Har jeres kontor eller organisation lyst til at deltage?
Send jeres idé og evt. ønsker til tidspunkt til Kontakt kommunikations- og pressechef i Danske Advokater, Nanna Lodberg Theut, nlt@danskeadvokater.dk, senest 10. februar 2026.
Det vil ligesom de foregående år være muligt for aktører i branchen at komme ind i teltet med et arrangement.
I år fokuserer vi på to overordnede temaer, som tilsammen afspejler nogle af de vigtigste retspolitiske diskussioner i tiden – og I har mulighed for at byde ind med jeres idé til en debat eller samtale indenfor et af temaerne.
Karsten Lauritzen, administrerende direktør i Danske Advokater, siger:
”Folkemødet minder os om værdien af den demokratiske samtale. Det kræver overskud og nysgerrighed at lytte til hinanden – også når vi ikke er enige. Advokater spiller en vigtig rolle i vores retsstat ved netop at insistere på de principper, der skal stå fast, når meget andet er i bevægelse. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at mødes, tale sammen og søge forståelsen”
”Vi vil gerne sætte en dagsorden om retssikkerheden og drøfte, hvordan tingenes tilstand er i retsstaten Danmark. Det er vigtigt, at emnet fylder på Folkemødet, og derfor er vi igen med i Advokaternes Telt. Ingen gør det bedre end advokaterne selv, når vi skal vise, hvad standen står for, og vi vil derfor tilbyde advokater og advokatkontorer at sætte emner til debat med det omkringliggende samfund,” siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton.
I har typisk en time til at afvikle jeres arrangement, og Dreyers Fond har sørget for, at vi kan stille scene og lydteknisk support til rådighed. Derudover skal I selv dække de direkte omkostninger til evt. fortæring, teknisk assistance og andre særlige ønsker.
Vi kuraterer, hvilke arrangementer der får en plads på i Advokaternes Telt, og vi hjælper gerne med sparring om format og vinkling. Kontakt kommunikations- og pressechef i Danske Advokater, Nanna Lodberg Theut, nlt@danskeadvokater.dk, 26807923.
Hvordan sikrer vi, at borgere og virksomheder reelt kan få prøvet deres sag – og at retfærdighed ikke bliver et spørgsmål om ressourcer, ventetider eller kompleks lovgivning?
Torsdag sætter vi fokus på adgang til retfærdighed som grundpræmis for en demokratisk retsstat og inviterer medlemmer til at bidrage med erfaringer og eksempler fra praksis.
Den globale usikkerhed, hybridkrig og teknologiske trusler sætter pres på lovgivningen. I det seneste år har vi set flere lovforslag, hvor hensynet til sikkerhed vejer tungere end grundlæggende rettigheder – eksempelvis PET-loven og L222.
Fredag debatterer vi, hvor grænsen går, når sikkerhed argumenteres som begrundelse for udvidede beføjelser, og hvad det betyder for alt fra miljøområdet og grøn omstilling til virksomheders drift, privatliv og myndighedskontrol. Medlemmer kan byde ind med konkrete cases, dilemmaer og specialespecifikke perspektiver.
Send jeres idé og evt. ønsker til tidspunkt til Kontakt kommunikations- og pressechef i Danske Advokater, Nanna Lodberg Theut, nlt@danskeadvokater.dk, senest 10. februar 2026.