Feministisk pow-wow, en loge af smukke kvinder, seriøs debatklub eller noget helt syvende? Vi har spurgt kvinderne bag Foreningen for Kvindelige Jurister, hvad foreningen virkelig er.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Dengang Marie-Louise Pind var yngre, end hun er nu, eksisterede et meget populært popband ved navn Eurythmics.
The”inferior sex” got a new exterior.
We got doctors, lawyers, politicians too.
Sådan lød teksten i én af bandets meget populære sange.
I dag er det næppe en hemmelighed, at andelen af advokater med skørter og hår-elastik er stigende. Tilgangen til advokatfaget bød sidste år på 232 mænd og 226 kvindelige fuldmægtige, viser Advokatrådets seneste beretning.
Så hvad vil Foreningen for Kvindelige Jurister egentlig? Burde en kvindepolitisk forening ikke have lagt sig selv i graven sammen med Eurythmics?
Advokaten har sat to af foreningens frontfigurer i stævne for at finde ud af, hvad meningen med det hele egentlig er.
Både mændene, som stadig skal tage sig i agt, og Eurythmics vender vi tilbage til. Først lige en tur forbi ét af foreningens til dato mest populære arrangementer: kändis-frisøren Gunn-Britt.
Netværk
- Arhh, måske ikke liige dét arrangement, tænker Marie-Louise Pind. Som formand for Foreningen for Kvindelige Jurister kommer hun selvsagt til de fleste af foreningens arrangementer, men lige netop det med frisøren Gunn-Britt prioriterer hun fra.
Heller ikke bestyrelsesmedlem Louise Krath, advokat hos Horten, tager med til foreningens møde den aften.
- Okay en frisør! Jeg har ikke lige brug for at få mere at vide om mit hår, det er besværligt nok i forvejen, tænker hun. Og kommer ikke til mødet.
Men både Marie-Louise Pind og Louise Krath begår en stor fejl.
Frisøren Gunn-Britt leverer et engageret og meget indsigtsfuldt foredrag om kvinder og karriere og kvinder og forretning. Publikum er, kort sagt, ellevilde.
- Jeg må med skam meddele, at jeg ikke havde prioriteret det. Men det var en stor fejl, for det havde simpelt hen været ét af de mest populære arrangementer, siger Marie-Louise Pind i dag.
Hun er advokat hos advokatselskabet Kyed og Jybæk i København.
Netop arrangementet med den kendte frisør er med til at illustrere, at Foreningen for Kvindelige Jurister i højere grad fungerer som et netværk end som en egentlig forening.
Netværket tæller ca. 130 medlemmer, både advokater og jurister og er – som navnet antyder – forbeholdt kvinder. Alene det faktum provokerer mandlige advokater.
- Hvorfor må mænd ikke komme med? Er det ikke diskrimination? Sådan lyder nogle typiske mails fra mandlige kolleger, når Louise Krath reserverer Hortens kantine til ét af foreningens arrangementer. Mail-beskederne rummer en blanding af syrlighed og nysgerrighed. For hvorfor må mænd ikke komme med?
Pusterum
Ja, hvorfor må mænd ikke det? Forklaringen er ikke enkel, men Louise Krath gør et forsøg:
- Det, at vi er kvinder og kun kvinder, gør det hele lidt mere afslappet. Vi hidser os ikke op, når vi er der. Der er en rar, afslappet stemning, siger hun.
- Ikke fordi jeg bliver intimideret, hvis der var mænd med, men det at kunne mødes her med sine veninder og høre om noget spændende, og møde venindernes veninder. Det bliver tøseagtigt samtidig med, at det er fagligt. Det er en god blanding. Jeg ved ikke, hvad det ville gøre, hvis der var mænd med. Det er bare noget andet, man snakker om, når der er mænd med.
Mænd har altså en tendens til at skabe en lidt anden stemning ved bordet. Samtidig er nogle kvinder af mange forskellige årsager lidt dårligere til at mødes i faglige netværk, mener Louise Krath:
- Foreningen er en erkendelse af, at nogle kvinder bare er dårligere til at netværke. Og når kvinderne så møder frem, så skal de ikke kyses af frembrusende mænd:
- Vi har medlemmer, som jeg fornemmer får mere ro til at folde sig ud, når der ikke er mænd til stede. Det tvinger nogle til at tage teten, tage initiativ og blande sig, siger Louise Krath.
