Temaet er skrevet af Tine Østergård

Et håndværk at gå i retten

Hvordan kan du blive en dygtig forsvarsadvokat, hvis du ikke kan møde i retten som fuldmægtig? Sådan spørger advokat Katrine W. Gottlieb, som mener, at domstolene har udviklet en praksis, der gør det stort set umuligt at uddanne forsvarsadvokater.

Der er kun én vej til at blive en dygtig forsvarsadvokat. Det er gennem praktisk øvelse.

Det mener advokat Katrine W. Gottlieb, som blev færdiguddannet advokat i februar 2018 og i dag arbejder som procesadvokat, blandt andet med straffesager.

Men som fuldmægtig er det meget svært at få lov til at gå i retten, når det gælder straffesager, fortæller hun.

Domstolene har nemlig udviklet en praksis, hvor de sjældent tillader forsvarsadvokater at sende deres fuldmægtige, når en varetægtsfængslet skal fristforlænges, ved fængselsbesøg eller mindre hovedforhandlinger som eksempelvis tilståelsessager.

- Tidligere kunne forsvarsadvokater lade deres fuldmægtige møde i retten i mindre komplekse sager. På den måde sikrede man uddannelsen af fuldmægtige og skabte fleksibilitet i advokatens kalender, så sagerne ikke skulle udsættes, siger Katrine W. Gottlieb, som mener, at man i dag næsten er nødt til at starte i anklagemyndigheden og føre straffesager for staten i nogle år, hvis man vil lære at føre straffesager og senere forsøge sig som forsvarsadvokat.

- Jeg ser det ikke som et problem, at forsvarsadvokater er uddannet fra anklagemyndigheden, men det mindsker diversiteten, at der ikke bliver uddannet forsvarere andre steder fra. I dag ansætter forsvarsadvokater stort set ikke fuldmægtige længere. Selv de kontorer, der traditionelt har haft advokatfuldmægtige ansat, har måttet erkende, at det ikke kunne lade sig gøre at skaffe tilstrækkeligt med arbejde til at beskæftige en advokatfuldmægtig udelukkende med straffesager.

Uddannet fra erhvervskontorer
Katrine W. Gottlieb er uddannet advokat fra to københavnske erhvervskontorer, men har i sin fuldmægtigperiode været en del af en procesafdeling, hvor hun beskæftigede sig med civile tvister og straffesager.

- Jeg har været i den privilegerede situation at sidde på et erhvervsretligt kontor, hvor jeg havde mulighed for at arbejde med straffesager, fordi vi havde en beneficeret forsvarsadvokat. Jeg mødte blandt andet i retten ved fristforlængelser og ved sager, hvor vi var beskikket som bistandsadvokat, og derudover har jeg været med på fængselsbesøg, men det var besværligt, da det krævede forudgående tilladelse hver gang, jeg skulle møde.

Hun mener, der er mange sager, som er egnede til fuldmægtige, eksempelvis mindre tilståelsessager og fristforlængelser.

Hun oplever, at det især er inden for de seneste par år, at domstolene har strammet tøjlerne uden reel begrundelse.

- I dag skal det planlægges i rigtig god tid, hvis fuldmægtige skal møde på vegne af advokaten, fordi det kræver tilladelse fra gang til gang. Problemet er bare, at domstolene ikke har en ensartet praksis for, hvornår de giver tilladelse, og advokaterne ved derfor ikke, hvornår de kan regne med at få godkendt en anmodning. Det er paradoksalt, at autoriserede advokatfuldmægtige altid kan give møde ved førsteinstansbehandlingen og med tilladelse også i landsretten, når der er tale om behandling af civile sager, men ikke i straffesager.

- I sidste ende betyder domstolenes praksis, at det bliver vanskeligt at få en forsvarlig praktisk uddannelse af forsvarsadvokater, der gør fuldmægtige i stand til at håndtere advokathvervet, når de opnår deres beskikkelse. At blive uddannet forsvarsadvokat kræver proceserfaring, ikke kun i retten, men også erfaring med, hvordan man håndterer en indsat og relationen til den indsattes familie – alt sammen noget, du ikke kan læse dig til i en bog på jurastudiet, siger hun.

