Statistiker Therese Graversen har i flere sager bistået britisk politi i opklaringen af kriminalsager. Hendes metode er et softwareprogram, der er udviklet med henblik på at skabe større præcision i tolkningen af dna-materiale. Også i Danmark er programmet nu kommet i brug.
Af Kirsten Weiss
Statistik er faktisk ikke så mystisk.
Ordene er Therese Graversens. Og selv om den 35-årige statistiker naturligvis har en noget lettere omgang med matematiske modeller end de fleste, så handler hendes arbejde faktisk i vidt omfang om at gøre statistik anvendelig for flere. Også i retssikkerhedens tjeneste.
Therese Graversen er nemlig kvinden bag en metode, der kan hente information ud af prøver med flere menneskers sammenblandede dna, samt et stykke raffineret software, som i både danske og britiske kriminalsager har haft betydning for sagernes udfald.
Kort fortalt kan hendes program, DNAmixtures, analysere dna-spor på en måde, som medtager flere informationer end de hidtil anvendte analysemetoder. Desuden er detaljeringsgraden i hendes metode større, og udregningerne mere nuancerede og nøjagtige. Og derfor har det britiske politi da også haft bud efter forskeren, der i øjeblikket, med en toårig bevilling fra Det Frie Forskningsråd, arbejder videre med at udvikle sin model på Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.
- I kriminalsager er der behov for at lave mere transparente og robuste analyser af dna, og her har en statistiker ret meget at byde ind med. Statistikere arbejder ofte i krydsfeltet mellem flere verdener og kan ofte tilføre flere nuancer til det spørgsmål, man ønsker svar på, siger Therese Graversen.
Retsområdet er måske ikke i denne forbindelse det mest kendte krydsfelt, men brug og udvikling af dna-analyser i retssager kræver, mener Therese Graversen, ikke bare stor indsigt i jura og i menneskets biologi, men i høj grad også i hurtige og effektive beregninger.
- Som statistiker kan man sikre en mere nuanceret behandling af bevismaterialet. Det, jeg gør anderledes end andre, er grundlæggende, at jeg har en klart specificeret statistisk model, der kigger på variationerne i de såkaldte tophøjder i dna-sporet. Det lægger et solidt statistisk fundament, som man så kan bygge videre på. Jeg har udnyttet det til at udvikle en stor statistisk værktøjskasse, som giver mulighed for at få svar på mange flere spørgsmål omkring analysen, end man normalt kan få. Og så har jeg en rasende effektiv beregningsmetode, siger Therese Graversen.
Effektive og robuste svar
Første gang Therese Graversens model indgik i en straffesag var i 2016. I årene før havde hun som ph.d.-studerende på universitetet i Oxford udviklet sin model til at analysere dna-spor. Og skrev, udover sin ph.d.-afhandling – som i øvrigt blev kåret som bedste afhandling i statistik over en toårig periode – en diskussionsartikel om modellen, der blev publiceret af det anerkendte Royal Statistical Society. En af de indbudte 'kritikere' i diskussionen var også statistiker i et af de tre private firmaer, der i Storbritannien står for de retsgenetiske undersøgelser, som Retsmedicinsk Institut står for herhjemme. Han kontaktede hende derfor en dag, hvor hans laboratorium stod med en sag, de ikke selv kunne klare.
- Jeg fik ikke at vide, hvad selve sagen handlede om, men fik dna-materialet. Problemet var, at der i materialet var dna fra fem forskellige individer, og laboratoriets egne maskiner kunne ikke regne på en så kompleks blanding af dna. Der stod jeg så med en model, der kunne netop det, og derfor endte jeg på den måde med at være del af den første sag, hvor en model som min, der bruger informationen om tophøjder, indgik i analysen af bevismaterialet.
Joggingbukser med dna-spor
I en af de senere sager, hvor efterforskerne i Storbritannien trak på hendes ekspertise, havde politiet en formodet gerningsmand bag et brutalt drab i kikkerten. Men et stykke bevismateriale i sagen, et par af den mistænktes joggingbukser, som politiet mente bar dna fra den dræbte, viste sig at bære sammenblandet dna fra hele fem personer. Ved hjælp af sin analyse kunne Therese Graversen dog sandsynliggøre, at der var høj bevismæssig vægt for, at afdødes dna var på bukserne.
- I forbindelse med en retssag er der typisk et konkret formål med analysen, for eksempel at afgøre om sporet indeholder dna fra en bestemt person. For at belyse det spørgsmål opstiller man to alternative forklaringer på, hvor dna’et kommer fra. Spørgsmålene kan formuleres på forskellige måder ud fra sagens omstændigheder, men altid så 'anklagerens forklaring' dækker, at personens dna er til stede, og den alternative forklaring dækker, at personens dna ikke er til stede. For hver af de to forklaringer udregner man så, hvor sandsynligt det ville være at se netop dén graf for dna-sporet, hvis forklaringen var rigtig, forklarer Therese Graversen.
Den bevismæssige vægt for et dna-spor udregnes her som en likelihood ratio – den angiver simpelthen hvor mange gange mere sandsynligt det er at se netop dén graf, hvis 'anklagerens forklaring' er rigtig, end hvis den alternative forklaring var den sande forklaring.
