Dansk Retspolitik
Tal fra retterne viser, at i omegnen af 1.400 sager har været sendt til mægling. Men PR for ordningen kan godt blive bedre.
Af Anette Maarbjerg, sekretariatschef og retsmægler, Retten i Helsingør, og
Bjarne Bøjrnskov Jensen, byretspræsident og retsmægler, Retten i Hillerød
Retsmægling blev indført som en landsdækkende ordning fra 1. april 2008. Der er derfor god grund til at se nærmere på, hvordan det er gået, nu hvor ordningen har fungeret i to år.
For at kunne give lidt mere end et fingerpeg har vi foretaget en hurtig rundspørge blandt retterne. Vi har af tidsmæssige årsager ikke haft mulighed for også at spørge advokatretsmæglerne. Vi har dels bedt om nogle tal, dels om retsmæglernes erfaringer med nogle udvalgte problemstillinger. Det vender vi tilbage til.
Inden vi kommer ind på retternes konkrete erfaringer, vil vi slå lidt til lyd for en langt videre anvendelse af retsmægling.
Positiv Proces
Retsmægling giver i modsætning til retssagsbehandling parterne oplevelsen af selv at have ansvar for konflikten og for løsningen af den. Når vi møder parterne, er de ofte kørt helt fast og ude af stand til at se hinanden i øjnene.
I den første del af mødet får parterne lov til at give udtryk for deres meninger og beskrive deres følelser om konflikten. Det kan ofte medføre en kortvarig optrapning af konfliktniveauet.
Når parterne herefter skal komme med løsningsforslag og forhandle om forslagene, kan det derfor godt gå temmelig trægt. Det er en udfordring for parterne at åbne op og tænke nye tanker, når de så længe har holdt fast i deres egen opfattelse. Det er udefinerligt, hvad der sker og hvorfor, men når processen virker mest håbløs, sker der ofte pludselig en opblødning og et stemningsskift. Parterne har fået lejlighed til at komme af med deres frustrationer og fornemmer måske, at dette er sidste chance for en løsning. De begynder at samarbejde og bliver tændte på sammen at finde en løsning.
Advokaterne kommer på banen og bidrager med løsningsforslag. Det er ofte en meget rørende og positiv oplevelse at mærke parternes lettelse, når det begynder at gå fremad. Fra ikke at kunne se hinanden i øjnene når parterne ikke sjældent frem til at kunne grine sammen og give hinanden hånden til farvel. Tilfredsstillelsen ved at have præsteret, have vist imødekommenhed og taget ansvar lægger et par centimeter til højden. Det er dejligt at kunne gå i store sko.
Retsmægling er også unik, fordi det giver mulighed for at folde konflikten ud – tage forhold med i aftalen, som parterne ikke har mulighed for at inddrage i retssagen. Retsmægling giver mulighed for en totalløsning af samtlige konfliktpunkter og dermed en reel chance for at komme videre.
Retternes PR
Så over til de mere generelle erfaringer.
Her kan vi først konstatere, at udbredelsen af ordningen afviger en del fra ret til ret. Vi har derfor spurgt retterne, hvad de har gjort for at gøre opmærksom på ordningen.
Tilbagemeldingerne viser, at generelle tiltag i form af møder med lokale advokater, orientering på hjemmesider, standardbreve i indkaldelser til telefonmøder mv. nok er nødvendige, men ikke i sig selv rigtig batter noget.
Der er formentlig især tre forhold, som har betydning:
• Det første kunne man kalde den interne markedsføring. Det er af meget stor betydning, at de jurister, som holder forberedende møder i de civile sager, har en basal viden om retsmægling og går op i at få sager henvist til retsmægling. Det er ved disse møder, egnede sager skal spottes – og uegnede sies fra.
• For det andet er advokater med gode erfaringer fra retsmægling – og advokater, som selv er retsmæglere – nok de bedste ambassadører for ordningen.
• Endelig spiller engagementet hos retsmæglerkorpset givetvis også en rolle.
De fleste retsmæglere mener, at sagstypen har mindre betydning for, om en sag er egnet til retsmægling. Det afgørende er indstillingen hos parterne. Er der en positiv forligsvilje, er principielt alle sager egnede. Det er også vores egne erfaringer.
Der kan dog være helt særlige sagstyper, hvor man på forhånd kan se bort fra retsmægling. Det gælder især sager om prøvelse af afgørelser af offentlige myndigheder, og egentlig principielle sager.
Som særligt egnede angives nabosager, lejeretlige sager og sager om ansættelsesforhold. Hvad angår de familieretlige sager, er opfattelserne delte.
Advokaten som medspiller
Med hensyn til advokatmedvirken viser oplysningerne, at der medvirker advokater for begge parter i de fleste af sagerne. I et ikke helt lille antal sager medvirker der alene advokat på den ene side.
Erfaringerne med advokatmedvirken er entydigt positive. Det er opfattelsen, at advokaterne generelt bidrager konstruktivt i forløbet og navnlig er til stor hjælp, når “sømmene skal slås i”, og der skal udformes en forligstekst. Mange anser det også som en fordel, at der er advokatmedvirken, hvis der holdes separate møder.
