Har du været involveret i retssager i andre EU-lande? Eller har du forsøgt at finde information om retsforhold i andre EU-lande?
Af Thomas Elholm, Professor, Syddansk Universitet
Så ved du måske, hvor svært det kan være at finde det, man søger. EU har oprettet en ny internetportal med juridiske informationer fra alle 27 EU-lande på 22 forskellige sprog. Klik dig ind på hjemmesiden “e-justice.europa.eu” og gå på opdagelse i informationshavet. Hjemmesiden kan hjælpe advokater og dommere eller andre jurister, som søger information om f.eks. bevisoptagelse, tvangsfuldbyrdelse, insolvens og jurisdiktionskompetence i andre EU-lande. Siden kan også være til gavn for borgere, som er på ferie og har brug for en advokat i udlandet eller virksomheder, der har brug for oplysninger fra andre landes registre, f.eks. matrikelregistre.
Fælles kriminalregister
Begrebet E-justice er kommet for at blive i EU. Begrebet dækker over en bred vifte af tiltag, som via moderne it-teknologi skal fremme retssamarbejde på tværs af EU’s grænser og dermed øge integrationen. En milepæl i E-justice er den nye hjemmeside, som for alvor blev undfanget under det tyske formandskab i juni 2007. Rådet besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe for at fremme E-justice, der især har arbejdet med hjemmesiden, der blev lanceret i juli 2010.
Portalen er ikke begrænset til bestemte retsområder. Der arbejdes på at udvikle både delen om civilretlige sager, f.eks. fælles søgemaskiner, der giver brugerne mulighed for at søge oplysninger i flere landes insolvensregistre, og vedrørende strafferetlige sager, hvor man arbejder på at give myndighederne on-lineadgang til f.eks. kriminalregistre i andre lande.
Samarbejdet om E-justice har hidtil været af praktisk, teknisk karakter og har fungeret på frivillig basis. Der har således ikke været noget stort behov for bindende EU-retsakter. Danmark har deltaget fuldt ud (dog ikke i den del, der omfatter civilretlige sager), og man vil således finde en hel del information om dansk ret på hjemmesiden. Juridisk set hører området dog ind under de samarbejdsområder, som med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet overført fra det mellemfolkelige til det overnationale EU-samarbejde, og som dermed er omfattet af Danmarks retlige forbehold.
Gældende ret i 27 lande
E-justice portalen udgør en fælles indgang til EU-lovgivning og national lovgivning og retspraksis i alle EU-lande. Der er således links fra denne hjemmeside til en række andre hjemmesider med national retsinformation, retslige og administrative myndigheders hjemmesider, registre og databaser for at lette borgernes søgemuligheder og juristernes arbejde.
Portalen er opdelt i fire kolonner med information til “borgere”, “virksomheder”, “dommere” og “advokater”. Under “borgeren” findes bl.a. information om familieretlige forhold, hvordan man finder en advokat eller notar i et andet land og om sagsomkostninger. Virksomheder kan finde information om pengekrav i andre lande, insolvensregistre eller matrikelregistre. Under fanebladet “dommere” kan man finde information om gældende ret, retspraksis, retssystemet og videokonference. Advokater kan finde information om bl.a. juridiske erhverv og netværk.
Portalen virker relativt nem at bruge. Hvis man ønsker information om retspraksis fra andre lande, går man blot ind under “dommere” og “retspraksis” og klikker på et af de 27 medlemslandes flag. Portalen er dog endnu ikke fuldt udbygget, og der mangler oplysninger fra flere medlemslande (retspraksis fra Danmark er jo som bekendt endnu ikke frit offentligt tilgængelig).
Udover links til databaser m.v. findes korte introduktioner til de forskellige landes rets- og domstolssystemer. Her kan man f.eks. finde oplysninger om opbygningen af forskellige landes retssystemer og anvisninger på, hvordan man anlægger en retssag i et bestemt land, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvordan bevisoptagelse foregår m.m. Der findes oplysninger om og links til E-justice-portalen på både Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens hjemmeside.
