Hvordan har retssikkerheden det på Færøerne?

Den har det faktisk udmærket, og retssikkerheden på Færøerne minder på visse punkter om den danske pendant. Vi kæmper også lidt med varetægtsfængslinger, men til gengæld har vi langt kortere ventetider ved domstolen, og Færøerne består desuden kun af en enkelt retskreds.

Hvordan adskiller det færøske retsvæsen sig fra det danske?

Man brugte slet ikke domsmænd tidligere på Færøerne. Nu har man indført, at man bruger domsmænd i straffesager, men det er kun, hvis der er minimum forventet seks måneders fængsel. Og i småsager har vi også en langt lavere beløbsgrænse, end man har i Danmark.

Vores retsplejelov er lidt anderledes. F.eks. er det færøske advokater, som medvirker i Procebevillingsnævnet i færøske sager, og det samme gør sig gældende ved ansættelse af dommere på Færøerne. Retssproget er både færøsk og dansk, så begge sprog kan benyttes. Der er enkelte andre forskelle, men loven er grundlæggende det samme som den danske, men med nogle specielle opmærksomheder grundet sprog, geografi og færøsk lovgivning på andre retsområder.

Færøernes selvstyre dækker over stort set alle politikområder. Der er enkelte områder, som ikke kan hjemtages, da de er en del af kongerigets grundlæggende områder. Nogle af de få områder, der mangler at blive hjemtaget, er retsplejeloven, domstolene, kriminalforsorgen samt politiet, som stadig er under dansk administration, men vi har f.eks. hjemtaget strafferetten. Ambitionen er jo nok at hjemtage det hele med tiden, men det giver ikke særligt meget mening at hjemtage nogle af de højtspecialiserede områder på tidspunktet, hvor det fungerer helt fint, at de ligger i Danmark.

Hvad er de største retssikkerhedsmæssige udfordringer på Færøerne?

Min egen mening er, at der er to grundlæggende retssikkerhedsmæssige problemer på Færøerne.
Det ene er de sagsområder, som ligger under dansk administration. Ofte kan det tage meget lang tid med at opdatere lovgivningen. Ligeledes har det været meget svært at få de nødvendige økonomiske midler tilført til disse områder. De seneste år har der dog været meget fokus fra dansk side på at få disse områder på plads. En meget stor del af lovgivningen indenfor retssikkerheden er blevet opdateret, f.eks. Retsplejeloven. Fængselsvæsnet har i mange år fungeret dårligt, da man ikke har haft passende lokaler, og det har været nødvendigt at overføre både indsatte og varetægtsfængslede til Danmark. Disse har reelt været afsondrede fra deres familier.  Afsoningsforholdene har også været meget dårlige. Man har nu besluttet at bygge et nyt fængsel, som vi håber, vil løse mange problemer.

Den anden udfordring, som vi har er ift. klager over administrative afgørelser. Man har indført en offentligt ankeinstitut, hvor praktisk talt alle administrative afgørelser skal prøves, inden disse kan indbringes for retten. Nogle af disse sager kan være meget komplicerede, særligt skattesagerne, og kræver ofte professionel hjælp. Hverken virksomhederne eller privatpersoner har mulighed for at få refunderet sagsomkostningerne, selv om de måtte få medhold.

I Grønland er der stort fokus på de sproglige udfordringer indenfor retsvæsnet, bl.a. pga. at lovgivning, retssager, etc. er på dansk – oplever I tilsvarende problemer på Færøerne?

I modsætning til Grønland har vi den fordel, at alt relateret til retsområdet foregår på færøsk mere eller mindre. Næsten alle love er skrevet på færøsk, og vores retssprog er færøsk, da det er ligestillet med dansk som retssprog på Færøerne ifølge vores nye retsplejelov. De fleste aktører, som arbejder indenfor retssystemet heroppe, er færinger. Hos anklagemyndigheden er alle færinger for tiden, og i forhold til dommere er et par enkelte danskere, men de har alle boet heroppe i mange år og forstår færøsk. Så vi oplever ikke de sproglige udfordringer, som der er i Grønland.

