Få sager griber så personligt fat i de involverede advokater som skilsmisse- og børnesager. Dommerne ser med angst og undren til, når tonelejet stiger til loftshøjde. Men nu skal der være ro i klassen – og i retten.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Så har vi ikke en aftale! brøler advokaten pludselig ind i røret.
Anja Cordes er i den anden ende af telefonen. Det er fuldstændig som om, at det er hendes mand , der ringer – og at de skal skilles. Følelserne er på højkant.
Men det er nu ikke Anjas mand, der er i den anden ende af røret. Faktisk er manden en advokat, der sammen med Anja Cordes burde være i gang med stille og roligt at forsøge at finde frem til en aftale om en skilsmisse og om, hvor børnene skal opholde sig.
Anja repræsenterer konen og den anden ophidsede advokat repræsenterer manden.
- Det er fuldstændig, som om det er os, der skal skilles. Det er noget underligt noget, siger Anja Cordes.
Hun er formand for landets familieadvokater. De ca. 330 advokater har netop lagt de to hidtidige foreninger på området sammen til en ny slagkraftig sammenslutning – Danske Familieadvokater.
Der er vel intet videnskabeligt belæg for at påstå, at foreningens medlemmer skulle være mere iltre end resten af landets advokater. Men hvorfor er det så, at nogle dommere med angst og nervøsitet ser frem til at få besøg i retten af de skingre skilsmissekællinger, som nogle familieretsadvokater kaldes i dommerkredse? Skilsmissekællinger må her være en m/k-betegnelse, for der er en del mænd blandt de advokater, der beskæftiger sig med familieret.
Personlige sager
Anja Cordes tager betegnelsen med ophøjet ro. Hun er bestemt ikke skinger på denne vinterdag, hvor hun roligt drikker te på sit kontor i det indre København.
Mange dommere lægger ikke skjul på, at der over kaffen tales om advokater. Derfor ved hun også, at der blandt dommere kan være et noget anstrengt forhold til familieretsadvokater.
Du siger, det er meget følelsesladede sager. Hvordan oplever du dine kolleger i retten?
- Hvis vi har med en forældremyndigheds- eller bopælssag at gøre, er der i forarbejderne klare regler for, hvordan man skal fortolke loven. Her mener jeg, advokaten skal balancere sin klients synspunkt i forhold til lovens bemærkninger, begynder hun.
Godt. Reglerne er altså klare på området. Alligevel bliver nogle familieretsadvokater meget personlige, når sagerne kommer for retten, forklarer hun. Ord som umenneskeligt og inhumant, fyger gennem luften, når visse advokater skændes – undskyld: forelægger sagen – i retten. Også udbrud som der er ikke noget menneske, der kan leve sådan, kan være med til at køre stemningen lidt op.
- Så er jeg nødt til at sige: Det er simpelt hen for meget det her. Jeg er ude for kolleger, som kommer til at engagere sig så meget, at det bliver personligt ladet, som om det er deres eget lille barn, der er på bordet, når der drøftes bopæl eller samvær, siger Anja Cordes.
Hun mener, at advokater bør medvirke til at dæmpe de konflikter, der måtte være.
- Man behøver ikke være advokat for at forsøge at dæmpe konflikterne mellem to mennesker, som har elsket hinanden, og som har fået et barn sammen, men nu skal gå hver sin vej, siger hun.
Selv i de sager, hvor den ene forælder måske tydeligt bøjer sandheden, bør advokaten stræbe efter at dæmpe konflikten og finde en løsning, f.eks. om samvær med børnene:
- Nogle gange kan jeg da godt se, at den ene part fordrejer fakta eller husker dårligere end den anden. Men det er nemmere at gå til – også etisk – hvis man tager udgangspunkt i, at der er den fælles interesse i at få skabt en løsning. Barnet er ikke så optaget af, om den ene husker klart eller hvad der skete, eller hvem der startede.
Når bølgerne virkelig går højt i retten, kan der bogstaveligt talt være brug for en time-out for at få advokater og parter ned på jorden, fortæller Anja Cordes:
- Ja, det er nødvendigt nogle gange. Der er mange advokater, der forsøger at dæmpe gemytterne, men nogle gør det ikke.