Brug for debat om uddannelse
Ifølge Katrine W. Gottlieb henviser domstolene til en højesteretsdom fra 1990, når de giver afslag på anmodninger om at lade fuldmægtige møde på vegne af den beskikkede forsvarer. I den pågældende afgørelse slog Højesteret fast, at hvervet som beskikket forsvarer er personligt, så det er den beskikkede forsvarer, der skal møde under hovedforhandlingen. Det burde dog ikke betyde, at advokatfuldmægtige slet ikke må give møde og deltage i andet arbejde i forbindelse med sagen, mener Katrine W. Gottlieb.

- Hvervet som beskikket forsvarer er som udgangspunkt altid personligt, men domstolene har tidligere accepteret bistand af autoriserede fuldmægtige. Derfor har fuldmægtige med klientens samtykke kunne gennemføre hovedforhandlinger inden for retsplejelovens rammer. Der er behov for en ensretning, når det gælder domstolenes praksis.

I starten af 2017 sendte hun derfor et brev til Landsforeningen af Forsvarsadvokaters bestyrelse, hvor hun opfordrede til, at man arbejder på at gøre det nemmere og mere fleksibelt at uddanne forsvarsadvokater. Landsforeningen har på den baggrund nedsat et udvalg, som kigger nærmere på problematikken.

- Der er brug for en debat om problemet. Både af hensyn til de unge fuldmægtige, der brænder for arbejdet med straffesagerne, men også fordi det er et demokratisk problem, hvis vi uddanner for få forsvarsadvokater. Det kan i sidste ende betyde, at klienter ikke kan få en kvalificeret forsvarer.

Katrine W. Gottlieb
Advokat, færdiguddannet i februar 2018. Arbejder med procesret og som forsvarer.

Vi sender sjældent en fuldmægtig

Familie- og arveretsadvokater har samme udfordringer som forsvarsadvokater, når det handler om at uddanne fuldmægtige. Det mener advokat Lone Brandenborg, som sjældent involverer fuldmægtige i familieretlige retssager, fordi domstolene ikke tillader det, eller fordi det ikke kan svare sig økonomisk.

Advokatfirmaet Kahlke, som blandt andet er specialiseret i familie- og arveret, kender alt til udfordringerne med at uddanne dygtige fuldmægtige.

Det fortæller Lone Brandenborg, partner i firmaet og beneficeret advokat. I løbet af de seneste tre år har Advokatfirmaet Kahlke fået stadig sværere ved at uddanne fuldmægtige, fordi domstolene har strammet retningslinjerne for, hvilke opgaver en fuldmægtig kan påtage sig, mener hun.

- I alle sager med fri proces skal jeg selv møde op i retten. Jeg kan ikke overlade det til en anden, heller ikke en advokat med speciale i familie- og arveret, at møde i retten i den pågældende sag. Det betyder, at det er svært at uddanne dygtige fuldmægtige, fordi de ikke får erfaring fra retssalen, siger Lone Brandenborg og fremhæver, at økonomi også spiller ind i forhold til uddannelse af fuldmægtige.

- Hvis jeg eksempelvis har en forældremyndighedssag, vil salæret i henhold til de vejledende takster være 10.540 kroner, og så har jeg ikke råd til at lade en fuldmægtig forberede sagen, fordi jeg efterfølgende selv skal sætte mig ind i den og holde møde med klienten. Det er dobbeltarbejde.

Fuldmægtige skal læres ordentligt op
Lone Brandenborg mener, at en erfaren fuldmægtig burde have lov til at tage hovedforhandlingen i en børnesag, hvor klienten har fri proces – selvfølgelig under den forudsætning, at klienten er fuldt indforstået hermed. På den måde kunne den fuldmægtige opnå erfaring inden for området.

- Vi har netop ansat en fuldmægtig, men det kan kun lade sig gøre, fordi vi udover straffesager har mange bodelinger i de familieretlige sager, som er skrivebordsarbejde, men også særligt mange dødsboer hvor arbejdet foregår bag skrivebordet. Men det er uhensigtsmæssigt, at vores fuldmægtig ikke kan blive lært ordentligt op i relation til retssager inden for familie- og arveret, da der er givet fri proces til mange af disse retssager. Vi har brug for dygtige familie- og arveretsadvokater i fremtiden.

Lone Brandenborg fortæller, at familie- og arveret i forvejen er et område, hvor advokatfirmaer har svært ved at tiltrække dygtige, ansatte advokater, fordi de pågældende advokater åbner deres egne specialistkontorer, når de begynder at få deres egne klienter. Konsekvensen er, at der ikke er nogen til at tage over ved generationsskifter.

