Rollen som dommer minder om rollen som den gode vært ved middagsselskabet, mener Elisabet Michelsen. Som dommer arbejder hun for at skabe præcis den kommunikation i retssalen, der giver mulighed for, at sagen kan forliges, og at parterne også kan samarbejde, den dag retssagen er slut.
Tekst: Hanne Hauerslev
Det skal gå ordentligt for sig. Det lyder måske lidt gammeldags, men der ligger noget godt i det ordvalg, fordi det handler om at gøre sig umage for, at det her skal fungere for alle parter. Det er lidt ligesom til det gode middagsselskab, hvor gæsterne gerne skal gå hjem med den følelse, at det er gået ordentligt for sig. Ved domstolene taler vi om, at folk skal have en professionel og respektfuld behandling.
Under hovedforhandlingen spiller alle deltagerne en rolle for, om det bliver en god oplevelse. Som dommer gør jeg mig umage, for at sagen kan folde sig ud på den gode måde. Men næste skridt er, at advokaten skal formidle sagen. Jurister er et grundigt folkefærd og elsker detaljer, men hvis det er muligt fra starten at skære helt ind til benet uden at fortabe sig i sidehistorierne og utallige bilag, er det en stor fordel. Det skal stå helt klart, hvori uenighederne mellem parterne består, og hvad sagen handler om.
Advokaterne er som regel velforberedte på det faktuelle og juridiske i sagen i forbindelse med forelæggelsen og proceduren. Mange sager handler dog i bund og grund om bevisets stilling. Derfor er det vigtigt, at advokaten er lige så velforberedt og velovervejet, når det handler om parts- og vidneforklaringerne. Forklaringerne kan ofte bringe helt nye og måske afgørende elementer ind i sagen.
Tonen, kropssproget og retorikken er meget væsentlig for den gode retssag. Måske spiller det i virkeligheden en langt større rolle, end de fleste er klar over. Det er nemlig helt afgørende for, om der bliver grobund i sagen for en konstruktiv dialog, at alle er resultatsøgende og konstruktive. Selvom jeg som dommer bestemmer, hvornår parterne kommer til orde, har jeg jo ingen indflydelse på, hvilke ord der kommer ud af munden på vedkommende.
Under hovedforhandlingen tænker jeg på, at parterne helst skal gå ud af sagen på den bedst mulige måde. På den måde kan samarbejdet mellem parterne bevares. Det er rigtig fint, hvis advokaten overvejer, om der kan skabes et forlig. Også her spiller tonen en vigtig rolle. Advokaten kan påpege fejl og uoverensstemmelser, men det kan gøres på mange forskellige måder.
Det sker dagligt, at folk opfører sig uforskammet i retten. Det kommer der aldrig noget godt ud af. En ting er, at det tager tid og dermed kan betyde højere sagsomkostninger – men det forringer samtidig forligsmulighederne og giver både advokaten selv og klienten et dårligt ry. Jeg kan nogle gange sidde med fornemmelsen af, at advokaten tror, at han gør et godt indtryk på klienten, hvis han puster sig op, men at han samtidig overser den negative effekt, det kan have på sagens behandling, og dermed i sidste ende på klienten.
Ved domstolene har vi indimellem en kollega til at sidde med under hovedforhandlingen for at få konstruktiv feedback. Måske kunne advokaterne have gavn af at gøre det samme – ikke bare at de ældre og mere erfarne advokater giver feedback til de unge, men også omvendt. Mange unge har masser af gode ideer til, hvordan tingene kan gøres bedre.
Elisabet Michelsen
Dommer ved Retten i Glostrup i de seneste seks år. Ansat ved domstolene siden 1994. Næstformand i Dommerforeningens bestyrelse, og en del af den arbejdsgruppe, der her i foråret udgiver en ny vejledning om civile sagers behandling i byretterne. Vejledningen kommer til at ligge på www.domstol.dk i elektronisk form.