Manglen på arbejdskraft i Danmark betyder, at opholds- og arbejdstilladelser er et stadigt voksende område for Udlændingeservice. Styrelsen er i gang med at informere erhvervslivet og vil også gerne have fat i erhvervsadvokaterne.
Af pressechef Pia Møller
I de seneste år er mængden af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked vokset markant. Området fylder i dag mere i Udlændingeservice end de traditionelle asyl- og familiesammenføringssager, som bl.a. pga. ny lovgivning er faldet markant i de senere år.
Allerede i september 2007 var der lige så mange udlændinge, der havde fået arbejds- og opholdstilladelse på erhvervsområdet, som i hele 2006.
- Vi vil jo gerne hjælpe erhvervslivet med at løse de arbejdskraftproblemer, de har. Og jeg er super glad for, at det er lykkedes at få så mange ind så hurtigt i 2007, og at vi dermed har hjulpet med at løse et akut problem, siger direktør i Udlændingeservice, Henrik Grunnet.
I forbindelse med den voksende sagsmængde på området har Udlændingeservice indledt en oplysningskampagne over for erhvervslivet. Styrelsen mødes med de små- og mellemstore virksomheder og med virksomhedernes organisationer. Og i november holder styrelsen for første gang et møde for advokater i provinsen. I København har styrelsen i en årrække holdt det såkaldte Advokatforum ca. fire gange om året.
- Her er det mest advokater, der arbejder med asyl og familiesammenføring, der møder op. Men det øgede fokus på erhvervsområdet betyder, at der også er andre advokater, vi skal have fat i. Derfor forsøger vi at holde et møde i Århus, hvor vi mest fokuserer på erhvervsområdet. Advokater med interesse for de andre områder er dog også meget velkomne til at komme og tale med os, siger Henrik Grunnet.
Mange muligheder
På erhvervsområdet lover Udlændingeservice svar på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse inden for 25-60 dage, afhængig af hvor personen kommer fra. Henrik Grunnet siger, at mange af sagerne behandles meget hurtigere, især hvis alle oplysninger er i orden fra starten – og her er en opgave for advokaterne.
- Hvis man kan gøre det rigtigt i første hug, så går det klart hurtigere. Det er ikke, fordi det kræver meget stor specialviden som advokat. Men der skal noget opdatering til hele tiden, hvis man skal kunne rådgive sin klient ordentligt.
- For virksomheder uden jurister ansat er det en stor opgave at skulle sætte sig ind i reglerne, så det er et oplagt område for advokater. Hvis f.eks. nogle advokatvirksomheder satte sig grundigt ind i reglerne og specialiserede sig i at skaffe arbejdskraft til Danmark, ville der være en fin niche, siger Henrik Grunnet.
Han oplever, at der er et underskud af information i erhvervslivet om de eksisterende ordninger på erhvervsområdet.
- Hver gang, vi liberaliserer og gør det lettere at få arbejdskraft ind, bliver der talt om, at det ikke er nok. Men jeg oplever faktisk, at mange slet ikke er klar over, hvad vi kan i dag. Vi vil gerne hjælpe med at anvise de veje, man som virksomhed kan gå, hvis man mangler arbejdskraft, siger han.
Nogle advokater har peget på, at erhvervslivet synes, at nogle sager tager for lang tid at behandle. Det drejer sig primært om sager, der ligger uden for de på forhånd godkendte ordninger, dvs. EU-borgere og jobkortordningen. Henrik Grunnet peger på, at også disse sager højst er 60 dage undervejs.
- Der kan være tale om en specialist eller medarbejdere på det almindelige arbejdsmarked, og her skal vi foretage en høring om, hvorvidt manglen på arbejdskraft også er reel. Men mon ikke de fleste virksomheder kan indrette sig på en sagsbehandlingstid på maksimalt 60 dage, siger han.
Lean og nye procedurer
Da Henrik Grunnet i maj 2006 overtog direktørstolen i Udlændingestyrelsen, som ved samme lejlighed blev omdøbt til Udlændingeservice, overtog han en styrelse, som havde fået alvorlige skrammer af bl.a. lange sagsbehandlingstider, bestikkelsessager og kritik af Rigsrevisionen.
Udlændingeservice under Grunnet lagde sig hurtigt fast på tre hovedværdier, som man ville arbejde efter: at sætte sig i brugernes sted, at have et åbent menneskesyn og at være til at stole på.
Et af midlerne til at nå målet har været lean-management, som direktøren bliver ved med at vende tilbage til, næsten uanset hvilket emne interviewet handler om. Ved hjælp af lean har Udlændingeservice fået skabt nogle mere effektive og overskuelige procedurer og ved hjælp af screening af indgående sager fået brudt sagsmængden ned i mindre enheder.