Lone Brandenborg
Advokat (H) og partner i Advokatfirmaet Kahlke. Specialiseret i familie- og arveret. Beskikket forsvarer ved Københavns Byret og Østre Landsret. Medlem af Advokatrådets regel- og tilsynsudvalg.

Klienten skal have en kvalificeret forsvarer

Fuldmægtige kan stadig møde i mindre strafferets- og familieretssager, hvis dommeren vurderer, at de kan give klienten et kvalificeret forsvar. Det fortæller to byretspræsidenter, som afviser, at domstolene har ændret praksis.

Klienten skal have et kvalificeret forsvar. Især i alvorlige strafferets- og familieretssager, hvor klienten risikerer frihedsberøvelse, fængselsstraf eller mistet forældremyndighed.

Det siger to byretspræsidenter, som mener, at hensynet til klienten vejer tungere end hensynet til fuldmægtigens uddannelse.

- En sag bliver ført for klientens og samfundets skyld, ikke på grund af fuldmægtigens uddannelse. Derfor er udgangspunktet, at advokaten selv skal føre alvorlige strafferets- og familieretssager, siger Elisabet Michelsen, retspræsident i Retten i Lyngby, og fortæller videre:

- Fuldmægtige kan ikke øve sig på de tunge sager. Tænk hvis det var din egen søn, der risikerede at skulle otte måneder i fængsel og skulle repræsenteres af yngste fuldmægtig. Det ville de færreste bryde sig om.

Elisabet Michelsen bakkes op af Christian Lundblad, retspræsident i Retten på Frederiksberg, som lægger vægt på, at dommerne har et større ansvar for at sikre klienterne et kvalificeret forsvar i strafferets- og familieretssager end i civile sager.

- Det er et personligt hverv at være beskikket advokat, og det holder vi relativt meget fast i.

Retningslinjerne er ikke strammet
Christian Lundblad og Elisabet Michelsen afviser dog, at domstolene har strammet retningslinjerne for at lade fuldmægtige møde i retten i strafferets- og familieretssager. Fuldmægtige har stadig adgang, hvis dommeren vurderer, at det er forsvarligt i den pågældende sag, og hvis klienten er indforstået med det.

- Vi kigger altid på sagens karakter. Hvis der er tale om en drabssag eller Peter Madsens ubådssag, er det utænkeligt, at en fuldmægtig får lov at møde på vegne af advokaten. Til gengæld kan en fuldmægtig ofte få lov til at møde i en mindre alvorlig sag, hvis dommeren er sikker på, at fuldmægtigen har nok erfaring, og at principalen følger med på sidelinjen, siger Christian Lundblad og fortsætter.

- Vi lægger vægt på, at principalen har erfaring inden for det pågældende område. Hvis en principal med stor ekspertise inden for entrepriseret, men uden erfaring med strafferet, ønsker at lade en fuldmægtig møde i en straffesag, vil vi højst sandsynligt sige nej.

Det er Elisabet Michelsen enig i. Ved Retten i Lyngby er udgangspunktet, at advokaten selv skal møde i grundlovsforhør, mens fuldmægtige i nogle tilfælde kan gives tilladelse til at møde i fristforlængelser, hvor klienten i forvejen er frihedsberøvet, og hvor spørgsmålet er, om perioden kan forlænges, og hvor det i øvrigt kan være svært for advokaten at passe mødet ind i kalenderen.

- Det kræver en konkret vurdering af sagens kompleksitet og den fuldmægtiges erfaring. Hvis vi tidligere har oplevet, at  fuldmægtigen er dygtig, vil vi have større tillid til at lade vedkommende varetage opgaven, siger Elisabet Michelsen.

Både Christian Lundblad og Elisabet Michelsen forstår godt, at advokater kan have en oplevelse af, at domstolene har ændret praksis.

- Retskredsene er blevet større, og det betyder, at dommerne ofte ikke kender advokaterne – og slet ikke deres fuldmægtige. Derfor er det sværere at vurdere, om vi skal give en fuldmægtig tilladelse til at møde på vegne af advokaten, siger Christian Lundblad.

