Pilotprojektet med mægling og mediation i udvalgte klagesager indgivet til Advokatnævnet blev omtalt i Advokaten 03/2015. Pilotprojektet har været i gang siden marts 2015, og erfaringerne viser, at brugerne er glade for tilbuddet om mægling og mediation. For at opnå et bredere erfaringsgrundlag er pilotprojektet foreløbig forlænget til medio 2017.
Af Charlotte Bruun Windahl, specialkonsulent, Advokatnævnets sekretariat
Pilotprojektet med mægling og mediation i udvalgte klagesager gennemføres som et samarbejde mellem de otte advokatkredse og Advokatnævnets sekretariat. Mægling og mediation tilbydes som udgangspunkt i visse kollegiale klager – det vil sige sager, hvor en advokat klager over en kollega – og i visse salærsager. Det er naturligvis frivilligt for klagesagens parter, om de vil deltage eller ej.
Det er erfaringen, at parterne bruger færre – både økonomiske og følelsesmæssige – ressourcer i sager, hvor man er i dialog med hinanden. Baggrunden for og formålet med pilotprojektet var derfor at undersøge mulighederne for en hurtigere og smidigere behandling af klagesagerne, da dette forhåbentlig ville komme såvel klagerne som de indklagede advokater til gavn.
Forsøgsperioden var indledningsvis fastsat til at vare cirka et år. Advokatnævnets sekretariat har fulgt pilotprojektet med mægling og mediation tæt, og pilotprojektet er løbende evalueret. I løbet af sommeren 2016 har sekretariatet foretaget en nærmere analyse af de erfaringer, som er opnået i forbindelse med pilotprojektet.
Status efter et år var, at 127 sager var blevet screenet til at indgå i pilotprojektet. Af disse 127 sager var 19 kollegiale adfærdsklager og 108 salærklager.
Parterne ønskede at deltage i pilotprojektet i 38 sager. Af disse sager var 18 salærsager, som er behandlet i sekretariatet. Der er behandlet 20 sager ved en kontaktperson/et kredsbestyrelsesmedlem. Af disse sager var fem kollegiale adfærdsklager og 15 salærklager.
Der er afsluttet 25 sager i sammenhæng med pilotprojektet med mægling og mediation, det vil sige omkring en femtedel af de sager, der har været vurderet egnet til at indgå i projektet.
Af de 127 sager som indledningsvis var screenet til at kunne indgå i pilotprojektet, udgik 85 sager efterfølgende, men forinden mægling/mediationsmøde. Af disse 85 sager udgik 53 sager som følge af, at mindst én af parterne ikke ønskede at deltage. Af de 85 sager udgik de resterende 32 som følge af, at det ikke var muligt at opnå kontakt med en part, herunder fordi klagers telefonnummer ikke var oplyst eller på anden måde tilgængeligt, at en sag efter nærmere screening ikke var egnet til at indgå i projektet, for eksempel fordi en salærklage blev udvidet til også at omfatte en adfærdsdel, eller fordi en salærklage viste sig at være en klage over en bobestyrers salær, som falder uden for Advokatnævnets kompetence.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var – i salærsager behandlet i sekretariatet – 13 dage i 2015 og 24 dage i 2016. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i salær- og adfærdssager behandlet ved et lokalt kredsbestyrelsesmedlem 49 dage i 2015 og 98 dage i 2016. Sagsbehandlingstiden har dermed været væsentlig kortere end den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i den omhandlede periode på cirka fem måneder for øvrige klager indgivet til Advokatnævnet.
Et ønske om og en vilje til at nå til en mindelig løsning
Den overordnede opfattelse i såvel sekretariat som hos kontaktpersonerne lokalt i advokatkredsene er, at de parter, både klager og indklagede, der vælger at deltage i pilotprojektet med mægling og mediation, har et ønske om og en vilje til at nå til en mindelig løsning af parternes mellemværende. Dette er underbygget af antallet af sager, der er gennemført med mægling og mediation, sammenholdt med antallet af sager, der er afsluttet i forlængelse af mægling og mediation.
Antagelsen ses tydeligst underbygget vedrørende salærklagerne. Af de modtagne salærklager er der i 33 sager, svarende til knap en tredjedel af sagerne, gennemført mægling og mediation, og af disse sager er 23 afsluttet i forlængelse af mægling og mediation. Det statistiske materiale er dog begrænset. Der kan i salærsagerne muligt spores en tendens, hvorefter parter i sager med et vist erhvervsmæssigt islæt forekommer mere motiverede for at deltage i pilotprojektet, mens klagere i sager af familieretlig karakter i mere begrænset omfang har ønsket at deltage i pilotprojektet.