Etikken svigter
Den nye forældreansvarslov, der er politisk meget omstridt, fordi den af nogle opfattes, som om den i større grad giver fædrene ret til børnene, har som udgangspunkt, at domstolene skal give forældrene fælles forældremyndighed, med fokus på, hvad der er bedst for barnet.
Netop det fokus peger også i retning af, at advokater bør dæmpe gemytterne i familiesager, mener Anja Cordes.
- Man behøver ikke engang påberåbe sig barnets bedste. Man kan påberåbe sig den medmenneskelighed, der ligger i, at man er i et stærkt følelsesladet område for sine klienter. Så ved man godt, at der er masser af spændingsfelter rundt om konflikten. Der må godt komme lidt balance ind, siger hun.
Den skærpede konflikt i mange familieretssager betyder, at advokaternes moral bliver sat på en prøve. Og formanden for den nye forening af familieadvokater har et klart budskab til sine kolleger på området:
- Sagerne stiller krav til, at man opfører sig ordentligt. At advokaterne ikke bliver personligt følelsesmæssigt involveret, og at man derfor forsøger at håndtere det professionelt. I det begreb ligger også de etiske krav.
Anja Cordes er ikke meget for at komme med konkrete eksempler på advokater, som i hendes øjne har opført sig uetisk.
- Jeg og mine kolleger oplever da sådanne eksempler, siger hun stille, uden at hun af den grund bliver mere konkret.
Derfor må vi tage et generelt eksempel, som drejer sig om afgørelser om bopæl efter den nye forældreansvarslov. Her kan det spille en rolle for afgørelsen, hvilken forælder, der har haft børnene boende umiddelbart efter skilsmissen. Hvis børnene f.eks. har boet længere tid hos moren efter skilsmissen, så har børnene i sagens natur opnået en større tilknytning og tendensen til at tillægge hende retten til bopælen er tydelig.
Er det i orden, at en advokat trænerer en sag, så barnet bliver boende længst mulig tid hos den ene forælder? Det gavner jo klienten.
- Nej. Det synes jeg ikke. En advokat må ikke aktivt medvirke til, at en sag trækker ud. Mange gange må jeg så sige, at det desværre bliver sådan på grund af advokatens forhold. Jeg har f.eks. en vanskelig kalender. Jeg har to-tre måneders booking. Jeg ville aldrig lyve min kalender fuld, hvis dommerkontoret ringer og spørger, om jeg kan den og den dag, fordi det tjener min klient bedst. Det er uetisk, vil jeg mene.
Men er der nogen advokater, der gør det?
- Nej – det tror jeg ikke.
Men er familieretten da et område, hvor ufine juridiske tricks og finter bliver anvendt i større grad end i andre typer af sager?
- Nej, det synes jeg ikke. Problemet på dette område er, at det er børn, der bliver ramt af den menneskelige egoisme hos parterne og deres følelsesladede adfærd, som kan være vanskelig at tackle. I modsætning til sager, hvor det bare er penge, det drejer sig om, siger Anja Cordes.
Advokatens integritet
Anja Cordes nævner et andet generelt eksempel på, at netop sager med børn kræver særlig etisk vagtsomhed:
Ifølge loven skal der laves notat, når børnene høres i byretten. Notatet skal bruges, hvis sagen ankes, for at skåne børnene for yderligere samtaler med dommerne. Den procedure er nøje beskrevet i loven, og praksis ligger fast.
Her har Anja Cordes oplevet, at advokater alligevel plæderer for, at barnet skal høres igen i landsretten.
- Det er i modstrid med forarbejderne til loven. Det er en måde at understrege klientens synspunkt på. Jeg ved ikke, om jeg kan kalde det uetisk. Det er sådan et eksempel på et farvand af holdninger. Det ville efter min opfattelse være rigtigt at sige til klienten, at det barn ikke skal høres igen, det er synd for den pågældende, og vi må klare os med det bilag, der allerede foreligger, siger Anja Cordes.