Men gør kønseksklusiviteten foreningen til en kvindepolitisk forening med retspolitiske holdninger og skal foreningen være en stemme i den kønspolitiske debat – et advokaternes svar på KVINFO?
- Den verden, jeg befinder mig i, er meget mandsdomineret, fordi jeg har med fast ejendom at gøre, begynder Marie-Louise Pind.
- Det er også der, magten er, ikke? Min mission med at være med i foreningen er at sætte lidt fut under kvinderne. Og sige: Kom nu, det nytter ikke at sidde ovre i hjørnet og klynke og sige, at det er synd, der ikke er kvinder i bestyrelserne. Man må være parat til at tage det slæb, der også er forbundet med det.
Nu begynder vi at nærme os foreningens raison d’ètre: karriere og magt.
- Du søger magten ved at være fagligt kompetent, og søge de netværk, der giver indflydelse. Jeg betragter det som en forening, hvor der ligger en bevidsthedsgørelse om betydningen af netværk. Vil du noget med din karriere, så må du anerkende den præmis, at du ikke kan sidde derhjemme og forvente, at nogen ringer til dig, fortsætter Marie-Louise Pind.
Kvinde er ikke kvinde værst – men bedst – i foreningen.
Point på kontoen?
- Vores netværk baserer sig på, at folk skal have lov at have de holdninger, de har. Det er ikke et politisk netværk, men et fagligt netværk, siger Marie-Louise Pind.
Netop den faglige del er den røde tråd i de arrangementer, som er foreningens primære virke. Og det faglige følger to spor: De meget juridiske, faglige arrangementer – f.eks. om ny arvelov. Og så de mere karriere- eller forretningsfaglige arrangementer, som handler om kvinder og karriere. Den sidste slags foredrag er i overtal.
Foredragene bliver efterfulgt af en åben debat, erfaringsudveksling og en mere social del, hvor det at danne netværk er det primære fokus.
Nogle af foreningens overvejelser går på, om de mest faglige af foredragene fremover skal udformes, så de kan tælle med i den obligatoriske efteruddannelse, som alle advokater nu skal leve op til.
- Hvis vi havde blik for obligatorisk efteruddannelse, kunne vi måske tiltrække og fastholde flere advokater, siger Louise Krath.
Over en tre-årig periode skal 54 lektioner relevant efteruddannelse kunne dokumenteres af advokaten selv. Første gang Advokatsamfundet beder om en indberetning, bliver i januar 2011. - Men vi skal have vores medlemmer for øje. Nogle ville tænke, at det var lige i øjet, mens andre ville tænke, at det ikke havde betydning, fordi de ikke er advokater, tilføjer Marie-Louise Pind.
Det ligger ikke i kortene for foreningen at vise flaget specielt i offentligheden, påpeger de to frontfigurer. Indtil videre har foreningen holdt sig til en intern medlemsundersøgelse af kvindelige juristers syn på arbejdsvilkår i advokatbranchen. En undersøgelse, som blev præsenteret på Advokatdagene i Kolding.
Den strategiske sats bliver i de kommende år at holde på foreningens medlemmer for på den måde at gøre netværket attraktivt for f.eks. partnere i advokatvirksomhederne og de lidt ældre jurister.
- Jeg håber, vi kan få skabt en loyalitet over for foreningen, så man bliver ved med at være en del af netværket, selv om man bliver partner. Selvom det godt kan være, at man ikke får tid til at komme til alle arrangementerne, siger Marie-Louise Pind.
Louise Krath istemmer:
- Mange af vores medlemmer er unge. Om 10 år bliver det rigtig interessant, for så er vi nået langt i vores karrierer. Vores udfordring er at fastholde nogle af de jurister, som bliver gamle i gårde. Det er helt fantastisk, for de ældre repræsenterer en viden, som vi ikke har.
So we’re comin’ out of the kitchen
Cause there’s somethin’ we forgot to say to you. Sang Eurythmics.
Forhistorien
Foreningen blev dannet i 2007 af kvindelige jurister fra Landsskatteretten. Juristerne her savnede muligheder for at netværke og havde behov for faglig opdatering.
Mens de jurister, som gik advokatvejen, havde bedre chancer for at danne netværk – f.eks. gennem advokatuddannelsen.
Juristerne fra Landsskatteretten sendte mails rundt til venner og bekendte og fik stablet en generalforsamling på benene, hvor foreningen blev stiftet.
Advokater fordelt på alder og køn