Alkohol i udåndingsluften og alkohol i blodet ligestilles med nye regler om spirituskørsel og kørsel med euforiserende stoffer i blodet. Og så forhøjes bøderne for besiddelse af euforiserende stoffer.
Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
Der er nye regler på vej om spirituskørsel og kørsel med euforiserende stoffer i blodet – lovforslag nr. L 180. Forslaget bygger på Waage-udvalgets betænkning nr. 1486/2007. Forslaget introducerer alkoholkoncentration i bilistens udåndingsluft som ligestillet med alkoholkoncentrationen i blodet som afgørende for, om der foreligger spirituskørsel, en nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet og endelig nye regler om sagernes behandling i retten.
Fra de nye reglers ikrafttræden den 1. juli 2007 foreligger der spirituskørsel, jf. færdselslovens § 53, hvis alkoholkoncentrationen i bilistens blod overstiger 0,50 promille, eller hvis alkoholkoncentrationen i hans udåndingsluft overstiger 0,25 promille. Formålet med at ligestille de to koncentrationer er navnlig at muliggøre en hurtigere behandling af sagerne om spirituskørsel og en mere effektiv udnyttelse af politiets ressourcer. Blandt andet vil der ikke være behov for at tilkalde en læge til udtagning af blodprøve og at sende den udtagne prøve til retskemisk undersøgelse. Med ændringen kommer den danske retstilstand til at svare til den, der gælder i vores nabolande.
Med introduktionen af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften som et led i gerningsindholdet i færdselslovens regler om spirituskørsel sker der ikke blot en effektivisering af retshåndhævelsen, men det er også muligt, at flere sager i fremtiden vil føre til domfældelse for spirituskørsel. Dette skyldes, at der ikke er noget fast forhold mellem alkoholkoncentrationen i udåndingsluften og alkoholkoncentrationen i blodet. Af to personer med den samme blodalkoholpromille på under 0,50, kan den ene således overskride grænsen for alkoholkoncentration i udåndingsluften, mens den anden fører holder sig under denne grænse. Dette forhold har ligget klart oplyst både for udvalget og for Folketinget. Der er dog ikke tale om en principiel nyskabelse – denne blev gjort med introduktionen af faste promillegrænser.
Sanktionsfastsættelsen i sager om spirituskørsel ændres ikke.
Euforiserende stoffer eller træthed
Reglerne om kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer eller træthed mv. i færdselslovens § 54 har hidtil bygget på en bedømmelse af, at føreren på grund af den nævnte påvirkning var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Med de nye regler sker der en principiel ændring heri, idet der introduceres en fast grænse for, hvilke spor af “bevidsthedspåvirkende [euforiserende] stoffer” førerens blod må indeholde. Grænsen er fastsat til 0. Justitsministeren vil udstede en oversigt over stoffer, der er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden og derfor er omfattet af denne nul-toleranceregel. Reglen gælder ikke for medicin, som føreren har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept – dvs. at der skal foreligge en recept, og føreren skal have indtaget den ordinerede medicin efter de givne anvisninger. For kørsel trods træthed, overanstrengelse, sygdom mv. bibeholdes den hidtidige ordning, dvs. at den nævnte tilstand skal have indvirket på evnen til at føre køretøjet.
I forbindelse de skærpede materielle regler om kørsel med euforiserende stoffer i blodet sker der endvidere en skærpelse af sanktionsniveauet for overtrædelse af reglerne, således at sanktionerne nærmer sig dem, der gælder i tilfælde af spirituskørsel.
Domsmænds medvirken
De gældende regler om, i hvilke tilfælde der skal medvirke domsmænd ved behandlingen af færdselsstraffesager ved domstolene, er ganske komplicerede. Reglerne er et resultat af en afvejning mellem hensynet til retssystemets effektivitet og den tiltaltes retssikkerhed. I forbindelse med de nye bestemmelser om spiritus- og medicinkørsel er der sket en fornyet gennemgang af reglerne om sagernes behandling på baggrund af disse hensyn.
Dette har resulteret i en forenkling, således at domsmænd fremover alene medvirker i behandlingen af sager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, sager, hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten på grund af særlig hensynsløs kørsel, og sager, som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Domsmænd skal dog ikke medvirke i tilståelsessager, sager om spirituskørsel efter § 53, sager om overtrædelse af nulgrænsen for euforiserende stoffer og sager om kørsel i frakendelsestiden.
Strengere straf for at besidde stoffer
Ved lovforslag L 201 har justitsministeren foreslået ændrede sanktionsregler i forbindelse med besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Uden indholdsmæssig sammenhæng hermed indeholder forslaget endvidere en ny bestemmelse i straffeloven, § 124 a, hvorefter det gøres strafbart for frihedsberøvede at besidde en mobiltelefon i et arresthus eller et lukket fængsel.
Hovedelementet i de nye regler er en markant skærpelse af bødeniveauet. De nye takster fremgår af et forslag, som Rigsadvokaten har udarbejdet, og som er optrykt som bilag 2 til lovforslaget. Princippet heri er, jo farligere stof, des højere bøde. I gentagelsestilfælde forhøjes bøden, ved første gentagelse med 50 procent og ved anden gentagelse (og efterfølgende) til det dobbelte. Den mindste bøde i førstegangstilfælde bliver forhøjet fra i dag 500 kr. til 2.000 kr. (hash, marihuana, hampeplanter og khat) og for hårdere stoffer fra 800 kr. til 3.000 kr. (heroin, kokain, LSD, amfetamin).
Forbuddet mod besiddelse af mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr er begrundet i et hensyn til at søge at dæmme op for besiddelsen af euforiserende stoffer, der har udgjort et hastigt stigende problem i de seneste år. Forbuddet gælder såvel for indsatte, herunder varetægtsfængslede, som for besøgende. Strafferammen for overtrædelser er bøde eller fængsel i op til seks måneder. Normalstraffen forudsættes ved førstegangsovertrædelser at ligge på fængsel i syv dage.