Ægteskaber over grænser
En stigning i antallet af internationale familier, hvor ægtefæller har tilknytning til mere end et land har skabt behov for et retligt samarbejde på tværs af landegrænser. EU’s Ministerråd har fremsat forslag til regler om international kompetence og lovvalg i sager om formueforholdet mellem ægtefæller.
Af Alexandra Castenschiold Paaske, advokat og Anja Cordes, advokat
En stigning i antallet af internationale familier, hvor ægtefæller har tilknytning til mere end et land på grund af nationalitet, opholdsland og/eller domicil, har skabt behov for et retligt samarbejde på tværs af landegrænser til håndtering af de juridiske udfordringer, der opstår ved ægteskabets opløsning, behandlingen af ægtefællernes formue, samt når en ægtefælle dør.
Behovet skyldes væsentlige forskelle i landenes retlige regulering af ægtefællers formueforhold, både i levende live og ved død. De økonomiske konsekvenser kan være store og de juridiske udfordringer vanskelige, når det skal afklares, hvilket lands lov der skal anvendes ved opløsningen af ægteskabet, og når ægtefællernes formuedeling skal gennemføres.
Harmonisering af den internationale kompetence til at behandle en ægteskabssag og lovvalgsreglerne er nødvendig af flere årsager. Først og fremmest for at sikre fri bevægelighed for personer inden for EU-medlemsstaterne og for at tilgodese ægtefællernes krav på retssikkerhed. Dertil kommer, at ægtefællerne skal have bedre mulighed for at forudsige eller aftale med hinanden, hvilket lands lov der finder anvendelse, hvis ægteskabet opløses, og der skal ske formuedeling. Samlet set skal harmoniseringen give ægtefællerne bedre mulighed for at få sammenhængende sager behandlet ved domstolen i den samme medlemsstat.
Ministerrådet har i 2011 fremsat forslag til forordning om indførelse af regler om international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager om formueforholdet mellem ægtefæller. Forslaget omfatter også regulering af reglerne om fuldbyrdelse af afgørelser truffet af andre medlemslande.
Med forslaget til forordningen sker der en udvidelse af kompetencen for den domstol, der allerede behandler en sag om ægteskabets opløsning til også at omfatte formuedelingen, hvis denne ellers skulle behandles efter et andet lands lov. Den samme domstol vil herefter kunne behandle alle ægteskabssagens aspekter samtidig. Forslaget til forordningen finder dog ikke anvendelse på underholdspligt, gaver mellem ægtefællerne med videre, idet disse forhold allerede er reguleret af anden lovgivning.
Forordningen giver ægtefællerne frihed til at bestemme, hvilket lands lov der skal finde anvendelse på formueforholdet mellem dem under ægteskabet og i forbindelse med dets opløsning. Lovvalget kan træffes ved ægteskabets indgåelse eller i løbet af ægteskabet og sker ved oprettelse af ægtepagt eller ved iagttagelse af lignende dokumentationskrav.
Har ægtefællerne ikke foretaget noget udtrykkeligt lovvalg, skal retten fastlægge, hvilket lands lov der finder anvendelse på ægteskabet i forbindelse med dets opløsning, og det sker ved en konkret vurdering af visse prioriterede tilknytningskriterier, som enten er ægtefællernes første fælles opholdssted efter ægteskabets indgåelse, fælles nationalitet, eller loven i det land ægtefællerne har den tætteste tilknytning til.
På grund af det danske EU-forbehold om retlige og indre anliggender vil Danmark imidlertid ikke være omfattet af dette forslag til en ændring og forbedring af ægtefællernes retlige stilling, og forordningen vil derfor ikke, når den vedtages være bindende eller finde anvendelse i Danmark. Retsstillingen i Danmark vil derfor fortsat være således, at det ikke anerkendes, at ægtefællerne har kompetence til at aftale noget andet end det, der følger af den danske internationale privatret.
Lovvalg ved dødsboskifte
Når en ægtefælle i et internationalt ægteskab, forstået som indledningsvis defineret, afgår ved døden, er de arve- og skifteretlige regler også udfordrende, fordi nogle lande tillader skifte efter nationalitet, mens andre lande kræver skifte efter opholdslandets regler. For den internationale familie har det nødvendiggjort, at den arveretlige situation har måttet tjekkes og sikres ved testamente efterhånden, som familien er vandret fra land til land.
For at imødekomme behovet for forudsigelighed, bedre regulering og nemmere adgang til at behandle de grænseoverskridende arvesager, er der vedtaget forordning nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om værneting og lovvalg i arvesager. Forordningen omfatter et særligt nationalitetsprincip, der indebærer, at en EU-borger kan vælge, at en arvesag skal afgøres af én myndighed efter ét regelsæt.
Forordningens hovedregel bestemmer, at det er domstolen i afdødes sædvanlige opholdsland på dødsfaldstidspunktet, der skal behandle boet, og de arveretlige regler i det pågældende land, der skal anvendes.
Forordningen gør det muligt for en arvelader at træffe et lovvalg, hvorefter det for eksempel skal være lovgivningen i statsborgerlandet, der skal anvendes på arven og ikke bopælslandets lovgivning.
Forordningen indfører endvidere et europæisk arvebevis, som udstedes af retten eller tilsvarende myndighed, der har kompetence til at behandle den pågældende arvesag. Dette dokument vil kunne anvendes af den personkreds, der er involveret i boet og dets behandling, til at dokumentere deres status og rettigheder i en anden medlemsstat, hvor der eksempelvis befinder sig aktiver, der tilhører boet.
Reglerne er trådt i kraft 16. august 2012 og finder anvendelse på arv efter personer, der afgår ved døden efter 17. august 2015. Der kan derfor allerede nu træffes bestemmelse i testamente om, at forordningens bestemmelser om værneting og/eller lovvalg skal finde anvendelse.
Alle statsborgere i EU, der har bopæl i et andet medlemsland end deres statsborgerland, har mulighed for at anvende forordningen. På grund af det danske retlige EU-forbehold er Danmark imidlertid ikke omfattet, og en dansk statsborger eller en person med fast bopæl i Danmark vil derfor ikke kunne anvende forordningens regler.
Det må forventes, at danske rådgivere i de kommende år, i såvel ægteskabssager som i dødsboskifter, vil blive præsenteret for lovvalgsaftaler og arvebeviser, og det vurderes derfor at være presserende at få løftet de retlige EU-forbehold for at undgå, at Danmark fortsat holdes uden for det harmoniseringssamarbejde, der pågår inden for EU.
Alexandra Castenschiold Paaske og Anja Cordes
Advokater med speciale i familie- og arveretlige forhold, både i og uden for Danmark.