Folketingsmedlem Aaja Chemnitz ønsker sig et stærkt og moderne retssamfund i Grønland. Hun er nyt medlem af Folketinget, men er ikke bange for at sætte langsigtede initiativer i gang. Nu er hun klar med et politisk udspil, der skal forbedre retssikkerheden.
Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Sif Meincke
Jeg er relativt ny i politik. Efter at have været medlem af Grønlands Landsting i knap et år, fik jeg i 2015 orlov, da jeg blev folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit. Men jeg har været socialt engageret i mange år, og startede som børnetalsmand ved Grønlands Selvstyre. Det sociale engagement er helt klart min drivkraft – og det er faktisk en familietradition. Min bedstemor var formand for Socialudvalget i Nuuk, og i 1970’erne var min mor med til at etablere et frivilligt krisecenter her. I det hele taget kæmpede hun for at skabe bedre vilkår for kvinderne og børnefamilierne i samfundet. Det gjorde selvfølgelig indtryk på mig som barn, og jeg husker blandt andet, at min bamse blev brugt som frontfigur i en demonstration for vuggestuepladser, som ikke var helt så almindelige dengang.
Min mor har i det hele taget været et stærkt forbillede for mit sociale engagement. Jeg har været vant til, at man tager sig af de familier, som har brug for hjælp, og at det er vigtigt at bruge sine kompetencer til at skabe bedre forhold – det har jeg for eksempel også gjort igennem bestyrelsesarbejde. Selv forsøger jeg at bruge de strategiske og ledelsesmæssige værktøjer, som jeg blandt andet har lært på universitetet, til at ændre på de sociale områder. Men det gælder også justitsområdet.
Lige nu er jeg i gang med et større researcharbejde, som ligger i forlængelse af den debat, som Advokatrådets rapport om retssikkerhed i Grønland skabte – blandt andet i Altinget. De seneste måneder har jeg haft samtaler med mange forskellige aktører inden for justitsområdet i Grønland. På den baggrund har jeg skrevet et politisk udspil – en plan til løsninger, som skal hæve det grønlandske retssamfund. Min plan er at tage endnu en runde hos de aktører, som har bidraget med input, for at få feedback, så udspillet tager udgangspunkt i fagfolks virkelighed, inden at jeg her i marts skal lancere udspillet ved den høring på Christiansborg, som jeg har taget initiativ til.
Jeg gør det, fordi jeg tror på, at et strategisk fokus er rigtig vigtigt, hvis det skal lykkes os at ændre på tingene. Men en strategi er ikke nok. Det er utrolig vigtigt, at man fra Grønlands side tager ejerskab – for selvom pilen peger på Danmark, når det gælder et formelt og finansielt ansvar for justitsområdet, så er det rigtig vigtigt at få skabt en fælles vision mellem Grønland og Danmark. Derfor er en tæt dialog helt central. Lige nu ser jeg faktisk, at der er en unik mulighed for at sætte sig sammen for at skabe synergi og på den måde få tingene til at ske.
Et af de fokusområder, som jeg peger på i mit politiske udspil, er, at der skal uddannes flere grønlandske jurister. Det er et langsigtet fokus, og meget vigtigt at prioritere nu, da der er et stort behov for kompetenceløft. Universitetet i Nuuk etablerer inden længe en juridisk bacheloruddannelse, og jeg så gerne, at alle kredsdommerne fik en juridisk uddannelse på universitetet. Når der er kompetente folk i retssystemet, giver det jo en tryghed for borgerne, der har tillid til, at man bliver behandlet effektivt og professionelt. Det gælder både ofre og lovovertrædere.
Som det er i dag, synes jeg, det er vigtigt at anerkende den indsats, som politibetjente, forsvarere og kredsdommere gør. Det er helt klart mit indtryk, at de gør deres bedste, men hvis vi for alvor skal ændre på tingene, så skal det faglige niveau ændres. Som jeg ser det, er retsplejelovgivningen fin, men der skal jo være de rette kompetencer til stede, som forstår loven og kan omsætte loven til praksis – ellers bliver det umuligt at leve op til lovens hensigt. Et eksempel er vidnepligten. Jeg så gerne, at man var bedre til at sanktionere, når vidnerne ikke dukker op for netop at skabe en forståelse for, at det koster staten mange penge, når et vidne udebliver og sagen må berammes på ny. Her skal retsplejelovens muligheder bruges til at stramme op for på sigt at sikre en større ansvarlighed – med andre ord at få folk til at forstå, at man skal vidne, det er et samfundsansvar.
Overordnet set ønsker jeg mig et stærkt og moderne retssamfund i Grønland. Og jeg er sikker på, at det er i tråd med den grønlandske befolknings ønske. Professor Flemming Balvig har undersøgt netop det spørgsmål, og det viser sig, at et stort flertal mener, at retssamfundet skal fungere så optimalt som muligt. Men samtidig er det vigtigt at sikre, at nye tiltag sker i den grønlandske ånd, som også er lagt til grund for kriminalloven og retsplejeloven.
Samtidig skal vi se helhedsorienteret på retssamfundet. Hvis du løfter ét sted, får det en positiv effekt et andet sted. Jeg tænker blandt andet på ønsket om brug af fodlænke i forbindelse med afsoning – som jo ligger fint i tråd med den grønlandske ånd, fordi det er en resocialiserende foranstaltning. Problemet er, at det i dag ikke kan lade sig gøre at anvende fodlænke, fordi der ikke er politi til stede i hele Grønland. Men hvis der skabes mulighed for at have politi til stede i hele landet, bliver fodlænke samtidig muligt.
Jeg ser også gerne, at der bliver et større fokus på ofrene. Når vi taler resocialisering, kan vi nemt glemme, at der også hos ofre for forbrydelser er et behov for støtte. Men der er et stort behov på det område. De seneste tal viser for eksempel, at der nærmest er sket en fordobling i anmeldelser af sexovergreb på børn og af voldtægter. Jeg ser dét, at flere anmelder, som udtryk for en øget bevidsthed omkring retssikkerhed, og at det sker, fordi vi igennem de seneste fem, ti år har talt mere om overgrebene. Men det kan være svært at få støtte som offer for et overgreb. Vi har et børnehus i Grønland, men landet er stort, så hvis du bor i Nordgrønland er det meget svært at få hjælp. Selvfølgelig skal vi have sikkerhedsnet i samfundet, der kan gribe disse ofre.
Jeg er meget opmærksom på, at mit udspil ikke må havne i en skuffe. Det skal være et aktivt dokument, som jeg vil arbejde videre på det næste halve år. Jeg håber på flere debatter – og selvfølgelig penge til at løfte de allermest nødvendige steder. Tidligere har jeg startet en debat, som resulterede i, at der blev afsat mere end 46 millioner kroner til projekter vedrørende grønlændere i Danmark og grønlandske børn. Jeg ved, at det også kan lade sig gøre, når det gælder det grønlandske retssamfund.
Aaja Chemnitz Larsen
Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit i Grønland fra 18. juni 2015. Kandidat for Inuit Ataqatigiit i Grønland fra 2014. Medlem af Grønlands Landsting fra 2014. Executive Management, INSEAD.
Cand.scient.adm., Ilisimatusarfik. Børnetalsmand, Grønlands Selvstyre, fra 2012 til 2015.
Direktør, Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, fra 2009 til 2012. Tidligere afdelingschef, Nuup Kommunea, associate Expert, FN, New York og fuldmægtig, Bestyrelsessekretariatet, Grønlands Hjemmestyre, fra 2004 til 2006. Har haft en række bestyrelsesposter, blandt andet formand for bestyrelsen for Bedre Børneliv.