Vi oplever først lidt sproglige udfordringer, når sagerne går videre til landsretten, for der foregår alt på dansk. I modsætning til hvad mange danskere tror, så er der alligevel en del færinger, der ikke er så fortrolige med det danske sprog. Der er faktisk mange yngre færinger, der er bedre til engelsk end til dansk, og derfor kan en retssag på dansk godt være temmelig udfordrende. Når en sag skal i Landsretten, så kommer Landsretten op til Færøerne og har retssager her. Men hvis sagen ender i Højesteret, så skal man til Danmark. Tidligere skulle man til Danmark for at læse jura, men det er netop blevet indført, at man kan tage sin bachelor i jura her på Færøerne.

Hvordan fungerer det, når der er én ret til hele landet?

Det fungerer helt fint. Tórshavn, hvor retten er, ligger i midten for de fleste færinger, og da Færøerne har fået udbygget sin infrastruktur meget over de sidste år, betyder det, at omkring 80 procent af befolkningen har vejforbindelse til Torshavn. Det tager højest halvanden time at køre herhen fra de fleste steder på Færøerne, hvis ellers vejrforholdene tillader det.  Der er et par enkelt mere afsidesliggende øer, men man kan sejle hertil på to-tre timer, så det svarer vel egentligt til at skulle tage fra København til Vejle.

Hvordan har retssikkerheden det på Færøerne?

Jeg tror, at retssikkerheden minder meget om den danske – retten heroppe er jo dansk, og vores retsplejelov er nærmest en kopi af den danske. Vi har de samme problemer med varetægtsfængsling og udfordringer med småsager, som ikke er attraktive for advokater at tage, fordi man får ikke tilkendt dækkende sagsomkostninger.

Lange ventetider og berammelsestider er til gengæld ikke et problem her på Færøerne. Vi kender slet ikke til berammelsestider på over 12 måneder, som I har. Retten her er også meget fleksibel ift. til at finde ledige tider, og man kan som advokat sagtens blive ringet op for at høre, om man har tid til at komme i retten i morgen eller om en uge, hvis der er kommet et hul i rettens kalender. Jeg synes, retten gør det godt på den måde.

Hvordan adskiller det færøske retsvæsen sig fra det danske?

Færøerne er et lille samfund, hvor der er et begrænset antal klienter inden for hver sektor. Så det bliver lidt vanskeligt på Færøerne at specialisere sig. Når jeg taler med danske kollegaer, så får jeg fornemmelsen af, at hvis vedkommende arbejder med konkurrenceret, så arbejder vedkommende kun indenfor det område, og sådan er det ikke på Færøerne. Hvis man gerne vil have en omsætning, så bliver man nødt til at favne mere bredt.  Du kan f.eks. ikke kun være skilsmisseadvokat, for det kan du ikke leve af, da vi ikke har så mange skilsmisser heroppe.

Selv har jeg mest arbejdet med erhvervsret og konkursret, men jeg kan ikke kun arbejde med det. Jeg bliver nødt til at tage andre sager også.

I forhold til de danske advokatfirmaer er vores advokatfirmaer heroppe også meget små. Vi er et af de større kontorer, for vi har fem advokater, mens det største kontor har seks til syv advokater ansat. Grunden er, at hvis man bliver for stor, er der større muligheder for interessekonflikter, fordi vi kun er knapt 55.000 mennesker på Færøerne. Jeg tror ikke, at noget kontor har været over syv advokater, for så begynder man at få interessekonflikter, fordi man sat lidt på spidsen er i familie eller venner med en stor del af Færøerne.

En anden ting, hvor vi adskiller os, er, at vi ikke har et voldgiftsinstitut som i Danmark. Vi har kun den gamle voldgiftslov, som vi kører med, når vi skal have voldgiftssager. Vi bruger ABF på Færøerne - altså AB som i Danmark, og så F for Færøerne. Men det er grundlæggende de samme AB-regler, vi bruger.

