De nye arveregler giver helt klart mulighed for frit at testamentere helt op til 7/8 del af formuen til papirløse samlevere, hvis den afdøde efterlader sig børn.
Af Claus Munk, advokat, Ret&Råd Fyn
Under overskriften “Borgere risikerer vildledning om nye arveregler” har chefen for skifteretten i Aalborg, Hans Mosbæk, i Advokaten nr. 4 rejst tvivl om størrel-sen af den andel, en samlever kan arve i kraft af et såkaldt udvidet samlevertesta-mente, hvis den afdøde samlever efterlader sig livsarvinger, det vil sige børn.
Jeg må indrømme, at jeg blev meget overrasket over artiklen, idet jeg selv hører til de advokater, der uden bæven har undervist i 7/8-modellen, hvor man frit kan te-stamentere op til 7/8 af sin formue til sin samlever. Jeg måtte læse artiklen flere gange, før jeg forstod, hvordan tvivlen er opstået hos forfatteren.
Efter min opfattelse hopper kæden af i forfatterens argumentation, fordi der er et væsentligt forhold, der lades helt uomtalt.
Det var jo Arvelovskommissionens forslag, at samlevere på visse betingelser skul-le kunne opnå legal arveret uden testamente, det vil sige automatisk arveret efter loven, helt på linje med ægtefæller. Det fik Birthe Rønn Hornbech sat en stopper for. Det var ganske enkelt hendes opfattelse, at hvis papirløst samlevende vil opnå en sådan arveret, må de gifte sig, og det var et flertal i Folketinget altså enig i.
Loven blev en hybrid
Løsningen i loven blev en mellemting: Samlevernes mulighed efter den gamle arvelov var at arve hele samleverens formue i henhold til testamente, hvis ikke afdøde efterlod sig livsarvinger (børn) – eller at arve det, der frit kunne rådes over ved testamente i konkurrence med livsarvingerne. Kommissionens forslag gik som nævnt ud på en legal arveret, hvor testamente ikke skulle være nødvendigt.
Mellemløsningen har fundet udtryk i den nye arvelovs § 87, stk. 1: “To personer kan ved testamente bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller.”
Formuleringen “som var de ægtefæller” kan efter ordlyden kun være en henvisning til § 9, hvorefter “Arveladerens ægtefælle arver halvdelen af arveladerens ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger.” Meningen fra Folketingets side har været, at samlevere godt kan arve lige så meget efter hinanden som ægtefæller. De skal bare oprette testamente.
Alle må være enige i, at børnenes arv i et ægteskab kan begrænses til 1/8 af for-muen, det følger af § 5 om børns tvangsarv sammenholdt med § 9. At det også gælder for de samlevende, og at det er det, der har været meningen, følger af, at vi har fået § 87. Desuden må overskriften “Udvidet samlevertestamente” til afsnittet nødvendigvis have et selvstændigt indhold i forhold til et “almindeligt samlevertestamente”, ellers kunne §§ 87 - 89 lige så godt have været undværet. Havde § 87 ikke eksisteret, ville samleveren ved et almindeligt testamente kunne arve 3/4 af formuen, jf. § 5, hvorefter børns tvangsarveret er 1/4.
Hvis det var det, der havde været Folketingets mening, havde §§ 87-89 ikke været nødvendige. Bestemmelsen i § 87, stk. 3 om, at § 10 ikke finder anvendelse, er også et vigtigt fortolkningsbidrag. Hvis der skulle kunne opstå tvivl om 7/8-modellen, skulle § 5, stk. 1 også have været nævnt i den sammenhæng, og det er den ikke. Havde § 5, stk. 1 været nævnt sammen med § 10, havde vi haft en 3/4-løsning og så havde § 87 pludselig ingen mening.
Folketingets valg
Folketinget er næppe blevet misinformeret. Det er jo Folketinget selv, der har indført 7/8-modellen i § 87 som alternativ til en legal arveret for samleverne. 7/8-modellen og 3/4-modellen er ikke hinandens modsætninger, men derimod alternativer. 3/4-modellen er udgangspunktet og 7/8-modellen en mulighed, hvis visse betingelser er opfyldt.
Folketingets mening har været, at samlevere, der levet i et forhold, der ligner et ægteskab, skal kunne arve hinanden som ægtefæller, selvom der er børn – de skal bare oprette testamente. For ægtefæller er det uomtvisteligt, at længstlevende kan arve op til 7/8, så må det også gælde for de samlevende, hvis blot de udnytter lo-vens mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente.
I sidste ende er det selvfølgelig et politisk spørgsmål, i hvilket omfang samlevere skal kunne arve hinanden. Problemet opstår efter min opfattelse, fordi det på grund af politikernes holdning blev nødvendigt at rette i et i øvrigt meget stringent og gennemarbejdet kommissionsforslag. Lovfortolkning er i sidste ende domsto-lenes opgave, og jeg er enig med Hans Mosbæk i, at man ikke får vished for, hvordan en lov skal fortolkes, før domstolene har talt. Så langt tror jeg dog ikke, at dette spørgsmål kommer. Hertil er loven og fortolkningsbidragene for klare.
Stridens kerne
Bliver borgerne vildledt om de nye arveregler? Det mener chef for Skifteretten i Aalborg, Hans Mosbæk. I Advokaten nr. 4 skrev han, der må rejses alvorlig tvivl om, hvorvidt man frit kan testamentere så stor en del af sin arv bort, som der er givet indtryk af i medierne.
Advokat Claus Munk skriver i dette indlæg, at det efter hans mening er helt klart, at Folketinget har ønsket at udvide retten til frit at råde over en større del af formuen, når man opretter testamente. Og at de nye regler tager højde for det.