder fast i den base, vi har tilfælles.
- Vi er nødt til at gå sammen med andre lande, hvis vi vil have indflydelse, og der er det jo fantastisk, at vi i Norden har holdninger til menneskerettigheder og domstoles uafhængighed, og hvordan vi opfatter, at retssikkerheden er i højsædet. Det prøver vi at udbrede og holde i hævd. Senest i Baltikum, da de blev selvstændige igen og skulle opbygge deres retssystemer. Der var det jo oplagt, at vi kastede ressourcer ind og blev ved med at hjælpe dem i forhold til at opretholde og udbygge et gennemprøvet system, som skaber tryghed for borgeren. Men det starter alt sammen med, hvilken retstradition man kommer fra. Hvis vi ikke sørger for at holde sammen og få fælles fodslag ud fra vores fælles ophav, så bliver det fragmenteret, og så taler man ikke med samme styrke.
Hjælper hinanden
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det baltiske samarbejde, og det at vi har ensartethed i Norden og kan hjælpe lande i nærområdet vigtigt for at opretholde det retssamfund, vi gerne vil have i alle lande.
Ifølge Nikolaj Linneballe fungerer det nordiske samarbejde særdeles godt mellem de nordiske advokatsamfund, og det skal det blive ved med. Der er meget, vi kan bruge hinanden til. Ikke kun at hjælpe andre lande med at blive bedre, men også til at forbedre os selv.
- Vi kan hele tiden lære af hinanden, om der er smartere, bedre, mere ressourcevenlige måder at gøre tingene på og hele tiden at holde fast i retssikkerheden, hvor domstolene og advokaterne er uafhængige af politiske interesser. Det ser jeg som utrolig vigtigt at holde fast i, og der kan det nordiske samarbejde virkelig komme til hjælp.