Retslægerådet medvirker til stribevis af forkerte afgørelser i udlændingesager. Bør det nedlægges?
Af Anders Chr. Jensen, advokat (H), Formand for foreningen af Udlændingeadvokater
Der fremføres jævnlig kritik mod Retslægerådet. Således af Advokatrådet på et møde i maj 2005, hvor en repræsentant for Advokatrådet sagde, at Retslægerådet af mange blev betragtet som værende en sammenspist enhed uden tilstrækkelig åbenhed og retssikkerhed.
Dette indlæg drejer sig om Retslægerådets udtalelser om børns alder. Retslægerådet har på bestilling af Udlændingeservice fra 2001 til 2008 afgivet sammenlagt 1009 udtalelser. Det drejer sig om børn, der søger opholdstilladelse i Danmark for at kunne tilslutte sig deres forældre og søskende, der allerede bor i Danmark.
Alderen på et sådant barn er velbeskrevet gennem oplysningerne i forældrenes papirer, i papirerne for dets søskende, gennem fotografier og gennem barnets egne papirer. Der er således ingen konkret begrundet tvivl om barnets alder. Den faktor, der udløser en undersøgelse, vil som regel være, at myndighederne visuelt synes, at barnet ser ældre ud end det burde.
Retslægerådet får derefter fremsendt røntgenbilleder af barnets hånd, nøgleben, tænder og bækken, samt oplysning om barnets højde, vægt og kønsbehåring. Retslægerådet er ukendt med barnets individuelle forhold, herunder barnets start på pubertetsudviklingen.
Den medicinske mulighed
Kan en læge sige, hvor gammelt et barn er?
Svaret er nej. Det er sandt nok, at de forskellige biologiske indretninger ændrer sig med barnets alder, men – navnlig – når barnet er over 15 år, sker ændringerne med forskellig hast. Det ved alle forældre. Nogen børn udvikles hurtigt, nogen langsomt.
Lad os som eksempel tage barnets højde. Hvis man for børn med kendt alder, ser hvilken alder, der svarer til en vis højde, vil man få et interval og ikke kun én alder. Til eksempel vil en dreng med en højde på 150 cm, kunne have en alder et sted mellem 10 og 15 år.
Inden for intervallet er fordelingen således, at der er flest på midten med aftagende forekomst ud til intervallets yderpunkter. Den midterste alder er den hyppigst forekommende alder og betegnes højdealder, navngivet efter det forhold, der undersøges.
Man vil typisk undersøge mere end et forhold, såsom vægt, tænder, mental udvikling, knogleudvikling, generel fysisk udvikling, seksuel udvikling og kropsbehåring.
Billedet er det samme, men intervallernes placering og bredde vil være forskellig. Der er således intet til hinder for på samme person at have en tandalder på 15 år og en håndalder på 17 år.
De forskellige værdier kan forenes til én værdi gennem et statistisk sammendrag. Herved vil der fremkomme én “fællesalder”og dertil hørende spredninger til hver side, typisk mindre end spredningerne ved de enkelte delundersøgelser.
Det er det maksimale svar, der på lægeligt grundlag ved anerkendt videnskabelig metode kan gives.
Informationsværdien i en retssag
Det er således en beskeden information, der kan opnås, hvorfor sagkyndige verden over fraråder lægelige aldersudtalelser. De bidrager ikke positivt. Den rigtige metode er en helhedsbedømmelse af barnets forhold.
Det er således holdningen hos de engelske børnelæger, de danske børnelæger, hos retsmedicinsk institut, hos de australske og new zealandske børnelæger, hos den franske rådgivende etiske kommite og mange flere.
Det skyldes navnlig to forhold.
For det første forudsætter metoden, at sammenligningsgruppen er svarende til det barn, der undersøges. Der stilles strenge krav. Ellers sammenligner man æbler og pærer. Det skal derfor være samme etniske og geografiske befolkningsgruppe. Hvis der er tale om en dreng fra Iran, skal sammenligningsgruppen være drenge fra samme område i Iran. Og sammenligningsgruppen skal aldersmæssigt være jævnt sammensat.
Der vil kun sjældent være dækkende sammenligningsundersøgelser. I praksis ses metoden alligevel anvendt. Som eksempel kan nævnes, at Retslægerådet ved bedømmelse af røntgenbilleder af hånden, anvender en undersøgelse af hvide middelklassebørn i Amerika fra omkring 1930. Det gælder også for børn fra for eksempel Somalia.
