Af generalsekretær Torben Jensen

Advokatrådet har vedtaget nye advokatetiske regler, som vil blive anvendt fra den 1. oktober i år.

Baggrunden for de nye regler er medieomtalen i sommeren 2017 af nogle konkrete sager om forsvarsadvokater, som førte til offentlig debat om forsvarsadvokater generelt. Medieomtalen førte til iværksættelsen af en række initiativer i Justitsministeriet og Folketinget og selvfølgelig også i Advokatrådet, herunder de nye advokatetiske regler. Revisionsfirmaet EY har på bestilling fra Justitsministeriet gennemført en undersøgelse af forsvarsadvokater, herunder Advokatrådets tilsyn og forsvarernes salærer, og undersøgelsesrapporten har siden 2. juli været tilgængelig på jm.dk sammen med en præsentation af de politiske initiativer, som ministeren ønsker at gennemføre på grundlag af analysen. Det tilhørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn) har været i høring i juli og august og forventes fremsat for Folketinget i efteråret.

Advokatrådet har været i løbende dialog med ministeriet og de retspolitiske ordførere og har sideløbende med denne proces bedt Strafferetsudvalget og Regel- og Tilsynsudvalget om at overveje, om og hvordan der kan laves en præcisering af de advokatetiske regler, som tager sigte på forsvarsadvokaters virke.

Processen har ført til en ændring i reglerne om markedsføring og påtagelse af sager samt om salærindstilling i sager med offentlig beskikkelse.

Etableringen af advokatopdraget
Det har i mange år fremgået af de advokatetiske regler, at ”En advokat må ikke fortrænge en advokat fra en sag”. Forbuddet mod fortrængning var oprindeligt en kollegial regel, men udviklingen i standarden for god advokatskik har over tid bevæget sig fra også at vægte hensynet til kollegerne og det smidige samarbejde til nu helt overvejende at vægte hensynet til klienten. I dag opfattes bestemmelsen derfor som en beskyttelse af klienten mod, at udenforstående advokater forstyrrer behandlingen af klientens sag.

I de nye etiske regler er fortrængningsbestemmelsen flyttet fra pkt. 17.2 til nyt pkt. 8.2 om ”Modtagelse af sager”, hvor den hører mere naturligt hjemme. Det præciseres, at advokater i forhold til særligt udsatte personer – herunder også sigtede og tiltalte – ikke uopfordret må foretage sig noget for at påvirke valget af advokat i en konkret sag. I tråd med de forventede nye regler i Genstandsbekendtgørelsen (om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande m.v. og penge i kriminalforsorgens institutioner) fastsættes det, at advokater ikke må foretage markedsføringstiltag i fængsler, arresthuse, asylcentre mv. At dette er helt på linje med Advokatrådets holdning har allerede været fremme på lederpladsen i Advokaten nr. 5/2017.

Også en række kendelser illustrerer, at advokaten skal være omhyggelig i forbindelse med etableringen af advokatopdraget. Ved siden af fortrængningsbestemmelsen gælder det, at advokaten alene må påtage sig en sag efter direkte henvendelse fra klienten selv, en offentlig myndighed eller en anden advokat. Der gives løbende bøder til advokater, som anmoder om beskikkelse i sager på baggrund af oplysninger fra tredjeparter, for eksempel familiemedlemmer eller medindsatte. På udlændingeretsområdet har Advokatnævnet udtalt, at ”Det må imidlertid påhvile en advokat at sikre det fornødne grundlag for en begæring om beskikkelse. Dette gælder i særlig grad i en sag som den foreliggende, hvor en del af kommunikationen sker gennem en mellemmand og ved brug af standardformularer, hvor der har været ombeskikkelser, og hvor sagen vedrører en særlig udsat flygtning/asylansøger, der har sprogmæssige barrierer.”

Salærindstilling i sager med beskikkelse
I et nyt pkt. 16.11 er der indsat en bestemmelse om, at en advokat skal tage behørigt hensyn til gældende regler, når advokaten udarbejder en salærindstilling til retten eller en anden offentlig myndighed. Advokaten skal altså give de oplysninger, som er relevante for, at myndigheden kan fastsætte salær efter de parametre, som gælder for den pågældende sagstype. Dette er allerede sædvanlig praksis hos langt de fleste forsvarsadvokater m.fl., men erfaringerne fra forsvarertilsynet har dog vist, at nogle advokater udarbejder salærindstillinger svarende til en almindelig rådgivningssag, selvom dommeren skal tildele salær efter landsretspræsidenternes vejledende takster.

Et af de politiske initiativer er at sikre klarere rammer for forsvarsadvokaters salær, og Advokatrådet forventer, at der blandt andet vil blive gjort op med en noget uensartet praksis i forskellige retskredse, samt at området digitaliseres til gavn for både advokater, domstole og politiet som udbetalende myndighed.

Endelig er der i et nyt pkt. 15.8 indsat en bestemmelse om, at klienten har ret til at få oplyst – på forespørgsel – hvad advokaten har indstillet om salær til retten eller anden offentlig myndighed.

De opdaterede advokatetiske regler findes på www.advokatsamfundet.dk.