Tekst: Tine Østergård

Det er vigtigt at øve sig i det håndværk, det er at gå i retten. Og en god anledning er retssagsprøven.

Det mener Henrik Oehlenschlæger, medlem af Justitsministeriets Kursusudvalg, som opfordrer fuldmægtige til at finde en rigtig retssag til retssagsprøven. Hvis arbejdsgiveren ikke har en egnet retssag, har fuldmægtigen mulighed for at føre en sag for en anden advokat, så længe klienten er indforstået med det.

Ifølge Henrik Oehlenschlæger får fuldmægtigen mere ud af at føre en rigtig retssag, hvor klienterne har noget på spil, frem for en fiktiv sag.

- I en rigtig retssag skal fuldmægtigen sikre sig, at de rigtige bilag bliver fremlagt, og at der bliver stillet begavede spørgsmål til skønsmanden, hvis der er syn og skøn. Forberedelsen udgør mindst halvdelen af arbejdet med en tvist, og fuldmægtigen lærer mest i en rigtig sag, hvor man støtter sig til en rutineret advokat.

Henrik Oehlenschlæger fortæller, at mange fuldmægtige til den fiktive retssagsprøve er juridisk dygtige, men mangler praktisk erfaring fra retten. Derfor anbefaler han, at man allerede som studerende deltager i processpil og derigennem lærer håndværket at gå i retten.

Forhør dig i dit netværk
Det er ofte de store advokatkontorer, der mangler egnede retssager til retssagsprøven, fordi sagerne i mange tilfælde er for store og komplekse til at lade fuldmægtige føre dem.

Henrik Oehlenschlæger råder derfor fuldmægtigen til at spørge sin principal, om vedkommende vil forhøre sig i sit netværk af erfarne kollegaer, om de ligger inde med en egnet retssag, som de vil låne ud. Alternativt kan fuldmægtigen selv forhøre sig hos andre advokatfirmaer – gerne på mindre kontorer, hvor de ikke har fuldmægtige ansat.

- Fuldmægtigen og principalen skal gøre et aktivt stykke arbejde for at finde en sag, men det er umagen værd, for fuldmægtigen lærer rigtig meget af at føre en rigtig sag i retten.

Samtykke fra klienten
Når man har fundet en egnet retssag, er det afgørende, at klienten giver informeret samtykke til ordningen, herunder at fuldmægtigen og eventuelt principalen er berettigede til at modtage fortrolige oplysninger i sagen. Derudover er der en række formalia, der skal være styr på.

Blandt andet skal fuldmægtigen og advokaten i samarbejde med den udlånende advokat beslutte, om fuldmægtigen skal ansættes hos den udlånende advokat i den pågældende periode. Det er der ikke krav om, men det er en mulighed.

På Advokatsamfundets hjemmeside er der en nærmere beskrivelse af reglerne for at låne en retssag til retssagsprøven.

Henrik Oehlenschlæger mener, at advokatfirmaer bør udvise kollegialitet over for hinanden og over for fremtidens advokater ved at udlåne retssager til fuldmægtige fra andre firmaer.

- Det er kollegialt at bidrage til de fuldmægtiges uddannelse og være med til at sikre, at vi også fremover har advokater, som er dygtige til at gå i retten.

Henrik Oehlenschlæger
Advokat i Rialtoadvokater. Medlem af Justitsministeriets Kursusudvalg og medlem af Advokatrådet.

Jeg ville føre en rigtig retssag

Helene Nederbye Spendrup lånte en rigtig retssag til retssagsprøven, fordi hun ville have erfaring med at gå i retten. Hun lånte sagen af en advokat fra Winsløw, som hun ikke kendte i forvejen, men som hun mødte via en kollega.

Advokat Helene Nederbye Spendrup ville have erfaring med at skrive processkrifter, klientkontakt og med at føre en sag i retten. Derfor søgte hun efter en rigtig retssag, da hun som fuldmægtig sidste sommer skulle tage stilling til sin kommende retssagsprøve.

Hun arbejdede – og arbejder stadig – på et rådgivningskontor, hvor de ikke fører retssager, og hun var derfor nødt til at forhøre sig uden for kontoret.

- Man skal ikke være bange for at spørge. Jeg fik nej flere gange, inden jeg fandt en sag. Jeg mødte blandt andet en pige på advokatuddannelsen, som arbejdede på et kontor med mange retssager, og jeg spurgte, om hendes arbejdsgiver havde en sag, som de ville låne ud. Det havde de desværre ikke.