For det andet giver undersøgelsen kun et interval. Hvor i intervallet barnet befinder sig, er det ikke muligt at have nogen viden om.
Retslægerådets opfattelse
I modsætning hertil mener Retslægerådet, at det med stor sikkerhed kan fastslå en persons alder. Retslægerådets opfattelse eksisterer kun i Retslægerådet. Det er en særopfattelse.
Danske myndigheder har indtil nu været tilbøjelige til at følge Retslægerådets aldersudtalelser. Spørgsmålet verserer ved domstolene.
En vedvarende kritik af Retslægerådet førte til at Udlændingeservice i 2004 spurgte Retslægerådet, hvordan det kom frem til dets udtalelser.
Svaret kom i et brev, der siden er optrykt i Retslægerådets årsberetning 2001-2002, offentliggjort i efteråret 2004. Der ses ikke at ligge egentlige videnskabelige overvejelser bag metoden, snarere har man villet give en praktisk fremgangsmåde for rådets administrative medarbejdere til udarbejdelse af svaret.
Kvalitetskontrol
Foreningen af Udlændingeretsadvokater modtog en stor mængde henvendelser fra familier, der havde fået afslag på at få et barn til Danmark, som følge af at Retslægerådet havde udtalt, at barnet sandsynligvis var over 18 år på ansøgningstidspunktet. De stod uforstående heroverfor. Derfor iværksatte foreningen en undersøgelse. Herigennem fik foreningen kendskab til en lang række aldersudtalelser fra Retslægerådet. Dette indlæg bygger herpå.
De viste, at reelt havde Retslægerådet i ingen tilfælde ramt den alder, som barnet havde efter dets egne og familiens papirer. Barnet gøres oftest tre-fem år ældre.
Da der som foran nævnt er lavet aldersudtalelser i 1009 sager, lå der heri en tungtvejende indikation, for at Retslægerådets udtalelser ikke var retvisende.
Man kunne vel tænke sig at nogle forældre ved urigtige oplysninger forsøgte at presse barnets alder ned under 18 år. Men det er utænkeligt, at samtlige undersøgte børn, skulle have gjort forsøg derpå.
Foreningens undersøgelsesarbejde afdækkede også årsagen hertil.
Retslægerådet anvender ikke den foran beskrevne måde generelt anerkendte metode, men har en særegen metode, se nærmere i faktaboksen.
Vi bruger et virkeligt eksempel til illustration – pigen Amar og Retslægerådets egne oplysninger.
Hun var på ansøgningstidspunktet knap 15 år, og hendes håndled var fuldt udvokset. Det er fuldt foreneligt med hendes alder. Nøglebenet var delvis udvokset. Det er fuldt foreneligt med hendes alder. Men Retslægerådet satte alligevel hendes knoglealder til 20 år! Hun fik følgelig afslag.
Fabler om søskende
I nogle tilfælde har Udlændingeservice indhentet en udtalelse på en hel søskende-flok. Her er det særligt sikkert at kontrollere Retslægerådet, da enhver mor ved, hvor mange børn hun har, hvornår de er født og i hvilken rækkefølge, de er født. Det ved barnets søskende og faderen for resten også. Vi bruger samme eksempel, Amar og hendes søskende, Amar er barn C:
Fem børn fra Irak ansøgte den 12.11.01 om familiesammenføring med deres fader, der nogle år før var kommet til Danmark som flygtning. Børnene havde følgende alder på ansøgningstidspunktet:
A: 17 år 10 måneder, B: 16 år 11 måneder, C: 14 år 11 måneder, D: 13 år 11 måneder og E: 11 år 11 måneder.
A, B, C og D blev aldersundersøgt, og Retslægerådet fremkom med følgende aldre:
A: 17 år, B: 20 år, C: 20 år og D: 17 år.
Nu var der vendt op og ned på rækkefølgen. Barn B og C fik forhøjet deres alder med henh. tre og fem år og blev de ældste. De var nu over 18 år på ansøgningstidspunktet og fik afslag på familiesammenføring.
Barn D fik forhøjet sin alder med også fem år. Forhøjelsen er uden betydning, da han stadig var under 18 år på ansøgningstidspunktet.
