Geopolitikken fylder markant mere i hverdagen hos General Counsel Terma, Mette Lawaetz, end den gjorde tidligere. Det er ikke længere en diffus kontekst, men en konkret realitet, der direkte påvirker virksomhedens forretning – og dermed også juraens rolle, som særligt over de seneste ti år har gennemgået en betydelig forandring.

Hvor geopolitik tidligere kunne opleves som et bagtæppe, blafrer den i dag helt fremme i forreste række. Ifølge Mette Lawaetz mærkes det tydeligt i den juridiske afdelings arbejde, fordi den sikkerhedspolitiske udvikling påvirker hele organisationen.

”Vi skal kunne håndtere restriktioner og krav under både dansk og international lovgivning. Samtidig skal vi kunne få ting til at ske i kontraktarbejdet i en verden, hvor den politiske agenda sætter rammerne. I en virksomhed som Terma bliver juraen en integreret del af den virkelighed, hvor forsvarspolitik, civilt beredskab og samfundsmæssig resiliens ikke længere er abstrakte størrelser, men meget konkrete ting, vi som virksomhed aktivt er med til at levere på,” siger Mette Lawaetz.

Eksportkontrol som kerneopgave

Ifølge Mette Lawaetz mærkes de geopolitiske spændinger især ved, at den internationale situation er blevet mere akut. Det betyder, at hele organisationen i højere grad samler sig om de krav og behov, der følger af den aktuelle sikkerhedspolitiske virkelighed. Det smitter direkte af på juraen – både i det regulatoriske spor og i det kontraktuelle arbejde.

”Særligt eksportkontrol fylder meget. Det handler om at have styr på, hvad virksomheden må købe og sælge, hvem den må handle med, hvilke tilladelser der kræves, og hvordan man sikrer, at alle led i værdikæden overholder gældende regler og restriktioner på tværs af jurisdiktioner. For in-house jurister i forsvars- og sikkerhedsindustrien er eksportkontrol ikke blot et compliance-spørgsmål, men en strategisk kerneopgave,” fortæller Mette Lawaetz.

Eksportkontrol regulerer hvilke varer, teknologier og ydelser der må eksporteres, til hvilke lande og under hvilke betingelser. Reglerne har til formål at beskytte nationale sikkerhedsinteresser, forhindre spredning af militært materiel og begrænse uønsket teknologi-overførsel.

”I praksis opererer vi ofte med flere parallelle regelsæt – herunder dansk lovgivning, EU-regler samt udenlandsk eksportkontrol og sanktionslovgivning,” siger Mette Lawaetz.

Parallelt med eksportkontrollen ligger det kontraktuelle spor, hvor de geopolitiske dagsordener sætter klare rammer for, hvordan aftaler kan struktureres, og hvordan risici kan og bør fordeles.

”Krigen i Ukraine har gjort denne virkelighed langt mere håndgribelig. Den juridiske afdeling arbejder i dag endnu tættere sammen med forretningen i de teams, der skal sikre, at virksomheden kan levere hurtigt på konkrete behov – ofte i samarbejde med Forsvaret. Det giver en mere følelig virkelighed at være jurist i. Det bliver meget tydeligt, at det, vi laver, har direkte effekt. Det er både voldsomt og meget meningsfuldt,” fortæller Mette Lawaetz.

Intensiverede kontroller og myndighedstjek

Den stigende betydning af juraen kan også mærkes organisatorisk. Den juridiske funktion er rykket tættere på direktion samt bestyrelse og bliver involveret tidligere i processerne – ikke kun som kontrolinstans, men som aktiv medskaber af løsninger.

”Der er en meget flydende grænse mellem jura og forretning. Vi er i højere grad blevet medspillere i at finde løsninger,” siger Mette Lawaetz.

Den politiske brug af eksportkontrol og den øgede regulering mærkes da også langt ud over paragrafferne. Terma har gennem en årrække opbygget omfattende kontrolsystemer, hvor kunder, leverandører og samarbejdspartnere screenes løbende – i praksis dagligt – op mod internationale sanktions- og kontrolregimer.

”Ændringerne i dem sker i et tempo og i et omfang, der gør det nødvendigt med ekstern funktionalitet, som så at sige scanner vores kartoteker igennem én gang i døgnet. Pointen er at fange ændringer i sanktions- og kontrolregimer i tide – uanset om de kommer fra USA, EU, FN, Danmark eller andre myndigheder,” fortæller hun.

Selv for en erfaren in-house jurist som hende er det blevet vanskeligere at navigere i. Når forretningen kommer med nye muligheder, er det ikke længere givet, at man intuitivt kan vurdere, hvordan myndigheder – danske såvel som udenlandske – vil stille sig, fortæller hun. Ofte skal beslutninger træffes uden klare retslige holdepunkter eller myndighedsvejledning, fordi også myndighederne befinder sig i et nyt og uafklaret landskab.

”For ti år siden havde man en politisk mavefornemmelse og et relativt stabilt landkort. I dag er alliancebilledet langt mere bevægeligt, og det gør vurderingerne sværere. Selvom jeg er blevet mere erfaren, er jeg oftere usikker på udfaldet end tidligere. Jeg oplever ikke et egentligt retssikkerhedsdilemma, men der er klart mere retslig usikkerhed,” siger hun.