Bliver man klogere af at lytte? Vel ikke nødvendigvis – men ofte. Ikke mindst hvis den, der taler rent faktisk har forstand på det, hun eller han udtaler sig om. Advokatrådet har igennem de sidste mange år følt, at der ikke blev lyttet tilstrækkeligt til de juridiske eksperter generelt, når det gjaldt retspolitikkens udformning på Christiansborg.
Nogle af de meget vigtige områder, vi har måttet konstatere, at man fra politisk hold ikke ønskede at lytte til os på, var den skærpede knivlov med uklare formuleringer i loven serveret med anvisninger om minimumsstraf for overtrædelse af loven. Nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år var et andet område. Og de mange facetter af anti-terrorlovgivningen har ud fra en retssikkerhedsmæssig vinkel ofte været ganske problematiske.
Sammenholdt med en ulyst til at give de juridiske eksperter rimelige arbejdsbetingelser for udarbejdelse af høringssvar skabte det kurrer på tråden.
Men nu blæser der – måske – friske vinde over debatten og en spirende lyst til at lytte – og blive klogere. En pressemeddelelse fra Justitsministeriet fra 15. november taler om en “ny balance” i retspolitikken og varsler de ændringer, som bl.a. har været indeholdt i det nye regeringsgrundlag: Den kriminelle lavalder hæves igen til 15 år, og knivloven rettes ind efter de højesteretsdomme, som reelt har tildelt lovens bagmænd en begmand.
Knivloven først: Advokatrådet kritiserede den oprindelige lov for at være uklar. Bæreren af kniven skulle have et anerkendelsesværdigt formål. Anklagemyndigheden tolkede dette meget snævert, og rejste tiltale mod håndværkere og tankpassere med en hobbykniv liggende i bilen. Politisk blev loven præsenteret med en minimumsstraf på ubetinget fængsel for overtrædelser. Et par sager nåede Højesteret, som udmålte mildere straffe end ubetinget fængsel.
Regeringen vil nu ændre loven, så den reelt flugter med Højesterets praksis. Klogt.
Sænkelsen af den kriminelle lavalder var som sådan et politisk spørgsmål om, hvor længe man mente, at børn var børn, og hvornår de var voksne nok til at modtage en straf. Det havde Advokatrådet ingen mening om. Mere problematisk var det, at regeringen lod hånt om anbefalingerne fra den såkaldte ungdomskommission, som i 2009 udarbejdede betænkning nr. 1508 på mere end 700 sider om udviklingen i ungdomskriminaliteten og behovet for en nedsættelse af den kriminelle lavalder.
Der var ingen dokumenteret stigning i ungdomskriminaliteten, hverken for dem over eller under 15 år, og dermed intet dokumenteret problem, der kaldte på en nedsættelse af lavalderen. Der var da heller ingen af kommissionens medlemmer, som anbefalede dette.
Kommissionen noterede derimod, at en sænkelse ville kunne skubbe flere unge ind på en kriminel løbebane: “Hensynet til børns retssikkerhed kan efter kommissionens mening ikke begrunde en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Dette gælder så meget desto mere i lyset af de skadevirkninger, en sådan nedsættelse vil have i form af stempling af børn som kriminelle.”
Som advokater kan vi generelt glæde os over, at regering og Folketing måske nu har mere lyst til at lytte. I regeringsgrundlaget er der da også flotte ord at finde om ’god regeringsførelse’:
Regeringen vil sikre “høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer”, fremgår det.
Det er meget svært at få armene ned, som det hedder på nudansk, over sådan en udmelding. Vores opgave i Advokatrådet bliver, udover som altid at bidrage konstruktivt i høringsfasen, at holde regeringen fast på ambitionerne – også når finanslovens forslag lige skal hastes gennem lovmøllen før jul med udsendelse af syv skattelovudkast i høring med en svarfrist på tre dage, som vi så det i slutningen af november. Så er det, at det bliver vanskeligt at fastholde idealerne. Og så er det, vi i Advokatrådet mener, at det er desto vigtigere netop at holde fast i ambitionerne om høj lovkvalitet. For retssamfundets skyld. Og så de nye vinde ikke ender som gammel luft.