Den ideologiske vision
EU’s store vision er at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det fremgår udtrykkeligt af EU-traktaten, bl.a. af art. 3, stk. 2. Bestemmelsen skal læses som: “Eet område med frihed, sikkerhed og retfærdighed”, altså et stort fælles retsområde inden for EU’s ydre grænser. Med henblik på at skabe et sådan retsrum må forhindringer for at kræve og få sin ret på tværs af landegrænserne elimineres. Det er en vanskelig og lang proces, og der indgår en række komponenter i forsøget på at skabe et sådant rum. En af dem er lettere adgang til retsinformation på tværs af grænserne. E-justice-portalen er derfor blevet hilst velkommen af toneangivne politikere. Den belgiske justitsminister Stefaan De Clerck har kaldt E-justice for hjørnestenen i et moderne retsvæsen i EU og vicepræsidenten for EU-kommissionen, Viviane Reding, ser E-justice-portalen som et vigtigt instrument for at øge tilliden mellem EU-landene. Mere viden om de andre EU-lande giver mere tillid, siger hun, og med mere tillid følger tiltro til, at ens rettigheder vil blive beskyttet, uanset hvor man befinder sig i Europa.
Redings udtalelse skal ses på baggrund af, at gensidig tillid er et nøglebegreb i udviklingen af EU-samarbejdet. En stribe af de mest centrale EU-instrumenter inden for både det civilretlige og det strafferetlige samarbejde bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Princippet går ud på, at selv om lovgivningen er forskellig i EU-landene, så skal vi anerkende hinandens domme og afgørelser. Det er dette princip, som ligger bag vidtgående retsinstrumenter som f.eks. den europæiske arrestordre, der har ført til hurtigere og langt mere omfattende udlevering af danske statsborgere til retsforfølgning i andre lande. Det er ofte fremført af EU-institutioner, at princippet om gensidig anerkendelse bygger på gensidig tillid og respekt. Uden gensidig tillid mellem landene og landenes myndigheder fungerer princippet om gensidig anerkendelse nemlig dårligt. Vi skal have tillid til, at alle EU-lande, også lande som f.eks. Bulgarien og Rumænien, lever op til fundamentale retsgarantier og principper. Når denne tillid er etableret, vil det retlige samarbejde mellem landene fungere bedre. Derfor er gensidig tillid så afgørende for udvikling af ét område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU.
Del af forbeholdet?
Kommissionen arbejder i øjeblikket med at tilvejebringe oplysninger på portalen om sigtedes og forurettedes rettigheder i straffesager. Det er i øvrigt meningen, at portalen også mere generelt skal indeholde oplysninger om grundlæggende rettigheder - måske allerede i efteråret 2011. Portalen indeholder oplysninger om videokonferencer og skal muligvis i fremtiden udgøre basis for videokonferencer i retssager. Også søgning i flere nationale databaser på samme tid skal udvikles via portalen.
Som nævnt oven for har udviklingen af E-justice hidtil bygget på frivillighed. Det overvejes i øjeblikket, om der er behov for et bindende retsgrundlag for E-justice-samarbejdet. Da et sådant retsgrundlag formentlig bl.a. vil basere sig på tredje del, afsnit V, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der er omfattet af Danmarks retlige forhold, kan Danmark risikere at miste indflydelse på dele af dette samarbejde. Oplysningerne på portalen vil dog efter al sandsynlighed fortsat omfatte Danmark og give adgang for danskere borgere. Man skal dog være klar over, at retsforbeholdet allerede har påvirket informationen om det civilretlige samarbejde vedrørende danske forhold.
CCBE
CCBE er antaget af EU til at udarbejde de faktaark om ofres og tiltaltes rettigheder, som snart forventes tilgængelige på portalen.
CCBE har antaget medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg, Hanne Rahbæk, til at forfatte informationer for så vidt angår Danmark.
CCBE er antaget af EU til at uarbejde en fælles europæisk “Find a Lawyer” funktion til protalen. funktionaliteten forventes leveret til EU inden udgangen af 2011. Advokatsamfundets sekretariat har været meget aktivt involveret i udviklingen.