Nu er efteråret ved at være over os. Ud over at dagene bliver kortere, betyder det, at Folketinget skal vedtage en ny finanslov for det kommende år.
Justitsminister Karen Hækkerup har i den sammenhæng meldt ud, at der skal afsættes omkring 15 millioner kroner på finansloven for 2015 til oprettelse af en offentlig tilgængelig domsdatabase. I skrivende stund er det ikke blevet endelig afgjort hvilke domme, der skal indgå i databasen. Men Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen forventer, at domsdatabasen skal bestå af både civil- og straffedomme fra samtlige landets domstole. Kort sagt alle afsagte domme.
Fra Advokatrådets side hilser vi dette initiativ meget velkommen. En lille sidebemærkning skal justitsministeren dog have med: Det var jo sådan set også på tide. Oprettelsen af en domsdatabase har i lang tid stået højt på Advokatrådets ønskeseddel. I mere end 15 år har Advokatrådet flere gange efterspurgt en offentlig domsdatabase. Det var også et af de vigtigste punkter i Advokatrådets retssikkerhedsprogram fra 2009. Der er sket mange ændringer i samfundet i de sidste 15 år. Der har eksempelvis været seks forskellige justitsministre og fire forskellige formænd for Advokatrådet, så domsdatabasen har ladet vente på sig. Men nu bliver den så en realitet.
Det er en glædelig nyhed, for der er mange retssikkerhedsmæssige fordele forbundet med en offentlig tilgængelig domsdatabase. Den mest åbenlyse fordel er, at alle nu i princippet kan orientere sig i, hvad der er gældende ret. Retsinformation, databasen over de fleste danske love, har eksisteret længe. Men som selv en jurastuderende på første semester ved, er det sjældent tilstrækkeligt kun at læse loven. Domstolenes praksis er ofte afgørende for at kunne fastslå, hvad der er gældende ret. I et retssystem, hvor retsgrundsætningen “ukendskab til loven disculperer ikke” er gældende, er det afgørende for den enkelte borgers retssikkerhed, at han eller hun er i stand til at skaffe sig kendskab til gældende ret.
En offentlig domsdatabase vil også kunne bidrage til en bedre processuel ligestilling af ‘stærke’ og ‘svage’ parter, da begge parter i princippet vil have samme mulighed for at søge relevant retspraksis i en konkret sag. Adgangen til at gennemgå den seneste domspraksis på forskellige områder vil heller ikke længere være begrænset af den enkeltes økonomiske mulighed for at tegne abonnementer på forskellige kommercielle domsdatabaser.
Der er derfor al mulig grund til at hilse forslaget om etablering af en offentlig domsdatabase velkommen. En enkelt løftet pegefinger vil jeg dog komme med. Hvis domsdatabasen skal blive et godt og nyttigt juridisk redskab, så er det altafgørende, at den bliver overskuelig og let at anvende ikke kun for advokater, men også for den brede befolkning. En måde hvorpå domme, der reelt er uden informationsværdi, kunne sorteres fra, ville eksempelvis være en god ting. Hvis det på den ene side bliver alt for besværligt at orientere sig, men på den anden side forventes at man har gjort det, risikerer vi et tilbageskridt i stedet for et fremskridt.