- F.eks. har vi opdelt sagerne om familiesammenføring i to grupper. De komplicerede og de ukomplicerede. Desuden er sagerne delt i de gamle sager, som vi stadig slæber med, og de nye sager, som fra starten er kørt efter vores nye procedurer. I bunken med nye sager lover vi i de ukomplicerede svar senest efter tre måneder og i de komplicerede senest efter syv måneder. Og til december regner jeg med, at alle de gamle sager er afviklet, og så vil ingen sager om familiesammenføring tage mere end syv måneder, siger Henrik Grunnet.
Ifølge Henrik Grunnet er det ikke bare vigtigt for de mennesker, der søger familiesammenføring, at servicen er høj, og at de bliver behandlet ordentligt. Det betyder meget for styrelsens samlede image, at dette område er i orden.
- Det er jo det samlede billede. Når asyl og familiesammenføring kører godt servicemæssigt, føler også erhvervslivet, at de kan stole på os. Hver gang en direktør oplever en af sine udenlandske ansatte komme tilbage og være frustreret over os, har vi jo sendt en negativ ambassadør ud i verden.
Urimelige afgørelser
Det er også dårligt for styrelsens image, hvis for mange afgørelser, der forekommer urimelige, ender på avisernes forsider. Henrik Grunnet tror på, at målsætningen om en større orientering mod brugerne kan give færre af disse sager. 2008 er udnævnt til brugerår, og der skal løbende laves tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne.
- Ved at vende blikket udad er vi blevet mere skarpe på vores juridiske opgave og har fået mere nerve i retsanvendelsen. Det betyder, at vi tænker meget på intentionen i loven, når vi træffer afgørelser. Du kan sidde med en afgørelse, som du på forhånd kan se, at mange vil opfatte som urimelig, og i mange tilfælde har du et råderum til at tænke: er afgørelsen nu også nødvendig, og var det her hensigten bag loven.
- Vi skal jo ikke træffe forkerte afgørelser, men følingen med omverdenen er vigtig. Så er der selvfølgelig nogle af de afgørelser, som nogle vil opfatte som urimelige, som bare er nødvendige, fordi de er i tråd med lovens hensigt. Så må vi bare herfra være så dygtige som overhovedet muligt til at forklare hvorfor.
Sådan kan man få arbejdskraft til DK
De mest almindelige måder for virksomheder at få arbejdskraft til Danmark er:
- Forretningsvisum eller visumfrit ophold – kortere ophold.
- Borgere i Norden og de "gamle” EU-lande kan frit rejse ind og tage arbejde.
- Østaftalen – overgangsordning for de “nye” EU-lande.
- Arbejdstagere fra 3. lande – skal have opholds- og arbejdstilladelse. Der skal være beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige grunde. Kan f.eks. være specialister uden for jobkortordningen.
- Jobkortordningen – består af en positivliste med de jobbeskrivelser, der hører under denne hurtige procedure for adgang til det danske arbejdsmarked. Der skal være et konkret jobtilbud.
- Selvstændige erhvervsdrivende – dokumentationskrav. Der er ofte en advokat eller en revisor med på sagen.
Opholdstilladelser på erhvervsområdet
2005 2006 2007
Lønarbejde og selvstændige 1.513 1.849 2.041
Lønarbejde – Østaftalen 4.923 10.353 10.367
Jobkort/specialister mv. 941 1.350 1.342
Advokatforum
Udlændingeservice inviterer ca. fire gange om året advokater til Advokatforum i styrelsen. Møderne kan bruges til at stille spørgsmål til Udlændingeservices ledelse, og styrelsen informerer om udvalgte emner.
Dagsordenen bliver til i et samarbejde mellem styrelsen og de advokater, der møder op. Emnerne er alle aspekter af Udlændingeservices område.
Advokaten har spurgt Hannah Krog, advokat med speciale i udlændingeret, hvad hun bruger Advokatforum i København til:
Hvad får som advokat får ud af at møde Udlændingeservice i Advokatforum?
Jeg synes, det er godt med et forum som Udlændingeservices Advokatforum, hvor man har mulighed for at være i direkte dialog med ledelsen i Udlændingeservice. Der er mulighed for at drøfte såvel spørgsmål som juridiske problemstillinger af mere generel karakter, men også praktiske problemstillinger med udgangspunkt i konkrete sager.
Hvad kan advokater bruge forumet til?
Man har som advokat mulighed for selv at få punkter på dagsordenen, således at særlige sagsområder eller kategorier af sager bliver drøftet i et forum, hvor man dels har mulighed for mere uformelt (end en konkret klage) at gøre opmærksom på nogle problemstillinger over for Udlændingeservice, ligesom man har også har mulighed for at få andre advokaters input eller erfaringer.
Synes du, at du får svar på de spørgsmål/ønsker, du har?
Nogle gange er det sværere end andre at få et klart svar, men på det overordnede plan er forumet kendetegnet ved, at Udlændingeservice forsøger at signalere åbenhed.
Den 19. november forsøger styrelsen sig for første gang med et informationsmøde i Århus. Hvis der viser sig at være interesse, vil man overveje at holde møder i provinsen med jævne mellemrum.
Advokater, der ønsker at deltage i mødet i Århus eller møderne i København kan sende en mail til ljn@us.dk.