Af Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet og Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening

Hvis man som borger her i landet har en sag ved domstolene, så må man desværre væbne sig med usædvanlig stor tålmodighed. Sagsbehandlings- og ventetiderne har nemlig aldrig været højere, og vi er nået til et sted, som ikke længere er kompatibelt med det retssamfund, som vi ønsker at have.

Ventetiderne ved domstolene går ud over alle borgere og deres retssikkerhed. Fra politisk side er fokus stort set kun rettet mod straffesagerne, men det handler ikke kun om »andre« mennesker. Vi kan alle komme i en situation, hvor vi skal have en sag prøvet i retten. Og uanset om det er en banal nabostrid, erstatningssager i forbindelse med byggeri, fartovertrædelser, forsikringssager eller i den mere alvorlige ende såsom digitale krænkelser, overfald og vanvidskørsel, så har folk brug for rettens ord for at komme videre.

I flere retter i landet er kalenderen booket længere end to år frem i tiden, og systemet kan nogle steder ikke længere sætte en dato for behandlingen, fordi systemet ikke kan se så langt frem i tiden. I byretten i Aarhus tager en gennemsnitlig civil sag 28 måneder at få behandlet – det er voldsomt, og der er flere retter, som berammer straffesager i 2024.

Senest har Københavns Byret oplevet store problemer med ventetiderne, da de på deres hjemmeside skriver, at der er indført et ansættelsesstop, og at der er udsigt til »en væsentlig reduktion af rettens aktiviteter.« Ansættelsesstoppet begrundes med et større underskud på budgettet og bevillingsforholdene, og det vil ifølge Københavns Byret føre til, at en række sager med allerede fastlagte datoer skal rykkes til 2024 eller senere.

Den nye SVM-regering ønsker at nedbringe de lange ventetider ved »blandt andet at forenkle retsplejen.« Der er netop nedsat et udvalg under Justitsministeriet med tidlige højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen, som skal se på tiltag, der kan effektivisere straffesagsbehandlingen ved domstolene, og Retsplejerådet arbejder desuden med lignende tiltag inden for den civile retspleje.

Penge på bordet

Selvom retsplejen er reformeret mange gange, senest i 2021, er der ikke tvivl om, at der stadig kan effektiviseres. Både dommere og advokater er åbne for at finde nye veje og muligheder, så længe det ikke forringer borgernes retssikkerhed.

Men uagtet hvad forenklingerne og udvalgsarbejdet bringer med sig, så ser vi os nødsaget til at gøre opmærksom på de barske realiteter og komme med det lidt kedelige budskab: Nedbringelse af ventetiderne kommer til at kræve betydeligt flere midler til domstolene end i dag. Vi kommer ikke udenom, at der skal flere penge på bordet.

Danmark bruger færre ressourcer til vores domstole end andre lande i EU. Danmark er således det land i hele EU, der, bortset fra Cypern, bruger færrest udgifter pr. indbygger til domstolene, og vi er, bortset fra Irland, det land i EU, der har færrest dommere pr. indbygger. Domstolene og deres personale gør i dag en betydelig indsats og løser årligt 700.000 sager. Borgerne kan generelt også være trygge ved, at deres sager håndteres kompetent. Faktisk ligger Danmark helt i top i EU, når det drejer sig om befolkningens tillid og anerkendelse af domstolene. Det skal vi meget gerne holde fast i.

Domstolene har gennem en årrække været udsat for besparelser samtidig med, at sagerne er blevet langt mere komplekse. Det har ført til stigende sagsbehandlingstider, og det er ikke noget, der let og hurtigt vil kunne vendes, for det vil være et langt sejt træk at få nedbragt sagsbehandlingstiderne.

Medicinen er ikke et milliardtilskud her og nu, for vi har ganske enkelt ikke det antal ekstra dommere, der er forudsætningen for at kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne. De skal først uddannes. Så det, der er brug for nu, er en saltvandsindsindsprøjtning til at løse den akutte krise samt visheden om, at domstolene fremover tilføres flere penge mange år frem – altså en langsigtet plan.

I regeringsgrundlaget har regeringen skrevet, at den ønsker en finanslov for 2023 med fokus på »sikker drift«, hvor der også afsættes midler til blandt andet domstolene. Det er en god start, at regeringen ønsker at afsætte ekstra midler i 2023. Og derudover er der behov for, at regeringen fremlægger en finansieringsplan for en årrække og ikke hvert år skal yde ekstrabevillinger, hvis der er råd.

64 ekstra dommere

Både Advokatrådet og Domstolsstyrelsen har givet deres bud på, hvad der skal til for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne. I en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Advokatrådet har CE konkret regnet sig frem til, at der er behov for 64 ekstra dommere frem til 2030, hvis vi skal have nedbragt sagsbehandlingstiden til det halve.

Det vil koste rundt regnet 1,4 milliarder kroner i ekstra finansiering frem til 2030. Domstolsstyrelsen har også internt beregnet, at domstolene alene skal tilføres ekstra 200 millioner kroner årligt for blot at opretholde det nuværende niveau, og udover kommer så de midler, der skal til for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Dommerforeningen, der har været med på sidelinjen i Domstolsstyrelsens oplæg, er ikke tvivl om, at vejen til kortere sagsbehandlingstider blandt andet er væsentligt flere dommere. Det nøjagtige tal afhænger af en række forudsætninger, herunder blandt andet hvor stor tilgangen forventes at være af straffesager og civile sager, men også hvorledes vi ønsker at bruge vores dommerressourcer.

Dommerne bruger i dag megen tid på kontorarbejde. Det er et kæmpe spild af ressourcer, som Dommerforeningen påpegede i en rapport om dommernes arbejdsforhold i 2020. Der er derfor behov for at få genansat flere af de kontorfunktionærer, man har måttet spare væk.

Det er i realiteten den samme diskussion, man havde i sygehusvæsenet, da man sparede lægesekretærerne væk og lod lægerne stå for kontorarbejdet. Der er også behov for at få ansat flere dommerfuldmægtige. De varetager retsarbejdet i betydeligt omfang, og de vil være en central del af »fødekæden«, når nye dommere skal ansættes.

Uanset hvad er en ting sikkert. Sker der ikke noget, kan det forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil blive fordoblet fra 2021 til 2030. Vi går til arbejdet i Rørdamudvalget og i Retsplejerådet med åbent sind, men det er vigtigt, at politikerne gør sig klart, at der mangler både dommere og personale ved domstolene i forhold til mængden af sager, og at en nedbringelse af ventetiderne i høj grad er et spørgsmål om økonomiske midler.

Ventetiderne skal simpelthen ikke nedprioriteres længere, og derfor opfordrer vi til, at den nye finanslov bliver det første skridt til at sikre de nødvendige økonomiske midler til domstolene, så vi igen kan få retssikkerhed til tiden.

Læs kronikken i Berlingske Tidende her