Retssikkerhed er som den luft, vi indånder – vi mærker det først, når den mangler.
Af Trine Binett Jørgensen, advokat, Schebye Jacobsen
Hvad er retssikkerhed for mig?
Havde man stillet mig dette spørgsmål for få år siden, ville jeg ikke have haft noget svar. Og jeg ville i hvert tilfælde ikke have sagt ja til at skrive om mine – manglende – tanker i Advo-katen.
I bakspejlet kan jeg se, at retssikkerhed var noget, jeg tidligere har taget for givet. Lidt lige-som vi ikke er bevidste, om den ilt vi indånder før i det øjeblik, hvor den ikke er der; sådan har jeg haft det med retssikkerhed.
Jeg har procederet rigtig mange ansættelsessager ved domstolene gennem årene. Og selvføl-gelig har jeg været uenig i bedømmelsen nogle gange eller har været utilfreds med at tabe en sag. Men jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved retssikkerheden i sagsforløbet eller haft anled-ning hertil.
Indtil den dag hvor jeg skulle i retten med min første ikke-etnisk danske klient, Ali.
Ali taler dansk og har boet og arbejdet her i landet i over ti år. Og så var han, som så mange andre, blevet opsagt af sin arbejdsgiver. For mig en helt almindelig sag. Men da vi skulle i ret-ten, var der noget, der var anderledes, for Ali ville vide, om han kunne forvente “fair trial”, når nu han ikke var “rigtig” dansker. En bekymring ingen af mine etnisk-danske klienter no-gensinde havde givet udtryk for.
Nu kendte jeg jo godt til den danske udlændingedebat, så spørgsmålet kunne jeg måske godt forstå. Alligevel var jeg ikke et sekund i tvivl, da jeg svarede: Selvfølgelig ville han få en fair bedømmelse af sin sag ved de danske domstole uanset, hvor i verden han var født.
Og det fik Ali også – forstået på den måde, at dommen efter min bedste overbevisning var korrekt. Men det var den måde, han blev tiltalt på fra rettens side, ikke. Og hvad værre var, det var ikke den måde, hans etnisk danske arbejdsgiver blev behandlet på.
Da jeg stod i den situation, var det, at jeg oplevede iltmanglen. Og det gjorde, at jeg på en helt anden måde end tidligere blev konfronteret med spørgsmålet om, hvad sådan en oplevelse be-tyder for retssikkerheden.
Jeg måtte jo spørge mig selv, om det overhovedet betød noget, når nu retten nåede den mate-rielt rigtige afgørelse eller sagt på en anden måde, når retfærdigheden skete fyldest?
Og hertil må jeg sige, at det bestemt betød noget; både for mig og for Ali. Vores retsfølelse var krænket i en sådan grad, at den første tanke var, at afgørelsen også måtte være forkert, da dommen kom. Her var jeg heldigvis i en situation, hvor jeg med min faglighed kunne konsta-tere, at det ikke var tilfældet. Men for Ali var det utrolig svært – for ikke at sige umuligt – at tro og acceptere, at dommens resultat var korrekt.
Selvfølgelig er Ali ikke den første klient, jeg gennem årene har haft, der efter en tabt sag syn-tes, at det var uretfærdigt eller, at dommen var forkert. Men jeg har ikke før oplevet, at klien-ter sætter spørgsmålstegn ved processen eller føler, at deres grundlæggende rettigheder er krænket.
Så hvis jeg skal forholde mig til Carsten Jensens relevante spørgsmål i sidste nummer af Ad-vokaten om, hvorvidt materiel retfærdighed skal være en del af retssikkerhedsdefinitionen, så vil jeg sige: Ikke nødvendigvis.
Min oplevelse er, at folk generelt accepterer, at de populært sagt kan stå i en situation, hvor de materielt har ret, men ikke retligt kan få ret. Så længe grundlæggende retssikkerhedsprincip-per er overholdt i processen, og folk kan forstå, hvorfor resultatet blev, som det blev. Og vel at mærke ikke sidder tilbage med en fornemmelse af, at der blev lagt nogle ukendte og usagli-ge lodder i vægtskålen.
Retssikkerhed som jeg ser det i dag, er derfor en række klare og gennemskuelige spilleregler, der er ens for alle og gælder uden undtagelser. Så kan det godt være, at vi som individer eller samfund taber en konkret kamp ved at følge reglerne, men det er en pris, vi må være parate til at betale.
Som advokat er jeg i dag meget mere bevist om retssikkerhedsprincipperne i min rådgivning. Jeg bliver selvfølgelig nødt til at forholde mig til, at klienten forventer at være i centrum og ofte reagerer på en oplevelse af ukorrekt behandling med krav om, at det skal have en eller anden form for konsekvens. Her ser jeg min rolle som den, der selvfølgelig udadtil sikrer, at min klients retssikkerhed beskyttes, men også som den der indadtil over for klienten tager an-svaret for at forklare, at retssikkerhed også kan betyde, at en sag ikke kan vindes.
Serie
Advokaten begyndte i sidste nummer en lille serie, hvor vi beder helt almindelige advokater komme med deres bud på, hvad retssikkerhed er. Baggrunden er, at Advokatrådets lovudvalg arbejder med et nyt program om netop retssikkerhed. Som led i arbejdet har Advokatrådet afholdt et indledende møde med eksperter fra advokatverdenen og afholdt en temadag om emnet med eksterne organisationer. Ar-tiklen her er tænkt som et oplæg til den videre debat.
