Spring hovednavigationen over

2014 - Advokaten 7 - Advokater og den nye forbrugeraftalelov

Publiceret: 16. september 2014

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

 

I juni 2014 trådte en ny forbrugeraftalelov i kraft. Loven gælder også for advokater, når de som erhvervsdrivende indgår aftale med klienter, der hovedsageligt handler uden for deres erhverv som forbrugere.

Tekst: Lise Ravnkilde, advokat, Advokatsamfundets Sekretariat

Loven er baseret på EU-direktiver og skelner mellem

  1. aftaler indgået ved fjernsalg eller uden for den erhvervsdrivendes forretningssted og
  2. andre aftaler.

Det er omstændighederne omkring indgåelse af aftalen om bistand, der er afgørende for, hvilke regler der finder anvendelse.

Aftaler indgået ved fjernsalg eller uden for forretningssted
Når aftalen mellem advokaten og forbrugerklienten er indgået ved fjernsalg eller uden for forretningsstedet gælder der dels en udvidet oplysningspligt for advokaten, lovens § 8, dels en fortrydelsesret for klienten, lovens kapitel 4.
Advokater vil i almindelighed ikke være omfattet af disse regler, men advokatens forretningsgang kan være tilrettelagt sådan, at opdraget falder inden for definitionerne.
Det fremgår af forarbejderne, at en aftaleindgåelse skal opfattes som ‘fjernsalg’, hvis aftalen indgås, uden at parterne mødes – altså ved brug af en eller anden form for fjernkommunikation, det være sig telefon, e-mail, brev eller andet – og hvis aftalen samtidig udspringer af et “system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende.” Det må antages, at for eksempel aftaler, der indgås via webbaserede tjenester, som giver forbrugeren mulighed for at indhente tilbud fra forskellige advokater på løsningen af et givet opdrag, vil være omfattet af definitionen af fjernsalg. Tilsvarende kan en annoncekampagne formentlig falde ind under definitionen af et ‘system’, hvis advokaten eksempelvis skriver “Fast pris for tinglysning af ejendomshandel, 4.000 kroner. Send din købsaftale på mail til berigtigelse@advokat.dk og vi klarer resten,” og aftalen herefter indgås via mail på baggrund af annonce og fremsendt købsaftale. På den anden side vil en sædvanlig hjemmeside eller annoncekampagne, som omtaler advokatens kompetencer, formentlig ikke være et system for fjernsalg, selvom telefonnummer og mailadresse er nævnt, og klienten kontakter advokaten og indgår aftale om bistand på baggrund af hjemmesiden eller annoncen. Der vil her ikke være tale om en konkret vare til en i forvejen fastsat pris, som advokaten opfordrer til at indgå aftale om.
Aftaleindgåelse ’uden for forretningsstedet’ kan for eksempel opstå, hvis advokaten deltager på messer eller lignende, og på messen indgår aftale om bistand. Tilsvarende hvis advokaten tager på hjemmebesøg hos en forbrugerklient og i hjemmet indgår aftale om et nyt opdrag. Hvis en advokat mod sædvanlig praksis skulle indgå aftale om yderligere bistand ved et møde i Advokatvagten, vil opdraget ligeledes være omfattet af de udvidede oplysningsregler og fortrydelsesretten.

Andre aftaler – de sædvanlige forbrugersager
For andre aftaler gælder lovens § 17 om advokatens oplysningspligt. Reglerne er ikke ganske sammenfaldende med formuleringen af de advokatetiske regler pkt. 15, og der kan derfor være behov for at justere på advokatvirksomhedens opdrags- og prisoplysninger.

