Spring hovednavigationen over

2007 - Advokaten 4 AT FØRE RETSSAGER I USA – danske advokaters medvirken

Publiceret: 24. maj 2011

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

At føre retssager i USA kan være en både spændende, udfordrende og berigende oplevelse. Det kræver en god forståelse for det amerikanske retssystem og en åbenhed for, at andre retssystemer har valgt at indrette processuelle og materielle regler på en anden måde end vi.

Scarcely any political question arises in the United States that is not resolved, sooner or later, into a judicial question." (Alexis de Tocqueville, Democracy in America).

Af Jens Rostock-Jensen, advokat, Kromann Reumert

 At være genstand for en retssag i USA, dvs. at være part, er en prøvelse, som de færreste kommer igennem, uden at det gør indtryk. Det amerikanske retssystem er uhyre effektivt og magtfuldt, og en part kan – uden kyndig hjælp fra advokat og andre rådgivere – føle sig magtesløs og fortabt. Den danske advokat kan spille en betydelig rolle i den sammenhæng.

Jeg vil i det følgende beskrive nogle af de væsentlige forskelle mellem retssagsførelse i USA og Danmark og derefter opstille nogle praktiske råd, som en dansk advokat kan følge for at hjælpe sin danske klient gennem den malstrøm, den amerikanske proces ofte vil blive opfattet som af klienten.

Som citatet ovenfor fra Alexis de Tocqueville, Democracy in America, antyder, er domstolene tiltænkt en anden og langt mere indgribende rolle efter den amerikanske forfatning, end vi kender det i Danmark. Det betyder, at en række af samfundets konflikter løses ved retssager og ikke, som det oftest er tilfældet på vore breddegrader, ved lovgivning eller forvaltningsakter. Det betyder, at antallet af retssager er relativt større i USA end i Danmark. Antallet af advokater er også relativt større, og juraen har en mere fremtrædende rolle i den enkeltes bevidsthed, end tilfældet er i Danmark.

Der betales som oftest en helt nominel retsafgift i forbindelse med et sagsanlæg i USA, og denne retsafgift er uafhængig af sagsgenstandens størrelse.

Det er et udbredt system, at en part kun betaler salær til sin advokat, hvis sagen vindes. En amerikansk version af vores retshjælpsordninger kunne man kalde det. Honoraret kaldes contingency fee, og man taler om, at advokaten arbejder på no cure, no pay-basis. Systemet er meget udbredt på sagsøgersiden blandt såkaldte plaintiff lawyers og ikke mindst i class action-søgsmål, eller såkaldte gruppesøgsmål. Advokatens procentdel kan være høj – nogle gange op til 40 procent. Det er ikke ukendt, at juryer har tilkendt en vindende part et beløb, der overstiger, hvad den pågældende ellers skulle have haft, idet juryen er opmærksom på, at partens advokat skal have en bestemt procentdel af erstatningen.

Der betales som oftest ikke omkostninger til den tabende part. Det betyder, at den part, der ønsker at indlede et søgsmål, ikke behøver at tage højde for, at der skal betales sagsomkostninger til den vindende part. Det øger naturligvis frekvensen af retssager, når en part kun behøver at tage højde for egne omkostninger – et forhold, der som nævnt ovenfor kan løses ved at rette henvendelse til en advokat, der påtager sig sagen på no cure, no pay-basis.

Omkostninger til sagsførelse er endog ganske betydelige. Det har flere forklaringer. En amerikansk advokat skal ofte bruge langt mere tid på en sag, end en dansk advokat skulle bruge på en tilsvarende dansk retssag. Det hænger sammen med, at procesmåden efter danske forhold er meget formalistisk og dokumenttung. De processuelle regler giver en meget bred adgang til at fremskaffe dokumenter og oplysninger (discovery) samt afhøring af vidner inden domsforhandlingen (depositions). Dertil kommer, at der ikke i USA findes et syns- og skønsinstitut. I sager, hvor der kræves en faglig, teknisk eller skønsmæssig vurdering, er det derfor nødvendigt at hyre oftest meget kostbare eksperter inden for forskellige områder (revisorer, arkitekter, ingeniører, læger el.lign.).

I mange sager kan en part kræve, at afgørelsen skal ske ved medvirken af en jury, dvs. nævninger. I det føderale retssystem vil deltage ikke færre end seks og ikke flere end tolv jurymedlemmer. I et eller andet omfang har parterne ret til at fravælge jurymedlemmer, og det kan i sig selv give anledning til betydelige omkostninger at vurdere dette spørgsmål. Medmindre parterne er enige om andet, skal jurymedlemmerne være enige om resultatet. Betydningen for en sags resultat af jurymedvirken må ikke undervurderes, og det er ikke en overdrivelse, at en sags udkomme ofte er mere afhængigt af juryholdninger end juraen. Jeg har selv erfaring for, at en række sager er blevet forligt – ikke så meget under indtryk af den juridiske vurdering som under indtryk af, hvorledes en jury mere følelsesmæssigt vil forholde sig til en parts ageren, nationalitet eller lignende.

