Et banebrydende bidrag til større forståelse for retorikkens berettigelse som en faglig disciplin på linje med den juridiske metodelære og kendskabet til retskilderne.
Af Kurt Bardeleben, advokat, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith
Som en flue på væggen har Maria Louise Staffe overværet en række retssager. Med afsæt heri holder hun spejlet op og demonstrerer, hvilken betydning retorikken har for det, hun kalder “det symmetriske styrkeforhold” i retssalen. En indsigtsfuld bog med mange pointer, som vi advokater absolut kan tage til os i vores daglige arbejde med rets- og voldgiftssager eller for den sags skyld i alle de situationer, hvor vi ønsker gehør for vore synspunkter.
Med en forskers grundighed har Maria Louise Staffe sat den procederende advokats arbejde ved domstolene under mikroskop og dybdeborende analyse.
I sit retsretoriske laboratorium påviser hun værdien af at kunne beherske retorik som en faglig disciplin i den juridiske kontekst. En disciplin, som har betydning, ikke kun for procederende advokater, men for alle jurister, der arbejder med at skulle overbevise andre om deres udlægning af regler og fakta, hvad enten det er i skrift eller tale.
Bogen udgør som den første på sit felt herhjemme et banebrydende bidrag til en fodslæbende, men dog spirende, erkendelse af retsretorikkens gyldighed og betydning på linje med de øvrige fag på det juridiske studium og i advokatuddannelsen.
Retorik og jura
Maria Louise Staffe konkluderer selv, at “ikke al jura er retorisk. Men retorik er uadskilleligt involveret i den juridiske argumentations kerne.”
Eller som hun udtrykker det:
“Retorik er som tyngdekraften. Man kan arbejde med den eller imod den, men den vil altid være til stede, da det er den måde vi kommunikerer på.”
Der eksisterer med forfatterens ord ikke en “ren retspleje”; og de retoriske processer er ifølge forfatteren en integreret del af, hvad der foregår, og skal foregå, i en retssal.” En sandhed, som ikke kan tilbagevises.
Budskaberne er klart og godt underbygget i både teori og praktiske eksempler. Når man har læst bogen, er man overbevist om retorikkens ligeværdige gyldighed i hvert fald for advokatuddannelsen. Med den underliggende erkendelse af retorikkens tilstedeværelse og betydning redegør Maria Louise Staffe med videnskabelig grundighed for de retoriske virkemidler og teknikker. Og hun underbygger betydningen heraf ved skarpe analyser af konkrete retssager, som er observeret og dokumenteres indgående. Genfortællingen af advokaternes procedurer er til tider tung kost; men forfatterens løbende analyser og betragtninger i den retoriske kontekst hjælper på fordøjelsen.
Kan retorik vinde sager?
Med udgangspunkt i de konkrete retssager viser Maria Louise Staffe bl.a., hvordan begreberne Logos (det logiske ræsonnement), Etos (troværdighed), og Patos (den spontane følelse/retsfølelse) anvendes i den praktiske argumentation, og hvordan den såkaldte “vaccinationsteknik” med fordel kan bringes på banen, ved at imødegå forventelige argumenter.
F.eks. analyseres en sag om, hvorvidt et konkursbo skal betale erstatning, fordi der uberettiget har været udøvet tilbagehold i aktier, som under tilbageholdelsen er faldet i værdi.
Forfatterne viser i sin analyse af proceduren for det sagsøgte konkursbo, hvorledes advokaten formår at beklikke sagsøgers såkaldte “etos” ved at fremhæve, at han trods en vedholdende interesse for aktierne på intet tidspunkt bad om at få dem realiseret. Tydeligvis en argumentation, der ikke udspringer af retsregler, men er en del af en bevidst og klog strategi, hvor den ene part søger at svække den anden parts troværdighed for at slippe så billigt som muligt, selv om en uret er begået.
Forfatteren har også en meget overbevisende introduktion til den såkaldte “Toulmins argumentationsmodel”, som jeg har forstået handler om at blive ved med at stille hvorfor-spørgsmål, indtil man når klippefjeldet; lidt på samme måde som når man fortæller et barn, at ovnen er varm, og barnet spørger, hvorfor ovnen er varm. Og man svarer, at det er fordi gassen er tændt, hvilket afføder spørgsmålet: Hvorfor er der gas? Og man svarer, at det er fordi, DONG bestemmer her i kvarteret, hvilket fører til spørgsmålet: Hvem er ham DONG?
Unægtelig en teknik, der kan føre vidt omkring!
Med afsæt i et konkret processpil gennemført ved Københavns Universitet i 2005/2006 beskriver forfatteren, hvorledes modellen gav de studerende indsigt i styrker og svagheder ved egen og modpartens argumentation; og det gav selvfølgelig de studerende i processpillet selvtillid, fordi de fik ejerskab til deres argumentation.
Modellen underbygges yderligere ved et eksempel fra en sag ved Sø & Handelsretten, hvor Maria Louise Staffe påviser, at sagsøgers advokat kunne have nydt godt af en mere systematisk undersøgelse af sagens aspekter og værdifundament ved anvendelse af Toulmins argumentationsmodel.
Flere steder viser Maria Louise Staffe selv vejen ved at illustrere, hvorledes en mere overbevisende argumentation kunne have været skruet sammen; og i en konkret sag fremhæver hun meget pædagogisk, hvad der var godt og dårligt i advokatens procedure.
I bogens slutning vurderes advokaternes retoriske styrkeforhold i de ti konkrete sager, der har været observeret og analyseret. Det er et interessant spejl, der bliver holdt op, men jeg savner at få påvist, at hensigtsmæssig eller mindre hensigtsmæssig anvendelse af de retoriske virkemidler i sidste ende har haft betydning for udfaldet af en sag.
Bogen kan anbefales til alle, som gerne vil have de retoriske begreber og virkemidler på plads.
Retsretorik af Maria Louise Staffe, Thomson Reuters, 2008. 343 sider, Pris: 596,-.