Også advokaternes skriftlige fremstilling af en sag kan gå over gevind, mener hun:
- Der synes jeg også, man kan stille et andet krav til sig selv: At man ikke i processkrifter udbreder sig om, hvordan den ene part har været misbruger i årevis og ikke har passet sit arbejde og været et svin med ditten og datten, siger hun.
- Det er et problem, at nogle skriver sådan. Hvis man som ægtefælle får sådan et processkrift, som har været gennem retten, bliver man ked af det eller ulykkelig eller meget vred – og det påvirker på længere sigt også børnene. Det påvirker de fremtidige relationer. Det er skadeligt, men først og fremmest unødvendigt.
Nogle dommere taler om de skingre skilsmisseadvokater. Kan du genkende det?
Ja. Jeg ved, at nogle dommere har den opfattelse. Det kan bero på udygtighed hos advokaterne, men også på manglende sans for balance, mener Cordes.
Måden at afhøre på i retten kan i sig selv udgøre et etisk problem for advokaten, mener hun. Og parodierer:
Nå, nå, nå – er dét du mener – sagde du ikke lige… Er-det-ikke-også-rigtigt-at-du, hvisler ordene ud af Anjas mund i et meget skarpt tonefald.
- Der er nogle, der vil hævde, at det er professionelt og nødvendigt at få skubbet en person så langt op ad væggen, at de er ude af stand til tænke. Nogle vil mene, at det er deres opgave at presse deres klients synspunkt helt igennem og presse den anden helt til kanten. Jeg synes, at en sådan adfærd er uacceptabel. Det tjener ikke sagen eller vores omdømme.
Advokaten som rådgiver
Anja Cordes giver et fiktivt eksempel på, hvordan en familieretsadvokat kunne fungere som rådgiver i en bredere forstand end den juridiske:
“Lad os sige, at en mand lige har forladt sin kone. Der sidder han så med sin nye elskerinde til møde hos mig. Så siger han: Hvor hurtigt kan jeg få hende (konen) ud af huset? Så ville jeg sige: Nu har du gået og tænkt på det i lang tid. Det er en uge siden, du sagde det til hende. Hvad vil du så have? Skal hun rejse om 14 dage – det kan jo ikke nytte noget! Hun skal have tre-fire-fem måneder. Det ville sikkert ikke passe elskerinden. Og lad os nu forestille os, at han også gerne ville på ferie med børnene, og han ville gerne have sin veninde med. Så ville jeg sige: Det kan du simpelt hen ikke være bekendt. Du må lade veninden blive hjemme. Jeg ved godt, at det bliver du sikkert ikke så glad for.”
Anja Cordes mener, at det nemt bliver en del af rådgivningen også at yde den personlige rådgivning, fordi den hænger sammen med den juridiske situation, som senere kan opstå i forbindelse med f.eks. en bopæls/samværssag:
- Der går jeg langt ind over den personlige sfære. Men hvis en klient spørger, så giver jeg et svar. Det er min opgave at tilrettevise ham, for det er ikke kun, hvad jeg synes personligt, det er også med henblik på den konflikt, der kommer senere.
Våbendrageren drages i tvivl
Advokaten, som med fleuret forfægter alene klientens interesser, kolliderer med hensigten med den omstridte lov om børn og samvær.
En elegant d’Artagnan, som med fleuretten i hånden drager våben for på bedste vis at sikre klientens interesser.
Sådan er en typisk metafor for advokaters selvforståelse.
Advokatens rolle er at sikre klienten den bedst mulige interessevaretagelse i et retssystem, som klienten måske er uvant med. At sikre at retfærdigheden sker fyldest.
Med hvad sker der med våbendragerens rolle, når hensigten bag en lov udtrykkeligt er at sikre barnets tarv?
Det fremgår helt utvetydigt af forældreansvarsloven fra 2007, at barnets interesser er i centrum, når mor og far skal aftale samværet med barnet efter en skilsmisse.
Støder hensynet til barnet sammen med advokatens selvopfattelse?
- Ja. Det vil jeg mene i traditionel forstand, mener Danske FAMILIEadvokaters formand, Anja Cordes.