Editionspligten efter de amerikanske regler er markant anderledes end efter danske regler. Muligheden for at provokere oplysninger frem fra modparten er meget betydelig, og generelt må det lægges til grund, at stort set alle dokumenter, korrespondance og lignende inden for relevante tidsrum skal fremlægges. Elektronisk information skal også fremskaffes, og det gælder også elektroniske meddelelser, som, mener parten, er slettet, men som i virkeligheden kan findes på en harddisk. Såkaldt "e-discovery" er blevet en juridisk disciplin i sig selv, og der er retspraksis i USA for, at såvel partens ansatte, herunder in-house counsel, som partens advokat kan holdes ansvarlige for en parts manglende overholdelse af pligten til inden for rimelighedens grænser at gemme elektroniske data. Efter den nyeste føderale lovgivning skal spørgsmålet om elektronisk information tages op på et meget tidligt tidspunkt i en sags forberedelse, således at parterne fra starten kan sørge for at identificere, bevare og fremlægge elektronisk lagret materiale.

Vidner kan som oftest afhøres i en slags to-instans-princip, således at der i første række tages depositions, dvs. at de pågældende vidner afhøres af de involverede advokater uden en dommers tilstedeværelse. Disse vidneafhøringer vil oftest blive nedskrevet af en retsstenograf.

Gode råd når sagen dukker op
Den advokat, der skal bistå sin klient gennem en amerikansk retssag, skal være opmærksom på disse og andre væsentlige forskelle mellem det amerikanske og det danske retssystem. Det kan i den forbindelse være en fordel at holde sig følgende forholdsregler for øje:

  • Ager straks, når klienten modtager en henvendelse fra USA, der enten truer med eller henviser til en retssag i USA. Tidsfristerne i amerikanske retssager er ofte meget korte, og konsekvenserne ved ikke at overholde dem kan være drakoniske. Et af de første spørgsmål, der må overvejes, er, om klienten overhovedet skal give møde ved sagen. Dette kræver en grundig analyse, hvor i alle tilfælde følgende faktorer spiller ind:

    - Amerikanske voldgiftskendelser kan efter New York-konventionen eksekveres direkte i Danmark.

    - Amerikanske domme kan ikke eksekveres direkte i Danmark, men de kan fremlægges som et vigtigt bevismiddel ved en efterfølgende retssag i Danmark, og det er spørgsmålet om, hvilken bevisførelse en dansk part vil kunne kræve om forhold, der bedre og lettere kunne være gennemført ved en amerikansk retssag om amerikanske forhold.

    - Har parten gods i USA.

    - Hvad vil en udeblivelse fra en amerikansk retssag betyde for den pågældende part og dennes fremtidige forretningsforhold i USA.
  • Kontakt straks en advokat i USA. Det er vigtigt, at man ved hjælp af fortegnelser over advokater eller egne eller kollegers erfaringer får valgt en advokat med det relevante speciale, som har erfaring med at føre sager for udenlandske interesser.
  • Er sagen af et vist omfang, kan det være tilrådeligt at bede den amerikanske advokat komme til Danmark for at mødes med klienten og potentielle vidner samt få lejlighed til at gennemgå centrale dokumenter i sagen. Advokaten bør forklare, hvorledes sagen skal gennemføres, og gennemgå de anderledes processuelle regler, som klienten må sættes ind i. Herunder er det navnlig vigtigt, at klienten fra den amerikanske advokat får understreget betydningen af at overholde tidsfrister og afsætte tilstrækkelige ressourcer til at kunne gennemføre discovery, besvare provokationer og eventuelt deltage i vidneforklaringer.
  • Retssager i USA er som nævnt meget kostbare. Ikke nødvendigvis, fordi timeprisen er væsentlig højere, end hvad vi kender fra Danmark, men fordi tidsforbruget i større sager er astronomisk. Det er derfor vigtigt, at den amerikanske advokat fra et tidligt tidspunkt udarbejder et detaljeret budget for sagens førelse, således at dette budget kan indgå som et af de væsentlige parametre, når den videre strategi for sagens førelse fastlægges. Omkostningerne til amerikanske advokater er så store, at hvis ikke sagen er af en vis værdi eller af en vis principiel betydning, vil det være en fordel at søge den forligt så hurtigt som muligt.
  • Vær bevidst om ikke at skulle agere som amerikansk advokat, hvilket advokatansvarsforsikringen heller ikke dækker. Den danske advokats rolle i forbindelse med førelse af retssager i USA er formidlerens. Den danske advokat må kunne formidle fremmedartede retsregler og kulturforhold til den danske part og må omvendt være i stand til at formidle den danske parts forhold og behov til den amerikanske advokat. Der kræves derfor et godt og intimt kendskab til begge kulturer og retssystemer.

Det er nemt at lamentere over det amerikanske retssystem og dvæle ved det danske retssystems mange fortræffeligheder. Det er imidlertid ikke en anbefalelsesværdig rolle at tage på sig, når man skal yde bistand til en dansk part, der er involveret i en retssag i Amerika. Her gælder det om sagligt og konstruktivt at formidle budskaberne mellem den danske klient og den amerikanske advokat, således at der forhåbentlig kan opnås det bedst mulige resultat for klienten. Lad hellere klienten forstå, at det amerikanske retssystem med alle sine mangler er et uhyre effektivt system båret af dybt professionelle aktører med stor indsigt i og respekt for juraen.