Erfaring fra mindre sager
De to byretspræsidenter er ikke bekymrede for kvaliteten af fuldmægtiges praktiske uddannelse. Elisabet Michelsen peger på, at fuldmægtige kan øve sig på mindre alvorlige sager og derigennem få den fornødne erfaring, inden de påtager sig store retssager.

Christian Lundblad er enig og fremhæver, at fuldmægtige ofte vil få tilladelse til at møde i en berammet sag, hvis de arbejder for en dygtig principal, som er blevet forhindret i at møde, og hvis sagen er mindre alvorlig.

Derudover vil der altid være brug for fuldmægtige på strafferets- og familieretskontorer, siger Christian Lundblad. Et særligt relevant sagsområde for inddragelse af fuldmægtige på disse områder kan være som hjælp til beskikkede bistandsadvokater for ofre i mindre alvorlige straffesager og for børn i tvangsfjernelsessager m.v.

- Både familierets- og forsvarsadvokater har  gerne oversigter over relevant retspraksis med i retten, og jeg tror dygtige fuldmægtige og studenter har hjulpet med at finde det frem.

Der findes ikke retningslinjer for, hvornår fuldmægtige kan møde på vegne af en beskikket advokat, og dommeren er derfor nødt til at lave en konkret vurdering i hver enkelt sag, fortæller de to byretsdommere.

- Det ville sikkert være nemmere, hvis alle dommere og domstole gjorde tingene på samme måde, men med uafhængige dommere, som er helt afgørende for vort retssamfund, må vi leve med, at dommerne ikke modtager instruktioner på anden måde end ved lovgivning. Jeg må ikke sende cirkulærer ud til mine dommere om, hvornår de skal godkende en ansøgning om at lade en fuldmægtig møde i en sag. Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig følge praksis fra landsretten og Højesteret, siger Christian Lundblad.

Christian Lundblad
Retspræsident i Retten på Frederiksberg.

Elisabet Michelsen
Retspræsident i Retten i Lyngby.

Problemet skal løses

Advokatbranchen skal selv kunne uddanne fuldmægtige. Derfor er det vigtigt, at fuldmægtige kan møde i retten i mindre sager, mener Iben Mai Winsløw, formand for Justitsministeriets Kursusudvalg. 

- Det er vigtigt, at vi kan uddanne vores egne advokater uden hjælp udefra. Det er hele formålet med advokatuddannelsen, der bygger på både en praktisk og en teoretisk del.

Sådan siger Iben Mai Winsløw, formand for Justitsministeriets Kursusudvalg, som understreger, at advokatuddannelsen fungerer, som den skal. Det er altså ikke den teoretiske del af uddannelsen, der spænder ben for at uddanne kvalificerede forsvars- og familieretsadvokater.

- Justitsministeriets Kursusudvalg har for mange år siden truffet beslutning om, at advokatuddannelsen ikke skal være fagspecifik. Sådan skal det blive ved med at være. Vi skal ikke tilbage til, at man bliver uddannet i specifikke fagområder som eksempelvis familieret, strafferet eller miljøret. De faglige specialer må hver enkelt tage som kurser ved siden af advokatuddannelsen.

Når det gælder den praktiske del af uddannelsen, er det vigtigt, at fuldmægtige kan møde i retten i mindre strafferets- og familieretssager, siger Iben Mai Winsløw. Det styrker uddannelsen af fuldmægtige, og det gør det muligt for alle advokatfirmaer at ansætte og uddanne fuldmægtige.

- Fuldmægtige skal i mesterlære hos en principal og have adgang til at møde i retten, hvis vedkommende skal blive en erfaren og kvalificeret strafferets- eller familieretsadvokat.

Ifølge Iben Mai Winsløw er det alvorligt, hvis fuldmægtige har fået ringere adgang til retten.

- Advokatkontorer og domstole har en kæmpe interesse i, at advokater er dygtige og godt forberedte, når de møder i retten. Det opnår vi kun, hvis de fuldmægtige bliver involverede i specialiserede opgaver og får erfaring fra retten.

Iben Mai Winsløw mener, at problemet skal løses hurtigst muligt og vil derfor tage initiativ til en drøftelse via Kursusudvalget med Justitsministeriet om at skabe mere klare regler for, hvor fuldmægtige kan møde i retten.

Iben Mai Winsløw
Advokat og partner i Winsløw Advokatfirma. Formand for Justitsministeriets Kursusudvalg. Medlem af Advokatrådet.