Det ældste barn A fik tillagt en alder, der var 10 måneder mindre, og hun blev nu det tredje barn i rækkefølgen og åbenbart tvilling med D. Hun fik opholdstilladelse.
Eksemplet – og flere tilsvarende – illustrerer den fabulerende karakter af Retslægerådets udtalelser.
Forældrene i fængsel
Retslægerådet kan ikke kun forhindre, at børn forenes med deres forældre og søskende.
Det kan også levere materiale til at sætte forældrene i fængsel.
Vi bruger på ny eksemplet med Amar. Hun var 14,11 år på ansøgningstidspunktet, men skulle efter Retslægerådets erklæring være 20 år (eller derover) – altså skulle Amar og hendes forældre have opgivet en alder, der var godt fem år for lav. Og derved afgivet falsk erklæring til offentlig myndighed.
Retslægerådet blev nu af en byret spurgt, hvor stor sandsynlighed, der var for at hun var 14,11 år på ansøgningstidspunktet. Retslægerådets svar var, at sandsynligheden var mindre end 1:1000. Det tilfredsstiller en domstol og 30 dages fængsel venter forældrene. Det er allerede sket i tre parallelle sager.
Retslægerådet starter i straffesagen, hvor det slap under opholdssagen. Det regner altså videre på de samme løse antagelser.
Knoglealderen var 20 år, antog Retslægerådet. Nu antager Retslægerådet vilkårligt, at intervalbredden er to år til hver side. Nu er vi nede på 18 år. Der er et stykke ned til 14,11 år, godt tre år. Nu regner Retslægerådet så videre og kommer til mindre end 1:1000.
En særegen virksomhedskultur
Retslægerådet har en egen virksomhedskultur. Regelgrundlaget pålægger Retslægerådet at begrunde dets udtalelser. Det sker i praksis sjældent. Heller ikke på forespørgsel. Domstole, der spørger, får simpelthen ikke svar eller i bedste fald et intetsigende svar. Domstolen kan også blive henvist til selv at se i de medicinske lærebøger. Retslægerådet synes ikke at være i stand til at give en seriøs sammenhængende redegørelse for dets udtalelser. En sådan institution er ikke et egnet oplysningsmiddel i en retssag.
Knoglealder
Man starter med at finde en knoglealder. Ved knoglealder forstås generelt den typiske alder for en person med samme knoglebillede. Af knogleoplysninger foreligger røntgenbillede af hånd, nøgleben og bækken. Oplysninger om højde, vægt, kønsudvikling og tænder, ses der bort fra.
Ved analyse af Retslægerådets besvarelser, kan følgende regelmæssighed udledes: Hvis hånden er fuldt udvokset (for piger typisk 16 år, plus/minus 2 år, for drenge typisk 18 år, plus/minus 2 år), sættes knoglealderen til 20 år. Hvis også kravebenet er fuldt udvokset, sættes knoglealderen til 22 år. I begge tilfælde vil udtalelsen lyde på, at ansøgeren sandsynligvis var over 18 år på ansøgningstidspunktet. Lig med afslag. Sådan er udtalelsen fast, hvis afstanden ned til 18 år er over eller lig med 1 år.
Hvis hånden ikke er fuldt udvokset, vil knoglealderen blive sat til 18 år eller derunder, og udtalelsen vil lyde på at ansøgeren sandsynligvis var under 18 år på ansøgningstidspunktet. Retslægerådet hævder selv, at knoglealderen fastsættes efter et "samlet skøn". Det er ikke rigtigt. Det ses tydeligt af at der kun er tre knoglealdre, 22 år, 20 år og 18 år. Hvis det var rigtigt, ville der være mere end tre knoglealdre.
En tidsfaktor – mellemtiden
Det afgørende tidspunkt er tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Røntgenbillederne optages normalt på et senere tidspunkt. Perioden varierer, men ligger mellem tre måneder og 18 måneder.
Da Retslægerådets udtalelse sker på grundlag af røntgenbillederne, vil alderen blive for høj, hvis der ikke gøres fradrag for denne periode. Det fremgår da også af Retslægerådets metodebeskrivelse, at der skal gøres fradrag derfor.
Der er imidlertid ingen tegn på at det sker. Hvis det var tilfældet, ville der ikke kun kunne være tre knoglealdre, men mange forskellige og skæve knoglealdre, svarende til den varierende størrelse af mellemtiden.