Af Trine Binett Jørgensen, advokat, Schebye Jacobsen
Hvad er retssikkerhed for mig?
Havde man stillet mig dette spørgsmål for få år siden, ville jeg ikke have haft noget svar. Og jeg ville i hvert tilfælde ikke have sagt ja til at skrive om mine – manglende – tanker i Advo-katen.
I bakspejlet kan jeg se, at retssikkerhed var noget, jeg tidligere har taget for givet. Lidt lige-som vi ikke er bevidste, om den ilt vi indånder før i det øjeblik, hvor den ikke er der; sådan har jeg haft det med retssikkerhed.
Jeg har procederet rigtig mange ansættelsessager ved domstolene gennem årene. Og selvføl-gelig har jeg været uenig i bedømmelsen nogle gange eller har været utilfreds med at tabe en sag. Men jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved retssikkerheden i sagsforløbet eller haft anled-ning hertil.
Indtil den dag hvor jeg skulle i retten med min første ikke-etnisk danske klient, Ali.
Ali taler dansk og har boet og arbejdet her i landet i over ti år. Og så var han, som så mange andre, blevet opsagt af sin arbejdsgiver. For mig en helt almindelig sag. Men da vi skulle i ret-ten, var der noget, der var anderledes, for Ali ville vide, om han kunne forvente “fair trial”, når nu han ikke var “rigtig” dansker. En bekymring ingen af mine etnisk-danske klienter no-gensinde havde givet udtryk for.
Nu kendte jeg jo godt til den danske udlændingedebat, så spørgsmålet kunne jeg måske godt forstå. Alligevel var jeg ikke et sekund i tvivl, da jeg svarede: Selvfølgelig ville han få en fair bedømmelse af sin sag ved de danske domstole uanset, hvor i verden han var født.
Og det fik Ali også – forstået på den måde, at dommen efter min bedste overbevisning var korrekt. Men det var den måde, han blev tiltalt på fra rettens side, ikke. Og hvad værre var, det var ikke den måde, hans etnisk danske arbejdsgiver blev behandlet på.
Da jeg stod i den situation, var det, at jeg oplevede iltmanglen. Og det gjorde, at jeg på en helt anden måde end tidligere blev konfronteret med spørgsmålet om, hvad sådan en oplevelse be-tyder for retssikkerheden.
Jeg måtte jo spørge mig selv, om det overhovedet betød noget, når nu retten nåede den mate-rielt rigtige afgørelse eller sagt på en anden måde, når retfærdigheden skete fyldest?
Og hertil må jeg sige, at det bestemt betød noget; både for mig og for Ali. Vores retsfølelse var krænket i en sådan grad, at den første tanke var, at afgørelsen også måtte være forkert, da dommen kom. Her var jeg heldigvis i en situation, hvor jeg med min faglighed kunne konsta-tere, at det ikke var tilfældet. Men for Ali var det utrolig svært – for ikke at sige umuligt – at tro og acceptere, at dommens resultat var korrekt.
Selvfølgelig er Ali ikke den første klient, jeg gennem årene har haft, der efter en tabt sag syn-tes, at det var uretfærdigt eller, at dommen var forkert. Men jeg har ikke før oplevet, at klien-ter sætter spørgsmålstegn ved processen eller føler, at deres grundlæggende rettigheder er krænket.
Så hvis jeg skal forholde mig til Carsten Jensens relevante spørgsmål i sidste nummer af Ad-vokaten om, hvorvidt materiel retfærdighed skal være en del af retssikkerhedsdefinitionen, så vil jeg sige: Ikke nødvendigvis.
Min oplevelse er, at folk generelt accepterer, at de populært sagt kan stå i en situation, hvor de materielt har ret, men ikke retligt kan få ret. Så længe grundlæggende retssikkerhedsprincip-per er overholdt i processen, og folk kan forstå, hvorfor resultatet blev, som det blev. Og vel at mærke ikke sidder tilbage med en fornemmelse af, at der blev lagt nogle ukendte og usagli-ge lodder i vægtskålen.
Retssikkerhed som jeg ser det i dag, er derfor en række klare og gennemskuelige spilleregler, der er ens for alle og gælder uden undtagelser. Så kan det godt være, at vi som individer eller samfund taber en konkret kamp ved at følge reglerne, men det er en pris, vi må være parate til at betale.
Som advokat er jeg i dag meget mere bevist om retssikkerhedsprincipperne i min rådgivning. Jeg bliver selvfølgelig nødt til at forholde mig til, at klienten forventer at være i centrum og ofte reagerer på en oplevelse af ukorrekt behandling med krav om, at det skal have en eller anden form for konsekvens. Her ser jeg min rolle som den, der selvfølgelig udadtil sikrer, at min klients retssikkerhed beskyttes, men også som den der indadtil over for klienten tager an-svaret for at forklare, at retssikkerhed også kan betyde, at en sag ikke kan vindes.
Serie
Advokaten begyndte i sidste nummer en lille serie, hvor vi beder helt almindelige advokater komme med deres bud på, hvad retssikkerhed er. Baggrunden er, at Advokatrådets lovudvalg arbejder med et nyt program om netop retssikkerhed. Som led i arbejdet har Advokatrådet afholdt et indledende møde med eksperter fra advokatverdenen og afholdt en temadag om emnet med eksterne organisationer. Ar-tiklen her er tænkt som et oplæg til den videre debat.