Den nye rigsadvokat vil arbejde for et godt samarbejde mellem forsvarere og anklagere. Det har nemlig stor betydning for gennemløbstiden for strafferetssagen, mener han. I sidste ende handler det om, at alle trækker retssikkerheden i den rigtige retning.
Tekst: Hanne Hauerslev
Hvad driver et menneske til at arbejde langt ud over sædvanlig kontortid, tage et stort ansvar på sig og gå glad på arbejde dagen efter en møg-dag? Penge er en mulighed. Men i Jan Reckendorffs tilfælde er det et dybfølt ønske om at gøre en forskel for samfundet.
- For mig ligger der en stærk drivkraft i at bidrage til samfundet, at gøre det trygt. Vi har et af de bedste retssamfund i verden, og det giver rigtig meget mening for mig at være med til at gøre det endnu bedre, fortæller Jan Reckendorff, der startede med at gøre en forskel for retssamfundet, da han læste dansk på Københavns Universitet og i sin fritid arbejdede med udsatte unge i Københavns Kommunes ungdomsskole.
- Her gik det virkelig op for mig, hvor stor en betydning det har, at vi alle kommer fra forskellige baggrunde med hver sine værdier. Mit arbejde med de udsatte unge blev hurtigt til et fuldtidsjob, og det fik mig også hurtigt til at tænke over, hvordan jeg kunne uddanne mig til at arbejde videre i det spor, og derfor søgte jeg ind i politiet. Faktisk skulle jeg bare lige over på den anden side af Njalsgade – fra universitetet til Politiskolen – men der var en verden til forskel. Hos politiet mødte jeg en helt anden kultur. Men jargonen og miljøet passede mig godt, og faktisk arbejdede jeg i politiet i ti år, siger Jan Reckendorff, der, da han senere var uddannet jurist og ansat i anklagemyndigheden, ofte blev mødt med sætningen: Det ville du ikke sige, hvis du havde prøvet at sidde i en politibil.
- Men jo, det har jeg faktisk! Og som anklager har det da også betydet noget for mig, at jeg har en baggrund fra blandt andet kriminalpolitiet og PET. Jeg synes, at alle mine forskellige jobs igennem mit arbejdsliv har givet mig en erfaring, som jeg trækker på i mit job i dag. Det gælder også perioden som landsdommer i Østre Landsret. Her lærer man, at det er helt essentielt at kunne sagens faktum, og at man skal være god til at afhøre, for det er her, beviserne kommer frem. Og så er saglighed vigtigt. I det hele taget lærte jeg for alvor her, at faktum og saglighed altid har rettens øre. Der er ingen genvej – og da slet ikke ved hjælp af fiksfakserier og smarte tricks.
Samarbejde mellem anklagere og forsvarere
Det er de samme værdier Jan Reckendorff bringer ind i sit arbejde som øverste ansvarlig for Anklagemyndigheden.
- Afhøring er i dag ikke kun en disciplin, som er en del af mesterlæren. I dag får anklagerne flere værktøjer til at skabe gode afhøringer – det gælder blandt andet retorik og kommunikation. Det får vi positive tilbagemeldinger på, men det er samtidig noget, vi hele tiden skal udvikle i takt med, at blandt andet forskningen giver os ny viden, siger Jan Reckendorff, der også ser samarbejdet mellem forsvarere og anklagere udvikle sig fremover.
- En af de ting, som jeg har rigtig meget fokus på, er samarbejdet mellem de to sider, da det skal være med til at optimere den gode og korte proces. Selvom begge parter har hver sin opgave – hvilket begge selvfølgelig skal respektere – er det meget vigtigt, at der er et samarbejde under sagen, som betyder, at processen ruller bedre og bliver mere effektiv.
- Det handler især om at identificere stridspunkterne i sagen, sådan at parterne kan koncentrere energien her. Tvivlsspørgsmålene skal afklares så tidligt som muligt i sagen – havde manden mobiltelefonen på sig hele tiden, eller havde han ikke – sådan at vi ikke bruger tiden på det i retten. Det kræver et virkelig godt samarbejde, og derfor er det vigtigt, at vi inddrager forsvareren så tidligt i processen som muligt. Jeg vil sige jo tidligere, des bedre, for der er meget at vinde ved at skære en sag til. Domsmændene får større fokus, og når vi ikke bruger rettens tid på det, vi faktisk er enige om, så bliver sagen hurtigere afgjort. Når Hansens sag hurtigt løber igennem retssystemet, er det ikke alene godt for Hansen. Det betyder, at Nielsens sag kommer hurtigere til, forklarer Jan Reckendorff og understreger, at han naturligvis har respekt for både taktik og hensynet til klienten.
- Men når det er sagt, så mener jeg, at vi alle i straffesagskæden skal tage ansvar for, at gennemløbstiden bliver så kort som mulig. I sidste ende handler det også om at være med til at skabe den tryghed, som det giver at bo i et land, som er førende på retssikkerhed – præcis det, som vi alle skal kæmpe for hver dag.
Jan Reckendorff
Rigsadvokat
1. marts i år: Konstitueret som rigsadvokat
2004: Statsadvokat
Maj 2003-december 2004: Udnævnt landsdommer i Østre Landsret efter at have været konstitueret landsdommer ti måneder samme sted i 2002
2001: Udnævnt som vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten og mødte herunder som anklager i Højesteret
1998: Udnævnt som rigsadvokatassessor hos Rigsadvokaten
1995: Ansat hos Rigsadvokaten
1993: Politifuldmægtig i Københavns Politi og mødte som anklager i byretten
1990: Cand.jur. fra Københavns Universitet efter at have læst sideløbende med tjenesten som politiassistent på fuld tid. Startede herefter som jurist i Danske Bank, senere blev han fuldmægtig i Direktoratet for Udlændinge
Forfatter til flere faglige artikler.