Eller som Therese Graversen slår fast: "En høj likelihood ratio er på den vis et mål for, at den ene forklaring er meget bedre end den anden.
- En matematisk model er naturligvis altid en tilnærmelse til virkeligheden, men min metode forsøger at gøre analysen baseret på denne tilnærmelse så robust som mulig. Jeg håber at skabe opmærksomhed omkring, hvilke typer af spørgsmål man kan og egentlig også rutinemæssigt burde stille i forbindelse med for eksempel en kriminalsag. Der er så utrolig mange steder, hvor man kunne trække meget mere på statistiske teknikker, end man gør i dag, siger Therese Graversen.
Metoden i brug i Danmark
Therese Graversen ved, at hendes model hidtil også har været brugt i mindst to danske retssager: En om voldtægt af en tiårig pige, og en anden om en påsat brand hvor man blandt andet fandt dna fra den senere dømte gerningsmand på et håndtag på en benzindunk.
- I Danmark har vi ikke tradition for at arbejde med den type modeller og de spørgsmål om sandsynlighed, jeg opstiller, men behovet opstår, når politiet står med et dna-spor, som ikke bare kan køres igennem det nuværende standardmaskineri. Min kode kan læses af alle, og modellen, vil jeg påstå, kan forklares ret enkelt, siger Therese Graversen, der hele tiden vender tilbage til begreberne gennemsigtighed og robusthed som centrale i hendes arbejde som statistiker.
En helt ny mulighed, som hendes software åbner op for, er for eksempel rutinemæssigt at tjekke, om metoden nu også passer til det konkrete dna-spor, man står med i en sag. Det gør man ikke med de gængse metoder på laboratorierne. Og i det hele taget arbejder hun løbende på at raffinere modeller og metoder, så man kan få en så informativ analyse som muligt.
Noget tyder på, at det virker, eksempelvis har Therese Graversen, som hun selv påpeger, ikke oplevet, at hendes metode og software er blevet udfordret på troværdigheden i forbindelse med de retssager, modellen er brugt i.
- Det er jo en vis indikation af, at softwaren opfattes som troværdig, og jeg håber, at også politiet og advokaterne herhjemme vil blive mere opmærksomme på, hvor mange flere spørgsmål i en efterforskning man kan få svar på ved hjælp af statistiske metoder. I en sag med flere dna-spor kan man for eksempel ret nemt lave en samlet analyse af sporene, som typisk giver et mere klart billede, end når spor analyseres enkeltvis. Det vil – mener jeg – medvirke til at højne retssikkerheden, når vi både raffinerer metoderne og tilpasser dem de spørgsmål, der skal stilles i den enkelte sag, siger Therese Graversen.
Hun peger på, at man som ekspert tit bliver mødt med en vis skepsis i forhold til software ved dna-analyse. Både fordi modellerne bag softwaren efterhånden er blevet ret komplicerede, og fordi meget af den tilgængelige software er kommerciel og derfor ikke fuldstændig transparent. Derfor er en del af hendes drivkraft også at udvikle metoder til at kommunikere og visualisere den statistiske model til også ikke-statistikere. Og derfor er hendes model og beregninger også beskrevet i alle detaljer i publicerede artikler, og koden til den ligger frit tilgængelig på nettet.
Stil de rigtige spørgsmål
For hende handler det nemlig ikke bare om at regne rigtigt, men også om det, hun kalder ’den mere filosofiske del af statistikerens arbejde’, eksempelvis i retssikkerhedens tjeneste. Her handler det nemlig ikke om 'min kontra din model', men om at stille de rigtige spørgsmål, før vi sender en portion dna til analyse og beder en raffineret model regne på det.
- Der er en vis nervøsitet i forhold til at bruge statistiske modeller i for eksempel retssager, for modellerne er komplekse, og det kan være svært at vurdere, om det er de rigtige spørgsmål og hypoteser, der er opstillet. Det er vigtigt at forstå, også for advokater, der er del af en retssag, at statistiske beregninger altid indgår som en del af et samlet bevismateriale, siger Therese Graversen.
Therese Graversens metode
Med simple dna-spor – det vil sige dna-spor af god kvalitet, som stammer fra en enkelt person – kan man aflæse personens dna-profil direkte fra det såkaldte electropherogram (EPG). Det er en graf bestående af små toppe, der indikerer, hvilke dna-komponenter personen har i sin profil. Man vil se en eller to toppe for hver af de 17 markører, der udgør dna-profilen.
En blanding af dna fra flere personer vil give sig udslag i flere toppe på grafen, og man kan så ikke længere aflæse de individuelle profiler, da man ikke kan se, hvilke toppe der hører til hvilke personer. Nøglen i de moderne metoder, som nu er ved at vinde indpas verden over, ligger i at udnytte den information, der ligger i toppenes højder: Højden angiver hvor meget af den dna-komponent, der er i sporet. På den måde får man noget information om, hvilke toppe der hører til samme person – de vil nemlig være cirka lige høje. Desværre vil det også være sådan, at når to personer har den samme dna-komponent i deres profiler, så vil man se en højere top, svarende til at de to personers toppe bliver ”stablet” oven på hinanden.
Der er astronomisk mange kombinationer at gennemgå, og noget af det banebrydende består i at gøre det på en utrolig effektiv måde.