Statistikken bekræfter på den anden side også fornemmelsen af, at der er sager, hvor parternes forligsvilje i forbindelse med mægling/mediation kan vise sig at være begrænset. For eksempel kan fremhæves et kompleks af salærsager, hvor klageren var repræsenteret ved advokat, og hvor konflikten muligt reelt var begrundet i en uenighed mellem klagers advokat og den indklagede advokat. I disse sager nåede parterne ikke til enighed om salæret.
Flere mæglere/mediatorer har fremhævet, at det er deres oplevelse, at det for en del klageres vedkommende drejer sig om at blive hørt og give deres version af det passerede.
Pilotprojektet fortsætter
Mæglerne/mediatorerne er bevidste om at fremstå neutrale og om at bruge et sprog, som er relevant for de deltagende parter, samt at oplyse parterne om, at det er frivilligt at deltage, og at en part kan udtræde af pilotprojektet på et hvilket som helt tidspunkt, indtil sagen måtte blive afsluttet. Det er oplevelsen, at der ikke er et misforhold i balancen mellem forbruger/advokat.
Der er screenet et mindre antal kollegiale klager end forventet. Af de modtagne adfærdsklager er der i fem sager, svarende til ca. en fjerdedel af sagerne, gennemført mægling og mediation, og af disse fem sager er to sager afsluttet i forlængelse af mægling og mediation. Der er således et begrænset empirisk grundlag. Der synes dog at kunne spores en tendens til, at den ene af parterne ikke ønsker at være med. De fleste advokater tilkendegiver at være positive over for pilotprojektet med mægling og mediation, men tilkendegiver, at deres konkrete sag dog ikke er egnet til at blive løst på denne måde.
Sammenfattende er det oplevelsen, at der generelt er tilfredshed blandt brugerne med tilbuddet om mægling og mediation og med den praktiske gennemførelse i den forbindelse. Pilotprojektet med mægling og mediation har indfriet de ønsker, som var skitseret ved pilotprojektets etablering. Med henblik på at opnå et yderligere og bredere erfaringsgrundlag vil pilotprojektet fortsætte indtil videre frem til medio 2017.
I forbindelse med pilotprojektet med mægling og mediation er der udarbejdet en pjece, hvori pilotprojektet med mægling og mediation er nærmere beskrevet. Pjecens er tilgængelig på Advokatsamfundets hjemmeside og udleveres ved henvendelse til Advokatsamfundet.
Screening ved modtagelse af klagen
For at begrænse parternes ressourceforbrug i forbindelse med en klagesag, foretager sekretariatet allerede ved modtagelsen af klagen en screening og vurderer i den forbindelse, om klagen kan være egnet til at indgå i pilotprojektet med mægling og mediation. I de sager, som vurderes egnet til at indgå i projektet, vil en medarbejder tage kontakt til parterne og orientere om pilotprojektet. I stedet for at indlede skriftveksling vil parterne blive orienteret om pilotprojektet om mægling og mediation, og det vil blive afklaret, om parterne ønsker at deltage. Hvis parterne ønsker at deltage, vil der snarest muligt blive afholdt et mæglings- eller mediationsmøde med deltagelse af parterne med henblik på en mulig mindelig løsning af sagen, ellers vil klagen overgå til skriftveksling og videre nævnsbehandling.
Mægling eller mediation
Om afgrænsningen mellem mægling og mediation arbejdes der i forbindelse med pilotprojektet ud fra følgende udgangspunkt:
- Det særlige ved mæglingen i forhold til mediation er, at mægleren kan kommentere det, parterne siger og kan pege på forhold, som efter mæglers mening har betydning for løsning af konflikten. Mægler kan også foreslå løsninger, hvis ikke parterne selv finder løsninger, de kan blive enige om.
- Det særlige ved mediationen i forhold til mægling er, at mediator er neutral i forhold til parterne og ikke giver udtryk for sin mening om det, som parterne siger. Det er mediators opgave gennem spørgsmål at hjælpe parterne til selv at finde løsninger, og mediator kommer ikke med forslag til løsninger.
Hvor er sagerne behandlet?
Sagerne er behandlet lokalt i advokatkredsene af medlemmer af den lokale kredsbestyrelse og af medarbejdere i Advokatsamfundet. Salærklagerne er fordelt mellem advokatkredsene og sekretariatet, mens de kollegiale klager er behandlet lokalt i advokatkredsene. Sager behandlet af kredsbestyrelsesmedlemmer er gennemført ved fysiske møder, og sager behandlet af medarbejdere i sekretariatet er gennemført som telefonmøder.
Charlotte Bruun Windahl
Specialkonsulent, Advokatnævnets sekretariat.