Til gengæld havde Helene Nederbye Spendrup en advokatkollega, som kunne hjælpe. Kollegaen kontaktede sin tidligere arbejdsgiver, Winsløw, og fik derigennem en retssag til Helene Nederbye Spendrup.

Hun mødtes med advokaten fra Winsløw sidste efterår, hvor de talte om mulighederne for et samarbejde, og hvilke type sager hun var åben overfor. Helene Nederbye Spendrup arbejdede med entrepriseret og fast ejendom, men tilfældet ville, at hun skulle føre en sag, som indeholdt forenings- og ansættelsesretlige problemstillinger.

Meget lærerigt
Sagen handlede om en selvadministrerende andelsboligforening, som i 2013 afskedigede deres administrator, som efterfølgende rejste krav om blandt andet manglende betalt ferie, pension, overarbejde og fratrædelsesgodtgørelse. Sagen blev op til hovedforhandlingen udvidet til også at omfatte krav vedrørende administrators andelsbolig i andelsboligforeningen, herunder manglende betalinger.

Helene Nederbye Spendrup førte sagen på vegne af andelsboligforeningen, som var positiv overfor at lade hende tale deres sag. Blandt andet fordi de vidste, at den ansvarlige advokat fulgte med på sidelinjen.

- Det var en omfangsrig sag med mange krav, men jeg fik assistance hele vejen igennem fra advokatfuldmægtigen, som skulle have ført sagen, og flere af kontorets partnere. Det var en rigtig god og lærerig oplevelse – både at skrive proceduren, men også at føre retssagen, som modpartens advokat hjalp med at få til at køre godt. Jeg lærte blandt andet, hvordan en procedure skal struktureres, og hvor meget jeg skal gå ind i et argument.

Helene Nederbye Spendrup havde et par måneder til at forberede sagen.

- Det var en kæmpe fordel at have god tid til at sætte mig ind i sagen. I retssagsprøven i en fiktiv sag får man udleveret en case en uge før eksamen, mens bilagene først bliver udleveret på selve dagen. Jeg har altid været meget nervøs til mundtlige eksamener og frygtede derfor retssagsprøven i en fiktiv sag på grund af forberedelsestiden. Jeg foretrækker at have bedre tid til at få styr på faktum.

For Helene Nederbye Spendrup var det en stor motivationsfaktor at repræsentere en rigtig klient, som skulle hjælpes på bedste vis.

- Jeg var nødt til at sætte mig grundigt ind i tingene, og det gik heldigvis rigtig godt. Vi fik medhold i alle forhold bortset fra et.

Opbakning fra principal
Helene Nederbye Spendrups principal opfordrede hende til at finde en rigtig retssag, og det stod også som en intention i hendes ansættelseskontrakt, at principalen skulle hjælpe med at finde en sag via sit netværk. Hun sætter stor pris på opbakningen og anbefaler andre principaler at gøre det samme.

- Det er godt at få sat ord på, hvor lærerigt det er at føre en rigtig retssag. Både fordi det kan inspirere flere fuldmægtige til at opsøge muligheden, men også fordi jeg har et håb om, at flere advokatfirmaer bliver inspireret til at bidrage til fuldmægtigens uddannelse og læring ved at låne en retssag ud.

Helene Nederbye Spendrup er i dag advokat på samme kontor, hvor hun var fuldmægtig. Og selvom hun ikke fører retssager, kan hun stadig bruge den læring, hun fik med sig fra retssagsprøven.

- Jeg bruger erfaringerne fra retssagsprøven i mit arbejde med blandt andet konflikthåndtering, hvor jeg nu i højere grad tænker over, hvordan min argumentation skal struktureres, og hvor meget jeg skal gå ind i hvert argument.

Hun vil derfor anbefale andre fuldmægtige at gøre det samme, når de skal tage deres retssagsprøve. Samtidig anbefaler hun studerende at deltage i processpil og derigennem få erfaring med gennemførelse af retssager.

Helene Nederbye Spendrup
Advokat i Kuben Management. Fik sin beskikkelse i sommeren 2018. Lånte sin retssag til retssagsprøven af Winsløw.

Kan jeg låne en retssag?
På Advokatsamfundet.dk er der en nærmere beskrivelse af reglerne for at låne en retssag til retssagsprøven.