I forhold til nugældende regler er følgende af primær interesse:

  • I henhold til § 17, stk. 1, nr. 3, skal der gives oplysning om alle omkostninger forbundet med opdraget, herunder afgifter til det offentlige og for eksempel kørsel. I de advokatetiske regler tages der udgangspunkt i advokatens ‘udlæg’, men det er efter forbrugeraftaleloven uden betydning, hvordan omkostningen havner hos forbrugeren. Hvis omkostningens størrelse ikke kan beregnes på forhånd, skal der oplyses om omkostningens eksistens.
  • § 17, stk. 1, nr. 4 foreskriver, at der gives oplysning om betaling, levering, opfyldelse og det tidspunkt, den erhvervsdrivende forpligter sig til at yde tjenesteydelsen. Det må bero på de nærmere omstændigheder, om advokaten kan give meningsfyldte oplysninger om levering/tidspunktet for ydelsen, men betalingsmåden og -tidspunktet vil det i almindelighed være muligt at beskrive; for eksempel efter faktura, kvartalsvis afregning eller ved sagens afslutning.
  • Oplysningerne skal gives ‘inden’ der indgås en aftale og ikke – som det fremgår af de advokatetiske regler – ‘i forbindelse med’. Den praktiske betydning af denne forskel er nok begrænset, da formålet med den skriftlige opdrags- og prisoplysning er at give forbrugeren mulighed for at forholde sig til, om advokaten skal gå i gang med det beskrevne opdrag til det beskrevne honorar.

Det følger endvidere af § 17, at oplysningerne skal gives ’klart og forståeligt’, men kun hvis de ikke allerede ’fremgår af sammenhængen’. Når man sammenholder med øvrige regler om opdrags- og prisoplysninger til forbrugere – skriftligt, direkte og af egen drift – er det dog nærliggende at antage, at de ovennævnte oplysninger om omkostninger og betaling/levering bør indgå i ordrebekræftelsen. Det har ikke sandsynligheden for sig, at disse oplysninger ’fremgår af sammenhængen’, og opdrags- og prisoplysningen skulle nødig blive misvisende ved ikke at tage højde for kravene i forbrugeraftaleloven.
Det fremgår af forarbejderne, at oplysning om klagesagsbehandling, lovens § 17, stk. 1, nr. 4, kun skal gives, hvis det ikke er de almindelige regler på området, der gælder. Det betyder, at advokater ikke behøver at informere om muligheden for klage til Advokatnævnet.

Lise Ravnkilde
Advokat og ansat i Advokatsamfundets Sekretariat siden 2002.


Hvornår gælder reglerne?
Oplysningspligt iht. § 17: Sædvanlige forbrugersager.
Udvidet oplysningspligt iht. § 8: Forbrugersager, hvor aftalen er indgået ved fjernsalg eller uden for forretningsstedet.
Fortrydelsesret iht. kap. 4: Forbrugersager, hvor aftalen er indgået ved fjernsalg eller uden for forretningsstedet.

Forbrugeraftalelovens § 17
Inden der indgås en anden aftale end en aftale indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller en aftale om fjernsalg, skal den erhvervsdrivende, medmindre oplysningerne allerede fremgår tydeligt af sammenhængen, på en klar og forståelig måde give forbrugeren oplysning om:

  1. varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og til varen eller tjenesteydelsen,
  2. den erhvervsdrivendes identitet og den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, samt eventuelle telefon- og faxnumre og e-mailadresse,
  3. den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen inklusive afgifter eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen skal udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor disse omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysning om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger,
  4. vilkår om betaling, levering, opfyldelse, det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere varen eller yde tjenesteydelsen, og, hvor det er relevant, den erhvervsdrivendes praksis for klagebehandling,
  5. at købelovens mangelsregler finder anvendelse,
  6. hvor det er relevant, eftersalgskundebistand og betingelserne herfor, eftersalgsservice og handelsmæssige garantier,
  7. hvor det er relevant, aftalens varighed eller for tidsubestemte aftaler eller for aftaler, der forlænges automatisk, betingelserne for at opsige aftalen,
  8. hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske beskyttelsesforanstaltninger, for digitalt indhold, og
  9. hvor det er relevant, det digitale indholds evne til at fungere sammen med hardware og software, i henhold til hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed burde have vidst.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for aftaler, der omfatter dagligdags transaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for deres indgåelse.