Advokater har altid været i frontlinjen, når det drejer sig om at forsvare retsstaten og retssikkerheden. Akkurat lige så længe har advokater været en torn i øjet på de magthavere, som ikke kan og vil anerkende retsstaten og demokratiet.
Det har vi set mange steder i verden, hvor advokater er blevet forfulgt, chikaneret og endda fængslet for at repræsentere eller forsvare systemkritikere og minoriteter. Vi har set det forekomme flere steder i Asien og Sydamerika, men på det seneste også nærmere vore egne breddegrader, for eksempel i Tyrkiet efter kupforsøget sidste sommer.
Senest har vi set, at den manglende respekt for grundlæggende demokratiske værdier også er rykket inden for EU’s grænser, hvor især Polen og Ungarn udfordrer retsstatsprincipperne. Det polske parlament vedtog i sommer fire love, som gav regeringen mulighed for at udøve direkte indflydelse på landets domstole. Selv om Polens præsident har nedlagt veto mod to af lovforslagene, så vil der stadig blive gennemført lovgivning som betyder, at den polske justitsminister tillægges kompetence til at afskedige og udnævne dommere.
På samme måde har vi også været vidne til, at Ungarn har sat grundlæggende retsstatsprincipper under pres, og man kan spørge sig selv, om det er politiske tilfældigheder eller udtryk for en mere generel politisk trend i samfundsudviklingen?
Jeg er desværre bange for, at det er et udtryk for en generel trend, som med varierende styrke og intensitet vinder indpas – også i Europa.
Som advokater – og som Advokatsamfund – har vi ubetinget en forpligtelse til at reagere. For det første skal vi reagere internationalt, når vi ser, at retsstaten og advokaternes rolle undergraves. Det kan vi gøre igennem de internationale advokatorganisationer CCBE og IBA, som følger den internationale udvikling tæt og reagerer på angreb på retsstaten overalt i verden.
For det andet skal vi også reagere nationalt og være opmærksomme på en udvikling, som kan gå i den forkerte retning. Heldigvis står vi ikke i samme situation som vore advokatkolleger i Polen eller Ungarn, men man kan hele tiden se små tegn på, at også danske politikere ikke længere har den samme respekt for de retsstatsprincipper, som tidligere har været en selvfølgelighed, herunder princippet om magtens tredeling. Når man hører politikernes retorik synes budskabet at være, at man egentlig gerne vil indskrænke grundlæggende retsstatsprincipper, men at grundloven og international ret ”står i vejen” for det.
Om vores politikere virkelig mener det eller om det blot er symbolpolitik, skal jeg lade være usagt. Men retorikken kan hjælpe med at bane vejen for mere ekstreme kræfter, som ikke bare retorisk – men også i realiteten – vil svække retsstaten.
Derfor vil jeg gerne opfordre vores politikere til at respektere vores retsstatsprincipper. Både i ord og i handling.