Kaos, ulykkelige skæbner og mennesker, der befinder sig i et ingenmandsland. Det var, hvad to advokater mødte, da de i september var udstationeret af CCBE i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Mikkel Adsbøl
Der var den syriske mand, der var flygtet fra Islamisk Stat. Han var blevet taget til fange, fordi han havde overtrådt de regler, som praktiseres af Islamisk Stat. Han var blevet taget i at ryge en cigaret. Nu så han ingen anden udvej end at søge mod Europa.
Der var den afghanske mand, som var flygtet til Iran for mange år siden, men som aldrig havde fået permanent ophold. Han var rejst mod Europa, og sad nu sammen med 4.000 andre flygtninge og migranter i flygtningelejren. Han havde ingen mulighed for at returnere til Iran. Men han havde heller ingen mulighed for at få asyl i Europa.
Der var også den unge mand, som var født i grænselandet mellem Indien og Pakistan, og derfor aldrig var blevet registreret som statsborger. Han var taget til storbyen for at begynde på universitetet, men uden nationalitet blev han afvist, og han så ingen anden udvej end at rejse til Europa for at få asyl. En ret, som det viste sig, at han ikke havde.
- Vi har mødt rigtig mange, som sidder i en fuldstændig uløselig situation. Det er mennesker, som befinder sig i et ingenmandsland, hvor ingen vil have dem. De har ganske enkelt ingen steder at tage hen, fortæller advokat Jens Bruhn-Petersen, der sammen med sin kollega advokat Hannah Krog i september var udstationeret for CCBE på den græske ø Lesbos i flygtningelejren Moria, for sammen med advokater fra hele Europa at rådgive flygtninge og migranter, der kommer via Tyrkiet.
De to danske advokater søgte om at blive udstationeret efter at have set CCBE’s koordinerede indsats omtalt i Advokatsamfundets nyhedsbrev. De har begge speciale i udlændingeret, og så en mulighed for på én gang både at gøre en indsats midt i et brændpunkt og for at møde advokater fra andre dele af Europa med samme speciale.
- Det er jo noget ganske andet end at sidde her på kontoret og behandle sager, og jeg synes, at det er lærerigt at komme ud i felten og opleve en flygtningelejr indefra, siger Hannah Krog.
Folk sidder i lejren og venter i månedsvis
At de uger, de to advokater arbejdede i flygtningelejren, har gjort et stort indtryk, er tydeligt, når de fortæller om arbejdet, som hovedsageligt går ud på at lytte til den enkeltes historie, orientere om rettigheder og hjælpe med at skabe fokus på de informationer, der kan give mulighed for at opnå asyl i Europa.
- De mennesker, som vi mødte i lejren, kom via Tyrkiet. De bliver sejlet over om natten og samlet op af kystvagter, der sejler ud i store fartøjer, hvor der hænger redningsveste parat til at blive kastet ud. I Moria er der plads til 2.000 flygtninge og migranter, men der er 4.000 samlet her, selvom lejren i praksis erindrettet til, at man skal opholde sig her i kort tid. Men folk sidder og venter i månedsvis og er naturligt nok meget stressede, for det er en stor belastning ikke at vide, hvad der skal ske, fortæller Jens Bruhn-Petersen.
- De har alle brugt formuer på at købe en billet til Europa gennem en menneskesmugler, som har lovet dem, at så snart de er her, så bliver alt godt. Derfor opstår der en stor frustration, når de opdager, at de ikke bare kan rejse videre, også selvom de måske har familie i Europa. Mange er i forvejen sårbare, og det ender derfor også i sultestrejker, slåskampe og ildspåsættelser. Da vi kom derned, var den container, som udgjorde vores kontor, fuldstændig udbrændt, og vi måtte flytte til en café, som var bygget af europaller, siger Hannah Krog.
Jens Bruhn-Petersen nikker.
- De kan ikke regne systemet ud. Det giver både frustrationer og spændinger, når folk skal vente i måneder på blot at få en samtale med de græske asylmyndigheder. Et mere gennemsigtigt system og mere information ville give noget ro, siger han.
Giver mening at sende advokater til brændpunkter
Det er primært syrere, afghanere og iranere samt folk fra Nord- og Vestafrika, der får behandlet deres asylsag i lejren.
- Det var fortrinsvis unge, enlige mænd mellem 18 og 30 år, der kom ind. Vi arbejdede sammen med en fransk advokat, en engelsk jurist og med tolke, som blev fundet i lejren. Det fungerer lidt som en advokatvagt med speciale i asyl. De skal vide, hvilke betingelser der skal være, for at de opfylder Flygtningekonventionen, så der er et meget stort behov for at formidle, hvordan systemet fungerer i Europa.
- Som udsendt advokat oplever du alt – fra den kvinde, der ifølge sit pas er 126 år, til den tidligere politimand, der oprindelig er fra Nigeria, som blev sendt nordpå for at bekæmpe terrorbevægelsen Boko Haram, men som indså, at han ikke havde en chance, og nu kan han ikke vende tilbage til sit hjemland, fordi han er deserteret. Mange er blevet bragt i en uløselig situation, og nu sidder de foran dig og bare håber, at de kan få opholdstilladelse, det er nemlig, hvad menneskesmuglerne har lovet dem, fortæller Jens Bruhn-Petersen.
Selvom de begge var i kontakt med mange triste skæbner, synes de, at CCBE’s projekt gør en vigtig forskel.
- Det er et godt projekt. Der er et alvorligt behov for retshjælp til de her mennesker, så de forstår, hvilke af deres oplysninger der er relevante, sådan at deres sag kan blive vurderet på et ordentligt grundlag. Og det er ikke, fordi det tager lang tid at hjælpe. Du taler måske med folk en halv time, og det er hjælp nok til, at de kan bære deres sag videre, siger Hannah Krog.
Hun synes også, at projektet er gavnligt for samarbejdet blandt advokater i Europa.
- Det her med at sende advokaterne til brændpunkter i verden er rigtig godt. Det giver virkelig mening, siger hun.
Både Jens Bruhn-Petersen og Hannah Krog er blevet opfordret til at melde sig ind i CCBE’s Immigration Committee.
- Det er bestemt noget, som vi overvejer, for det første projekt her skal evalueres til sommer, og herfra kan man opbygge andre projekter, hvor det giver mening, at advokater yder en indsats.
CCBE’s Lesbos projekt
Grækenland har i 2015 været det primære ankomststed for mere end én million flygtninge og migranter, som er søgt til Europa. I den forbindelse har sammenslutningen af advokatsamfund i Europa, CCBE, sammen med Deutscher Anwaltsverein iværksat en koordineret indsats, hvor advokater fra hele Europa, herunder også fra Danmark, vil kunne udsendes til Lesbos i en periode på en til tre uger ad gangen for blandt andet at yde juridisk rådgivning til flygtninge og migranter.
Det er en forudsætning for at blive udsendt, at advokaterne har et grundigt kendskab til udlændingeret, herunder reglerne om asyl. Det er endvidere en forudsætning, at advokaterne taler og skriver flydende engelsk, ligesom kendskab til arabisk er en fordel.
Advokaternes arbejde er ulønnet, men udgifter til fly og ophold bliver dækket. Fra dansk side har Dreyers Fond doneret 75.000 kroner til formålet.
Fra dansk side er der sendt tre advokater til Lesbos, foruden Hannah Krog og Jens Bruhn-Petersen, har advokat Bettina Normann været udsendt i den første uge af 2017.
Hannah Krog
Advokat med speciale i strafferet og udlændingeret.
Jens Bruhn-Petersen
Advokat med speciale i strafferet og udlændingeret.