Med Højesterets dom i Samsam-sagen tirsdag i sidste uge og den efterfølgende pressemeddelelse fra FE og PET blev det endegyldigt slået fast, at Samsam arbejdede for efterretningstjenesterne.

Omend oplysningen er i kategorien ”offentlig hemmelighed”, og både kildeførerens udsagn, Samsams tidligere forsvarsadvokats vidneudsagn og andet gennem lang tid har indikeret dette, så er det dog en ganske vægtig og betydningsfuld konstatering.

For nu er det klokkeklart slået fast, at myndighederne bevidst har ladet en dansk borger og agent sidde fængslet i Spanien i seks år uden at oplyse, at han havde været agent – på trods af, at de spanske myndigheder har henvendt sig direkte til de danske myndigheder. Det er kort og godt yderst betænkeligt og opsigtsvækkende i vores retsstat.

Dommen efterlader os med nogle store og meget væsentlige spørgsmål, vi som retsstat er nødt til at få kastet lys over. Vi mener derfor, at en undersøgelseskommission bør granske hele forløbet og derefter fremkomme med en konklusion i offentligheden.

Vi mener, at der som minimum er behov for at afdække to spor:

Hvem tog beslutningen om, at man ikke ville komme Samsam til undsætning, på trods af at Samsam virkede som agent for tjenesterne? I en grundig journalistisk afdækning fra blandt andet Berlingske, DR med flere, er det sandsynliggjort, at tjenesterne ikke har taget beslutningerne på egen hånd, men at der også har været en politisk indblanding. Det er muligt og sandsynligt, men står lige nu hen i det uvisse – og uanset hvad, så bør der ses på, hvem der tog den beslutning.

Det andet naturlige spor er, hvad der lå til grund for, at efterretningstjenesterne bevidst valgte ikke at hjælpe deres egen agent? Handlede det alene om ikke at ville afsløre tjenesternes kilder? Det virker usandsynligt hele forløbet taget i betragtning. Og hvilke hensyn lå så bag beslutningen? Var de faglige og sagligt velbegrundede, og måske vigtigst af alt: var de lovlige?

For os er det en åbenlys nødvendighed med en undersøgelseskommission efter Højesteretsdommen, indrømmelsen og et forløb, som har slidt alvorligt på tilliden til vores tjenester og rejst store spørgsmålstegn ved den politiske involvering. I en retsstat er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Når myndighederne bevidst undertrykker, at sandheden kommer frem, så afmonterer vi netop det princip.

Ingen af os ved, hvad Samsam har foretaget sig under sine ophold i Syrien. Vi er også helt bevidste om, at han i princippet godt kan have handlet ulovligt, samtidig med at han var i myndighedernes tjeneste.

Uanset de mange ubekendte, så er vores bundlinje, at der er skabt så meget uklarhed, og at myndighedernes ageren ser så mærkværdig ud, at vi er nødt til at komme til bunds i sagen og få nogle flere svar. Hvis vi fortsat skal kunne have fuld tillid til dem, der er sat i verden for at passe på os, og på vores politikere, så har vi brug for offentlig indsigt i, hvad der er foregået, om reglerne er fulgt, og hvad der har drevet myndighederne ud i ikke at ville komme en agent til undsætning, mens agenten måske sad urimeligt fængslet.

Indlægget er bragt i Berlingske den 12. september.