Hvad er de største retssikkerhedsmæssige udfordringer på Færøerne?

Jeg mener ikke, at der er de store retssikkerhedsmæssige udfordringer på Færøerne.

I Grønland er der stort fokus på de sproglige udfordringer indenfor retsvæsnet, bl.a. pga. at lovgivning, retssager, etc. er på dansk – oplever I tilsvarende problemer på Færøerne?

Vi har sproget som en udfordring, synes jeg. Retssproget er færøsk, men dansk kan også anvendes. F.eks. er to af de dommere, som kører flest retssager heroppe, danskere. De har ganske vist boet her i mange år og forstår færøsk, men de taler kun dansk i retten, fordi de nok føler sig tryggest ved at tale deres modersmål.

Jeg ved godt, at vi forudsættes at tale og forstå dansk. Min generation gør det måske som den bedste, fordi vi blev undervist i dansk fra 2. klasse, og da jeg gik i folkeskole, var mange af lærebøgerne danske, fordi der ikke fandtes den type bøger på færøsk dengang. Men i dag er der langt større fokus på færøsk og engelsk, og de unge i dag forstår og taler ikke så godt dansk, som min generation gør.

Når vi skal i landsretten, er vi nødt til at tale dansk. Ved en retssag i landsretten er det måske kun min klient og jeg, der taler færøsk, så vi skal gøre det på dansk, hvilket faktisk er rigtigt svært for mange færinger. Vi forstår det, men de fleste af os taler det ikke særligt tit. Færøsk og dansk er to forskellige sprog, og I danskere kan heller ikke forstå noget, hvis vi taler færøsk til jer. I landsretten bliver sagsakterne oversat til dansk. Hvis der kommer en dansk kollega op og f.eks. skal føre en retssag, så har vedkommende alle processkrifterne med på dansk, og dommeren er jo også dansk. Så kan man måske godt være kontrær og skrive sine processkrifter på færøsk, men så ved du også godt, at din modpart bliver nødt til at oversætte det hele til dansk, og så kan det sagtens glippe noget i oversættelsen. Men på den anden side er det måske heller ikke helt fair overfor min klient, at jeg skal skrive alt ned på dansk, for færøsk er nu engang det sprog, som jeg arbejder på til daglig og skriver mine processkrifter og al anden korrespondance på. Jeg har studeret jura i København og har bestået min eksamen på dansk, men jeg har jo ikke arbejdet på dansk i de sidste 20-30 år, fordi jeg er advokat på Færøerne, så jeg er ikke helt tryg på dansk. Det kan være irriterende nogle gange, at man bliver nødt til at tale dansk, fordi jeg taler meget bedre færøsk end dansk. Dansk er jo ikke mit modersmål.

Hvordan fungerer det med en ret til hele landet?

Det fungerer fint, for det gør det meget enkelt. Heroppe har vi nok lidt kortere afstand til retsvæsenet, fordi alt er småt. Alle advokatfirmaerne på Færøerne ligger inden for en kilometers radius af retten. Vi henter også vores post fysisk oppe i retten stadigvæk.

Jeg ved ikke, hvor formelt det er i Danmark, men jeg synes, at vi har et godt forhold til retten – forstået på den måde, at den er forholdsvis nem at få adgang til, også ift. de ansatte i retten. I vores daglige virke med retten, synes jeg, at det fungerer godt, og man føler ikke, at der er så store afstande. Vi er et lille samfund, og jeg tror, at det er en fordel for os alle, der tilgår retten. Men på den anden mener jeg ikke, at justitsområdet er et af de områder, vi bør hjemtage fra Danmark. Jeg tror, det er ganske godt, at vi er en del af et større retsområde med rigsfællesskabet, da Færøerne er et lille samfund, og det er en fordel, at vi får nogle input udefra.