- Nu er det afgørende for alle aftaler og afgørelser, hvad der er bedst for barnet. Og det kan man ikke altid regne med, at en advokat kan varetage. For en advokat er pr. definition en partsrepræsentant.
Dilemmaet havner pladask hos den enkelte advokat.
- Det er en personlig afvejning af, hvor du vil ligge i det felt, der hedder at varetage din klients problem med udgangspunkt i loven, som ikke tager sigte på de voksne, men som tager sigte på børnene. Jeg ser det som et krav til advokaten om at kunne bevæge sig på en knivsæg, siger Anja Cordes.
Men hvorfor skal advokaten overhovedet skele til barnets tarv, når man udelukkende skal varetage sin klients interesse. Skal advokaten ikke drive barnet ud på yderste overdrev, hvis det tjener klienten?
- Jeg mener, at der påhviler en familieretsadvokat en forpligtelse til også at varetage børnenes interesser på længere sigt. Hvis du rådgiver en klient til at købe et hus, så er det noget med, om der er kloak, om der er tinglysning, om der er tænkt på det ene og det andet konkrete hensyn eller problem. Men hvis du rådgiver i en familiesag, så er der et perspektiv, der rækker et andet sted hen. Den advokat, der involverer sig i sådan en type sag, har en anden opgave, end hvis det er et pengespørgsmål, eller du skal forhandle en kontrakt, mener familieadvokaternes formand.
Men hvis vi nu forfølger det synspunkt: Du har en sag hvor barnets tarv klart vil være bedst varetaget hos den ene forælder – men du repræsenterer altså den anden?
- Heldigvis er det sjældent sådan, at det er så klart. Men hvis det skulle være så klart, så kan jeg sagtens finde på at sige: Er du sikker på, det er det rigtige. Skulle du ikke tænke på lille Peter. Skulle vi ikke hellere arbejde på at samværet forbedres – på at sikre en harmonisk dagligdag for barnet? Siger Anja Cordes.
Danske Familieadvokater har et etisk regelsæt, som indeholder en række yderligere krav til advokaten. Af foreningens etiske regler fremgår, at “Advokaten skal i sin rådgivning være fuldstændig upartisk og uafhængig og alene varetage den enkelte klients interesse.”
I jeres etiske regler står, at man ikke skal hæfte sig ved andre interesser end partens. Strider det ikke mod at tage hensyn til barnet?
- Nej, men det, vi mener, er, at du ikke må være under indflydelse af erhvervsinteresser eller en interesseorganisation eller andet. Jeg vil fortolke bestemmelsen sådan, at hvis du skal varetage et menneskes interesse, så skal du også varetage dets relation til barnet. Og dermed kommer du også til at varetage barnets interesse.
Nye regler for familiesager
Den nye forældreansvarslov har ikke kun i sit indhold givet anledning til dyb frustration og debat blandt mange advokater – en debat om det rimelige i, at domstolene dømmer fælles forældremyndighed til forældrene mod den enes vilje.
Også procedurerne for sagerne er ændret. Nu SKAL en ægteskabssag og en sag om forældremyndighed begynde i statsforvaltningerne. Tidligere kunne en advokat vælge at springe det system over og gå direkte til retten med en sag.
Det er ikke muligt at få fri proces til en sag i statsforvaltningen. Det betyder, at kun de, der har råd, får bistand af en advokat i sagens første instans
Danske Familieadvokater
Foreningen har ca. 300 medlemmer – advokater med speciale i/interesse for familie- og arveret. Der er ingen krav til optagelsen, men medlemmerne bliver omfattet af et særlig etisk regelsæt.
Tidligere fandtes der to foreninger på området – Foreningen af Familieretsadvokater og Danske Familieadvokater.
Med sammenlægningen i Danske Familieadvokater skal der ske en mere markant markedsføring af familieadvokaterne og i det politiske miljø en varetagelse af klienternes interesser. Dels har bankerne udvidet forretningsområdet til at omfatte dele af advokaternes aktiviteter, og samtidig har Folketinget åbnet markedet for juridiske ydelser, dels har den nye lovgivning på området medført en stor mængde nye sager.
Læs mere på www.danskefamilieadvokater.dk.