Enkelte peger på, at ikke alle advokater er helt fortrolige med rammerne for retsmægling og har for meget fokus på sagens juridiske og bevismæssige aspekter.
Nogle har bemærket, at der i givet fald bør være advokater på begge sider. Ellers må man tilstræbe at holde mødet uden advokater.
Når man ser retsmægling som alternativ til en hovedforhandling og dom, har det tidsmæssige aspekt naturligvis også betydning. Det er erfaringen, at lang berammelsestid for nogle er en motivationsfaktor for at vælge retsmægling, da man formentlig de fleste steder kan beramme retsmægling med ret kort varsel. Dette medfører – hvis mæglingen fører til et forlig – at parterne får en langt hurtigere afslutning på sagen.
Modsat er risikoen, at en lang behandlingstid bliver yderligere forlænget, hvis mæglingen ikke fører til en afslutning. Man tilbyder derfor mange steder at beramme sagen til hovedforhandling samtidig med, at den overgår til mægling. Det er helt forståeligt, men man kan godt overveje, om det er helt i overensstemmelse med grundtankerne i retsmægling.
Styrer uden om Hjallerup Marked
Et centralt spørgsmål i forbindelse med selve mæglingsprocessen er afholdelse af separate møder. For mange dommere er det formentlig næsten grænseoverskridende at drøfte sagen med den ene part uden den andens tilstedeværelse.
Vores rundspørge viser da også, at mange retsmæglere aldrig holder separate møder. Andre holder sådanne møder i en stor del af sagerne – og med den gode erfaring, at de separate møder ofte kan bringe en proces, der er gået i hårdknude, videre.
Ulempen er en vis risiko for, at møderne udvikler sig til det rene “Hjallerup Marked”.
Endelig viser vores undersøgelse, at omkostningsspørgsmålet heldigvis stort set aldrig giver anledning til problemer.
Det går fremad
Så til de talmæssige oplysninger fra retterne. Det har ikke været muligt inden for den givne tidsramme at fremskaffe sikkert statistisk materiale. Det har heller ikke været vores ærinde. Vi har med oplysningerne ønsket dels at give et overordnet billede af omfanget og udfaldet af retsmæglingerne, dels at videregive nogle generelle erfaringer.
Retsmægling som en landsdækkende ordning blev indført, mens mange byretter stod med store udfordringer som følge af domstolsreformen. Det er derfor naturligt, at en prioritering af ressourcerne nogle steder førte til, at retsmægling fik en lidt træg start. Det er givetvis en del af forklaringen på, at der er ret store forskelle i antallet af sager, der er henvist til retsmægling ved de forskellige byretter. Det fremgår samtidig af tallene, at antallet af retsmæglinger er klart stigende, så der mange steder er markant flere retsmæglinger det andet år end det første år. Der er grund til at forvente, at denne tendens vil fortsætte.
I meget runde tal ser det ud til, at der i ca. to år fra april 2008 til i dag er henvist ca. 1.100 sager til retsmægling ved byretterne og ca. 280 sager ved landsretterne, mens Sø- og Handelsretten, formentlig på grund af sagernes særlige karakter, har haft svært ved at løbe ordningen i gang.
Også med hensyn til udfaldet af sagerne er der et vist udsving mellem de enkelte retter. Ved nogle retter forliges ca. 2/3 af sagerne ved retsmægling, mens forligsprocenten andre steder er omkring 50 procent eller lidt lavere. Det kan der være mange grunde til. Det er i øvrigt alt for snævert alene at fokusere på forligsraten som succeskriterium.
Det er erfaringen fra mange ikke-forligte sager, at parterne oplever det meget positivt, at de har haft lejlighed til at give udtryk for deres mening, og siger, at de har fået en større forståelse for modpartens holdning. Det er en kvalitet, som meget sjældent kan leveres ved almindelig retssagsbehandling.
Advokatmæglernes andel
Vi har også undersøgt, hvor stor en andel af sagerne, der er henvist til advokatretsmæglere. Da de først blev udpeget i efteråret 2008, har vi af praktiske grunde valgt alene at se på tallene for 2009.
Der er dette år henvist i alt godt 440 sager til advokatretsmæglere i hele landet. Når man holder disse tal sammen med de samlede tal for retsmæglinger, som jo dækker to år, kan man vist med sindsro konkludere, at forudsætningen for en ligelig fordeling mellem advokat- og dommerretsmæglere er opfyldt.
Retsmægling er uden tvivl kommet for at blive. Det er en konfliktløsningsmetode, som både er mere fuldkommen og for langt de fleste parter mere tilfredsstillende end den traditionelle retssagsbehandling. Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at potentialet er langt større, end de aktuelle antal viser. Det er derfor en fælles opgave for retterne og advokaterne at bidrage til, at retsmægling får den centrale placering på domstolenes palet, som ordningen fortjener.