Når en udvist kriminel dukker op i et andet land, kan der sagtens vente ubehagelige overraskelser. Vi ved for lidt om konsekvenserne for de udviste, mener strafferetsadvokat Hanne Rahbæk, der også peger på, at mange udvisningssager ikke bliver anket.
Hvad venter der egentlig i den anden ende, når en udlænding fra for eksempel Gambia bliver udvist fra Danmark til det europæiske land, hvor han har opholdstilladelse? Kan han så få lov at blive der, eller risikerer han, at myndighederne sender ham videre til oprindelseslandet?
Noget tyder på, at de europæiske lande ikke ved nok om, hvilke konsekvenser udvisningen i sidste ende får for den udviste.
- Vi må erkende, at vi ikke ved nok om samspillet mellem en udvisningsdom i Danmark og muligheden for fortsat ophold i andre europæiske lande.
Sådan lyder det fra strafferetsadvokat Hanne Rahbæk. For nylig kom det ifølge hende frem i en konkret sag, at en dansk udvisning af en gambiansk mand havde givet den udviste problemer med at få forlænget sin opholdstilladelse i Holland. Det kan i værste fald betyde, at han heller ikke kan få lov at blive her på trods af fast bopæl, familie og opholdstilladelse i landet.
Om problemet også kan forekomme i andre lande, er, ifølge Hanne Rahbæk, uvist. Ingen har overblikket over, hvilke konsekvenser danske udvisninger kan få i andre europæiske lande.
- Noget tyder på, at man i andre lande ikke altid går ind og laver en egentlig proportionalitetsafvejning af, om personen nu også bør udvises derfra. Man afviser forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af den danske udvisning. Og det er et retssikkerhedsproblem, som fortjener nærmere belysning, mener Hanne Rahbæk.
Ifølge hende er det dog ikke de danske domstole, der skal begynde at handle anderledes. Det er derimod et samlet europæisk problem.
- Jeg mener, at det må være de myndigheder, der tager imod en udvist, som skal inddrage de hensyn, der følger af de europæiske landes konventionsforpligtelser. Problemet er under alle omstændigheder udtryk for, at hensynene ikke kommer godt nok i spil ud fra et samlet europæisk synspunkt.
Sager bliver ikke prøvet
Hanne Rahbæk peger også på et andet retssikkerhedsproblem ved udvisning.
Mange udvisninger sker i dag som følge af kriminalitet, hvor strafniveauet ligger fra ti til 60 dages fængsel. Meget ofte er sådanne straffe allerede afsonet, når dommen falder.
- Den altovervejende hovedregel er, at der også bliver varetægtsfængslet i de her mindre sager. Og det gør, at mange afstår fra at anke og bare rejser ud. Anken betyder nemlig, at der fortsat bliver varetægtsfængslet, forklarer Hanne Rahbæk.
Hun mener, at kriminelle burde løslades for de kortvarige fængslinger indtil dom i en ankesag.
- Jeg kan godt sidde med en fornemmelse af, at der ofte ikke sker anke af de mildere domme, fordi det har for store omkostninger. Det betyder, at mange af de her udvisningsspørgsmål ikke bliver påkendt i landsretten og slet ikke i Højesteret. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, forklarer Hanne Rahbæk.
At gennemføre en ankesag, når udlændingen har forladt landet, er ifølge hende ofte heller ikke muligt.
- Hvis man kun taler rumænsk, kan det være svært at have den nødvendige kommunikation med sin advokat. Mange har heller ikke samme adgang til teknologi, som vi har og kan ikke modtage mails. Samtidig skal udlændingen til at søge om visum, for overhovedet at få lov at komme ind i landet igen. Det er et praktisk problem som den enkelte udvisning betaler prisen for, understreger hun.
Hanne Rahbæk
Advokat og partner i Nyborg & Rørdam med speciale i strafferetssager. Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet. Hun er medlem af Advokatrådes Strafferetsudvalg.
Udlændinge udvist ved dom
Udvisning af udlændinge som følge af dom er mere end tredoblet fra 1991 til 2008. Det viser de tal, som Udlændingestyrelsen har offentliggjort.
Der findes ikke tal for perioden 1995 til 1999 og det samme gælder efter andet kvartal 2009.
1991: 214
1992: 322
1993: 332
1994: 359
1995: 281
1999: 459
2000: 556
2001: 523
2002: 487
2003: 571
2004: 493
2005: 631
2006: 738
2007: 736
2008: 747