Når jura også handler om mennesker

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, reagerede Carlsberg hurtigt. Allerede i marts 2022 besluttede koncernen at trække sig ud af Rusland og begyndte at forberede et frasalg af sin russiske forretning. Beslutningen var klar, men den juridiske virkelighed var alt andet end det.

“Vi bevægede os ind i et fuldstændig uafprøvet terræn. Der kom nye russiske regler for frasalg, krav om godkendelse fra en særlig myndighed direkte under præsidenten, samtidig med at internationale sanktioner væltede ind fra EU, USA og andre lande,” forklarer Ulrik Andersen.

Sanktionerne var ofte detaljerede og produktspecifikke: Hvad måtte virksomheden handle med? Hvilke betalinger var tilladt? Hvem måtte man indgå aftaler med?
Samtidig indførte Rusland mod-sanktioner, som yderligere begrænsede handlemulighederne. Carlsberg indgik på et tidspunkt en aftale med en køber, der var blevet grundigt screenet i forhold til sanktions-, compliance- og omdømmerisici. Men kort efter overtog de russiske myndigheder kontrollen med Carlsbergs aktiver i landet, og frasalget blev reelt forhindret.

“Vi mistede fuldstændig kontrollen over virksomheden, formentlig ligesom Rockwool oplever det i dag, tænker jeg. I den situation er der ikke noget facit. Og så står man pludselig i et juridisk vakuum, og man må hele tiden spørge: Hvad kan vi gøre? Hvad er vi forpligtet til? Og hvor går grænsen – juridisk og ansvarsmæssigt?”

Den juridiske kompleksitet blev yderligere forstærket af det menneskelige ansvar. Carlsberg havde omkring 8.000 medarbejdere i Rusland, og virksomheden var i lange perioder stærkt begrænset i muligheden for at kommunikere med dem. På et tidspunkt blev to gode medarbejdere fængslet af de russiske myndigheder.

“Det er klart, at det sætter tingene i perspektiv, og det var absolut noget af det sværeste ved hele den situation. Jura bliver meget konkret, når det handler om konkrete mennesker, deres familier og deres sikkerhed. Det var noget af det mest belastende ved hele forløbet,” siger han.

Først senere lykkedes det Carlsberg endeligt at få solgt den russiske forretning og komme helt ud af landet. Set i bakspejlet er Ulrik Andersen ikke i tvivl om, at beslutningen om at trække sig hurtigt ud – ikke kun juridisk, men også omdømmemæssigt – var den helt rigtige. Men processen var præget af konstant usikkerhed og løbende ændringer i de juridiske rammer.

Sanktioner og afledte effekter

Geopolitiske spændinger rammer dog langt bredere end direkte sanktioner, fortæller Ulrik Andersen. Konflikter i Mellemøsten, handelsstridigheder og politiske spændinger påvirker også virksomheder indirekte gennem råvarepriser, energiomkostninger og leverandørkæder, hvilket også kommer til at gælde den iranske lukning af Hormuzstrædet.

“Hvis olieprisen stiger kraftigt, påvirker det vores inputomkostninger direkte – for eksempel for aluminium. Og markeder såsom vores bryggerier i visse af vore asiatiske markeder, der er afhængige af gas, kan også hurtigt blive ramt. Ofte er det ikke regulering, men afledte økonomiske effekter, der skaber de største udfordringer,” forklarer Ulrik Andersen.

For den juridiske funktion betyder udviklingen, at forudsigelighed ikke længere kan tages for givet. Mange spørgsmål har ikke klare svar, og der findes ofte ingen præcedens at støtte sig til. Derfor arbejder Carlsberg systematisk med at være på forkant. Koncernen har juridiske teams både centralt og lokalt og jurister “on the ground” i alle lande. De arbejder tæt sammen med corporate affairs for at følge lovgivningsinitiativer samt politiske signaler og identificere risici tidligt.

“Man er nødt til at scanne horisonten hele tiden. Se, hvad der kan ramme os – også det, der ikke er lov endnu. Tidligere kunne man i højere grad læne sig op ad praksis. I dag rådgiver man ofte i situationer, hvor reglerne ændrer sig, mens man arbejder. Det stiller også helt andre krav til transparens over for ledelsen. Det betyder for eksempel, at juridisk rådgivning i højere grad handler om transparens. Ledelsen skal kende usikkerhederne, så de bevidst kan vælge, hvilke risici virksomheden vil leve med – og hvilke den ikke vil,” siger han.

Carlsberg har derfor gjort det til et grundprincip, at juridisk rådgivning altid skal tydeliggøre usikkerheden: Hvad ved vi? Hvad ved vi ikke? Og hvilke risici kan virksomheden leve med – og hvilke kan den ikke?

“Sanktioner og konkurrenceret indeholder klassiske røde felter. Der er sædvanligvis ingen eller meget lidt risikoappetit. Andre steder kan der være gråzoner, hvor man må leve med juridisk usikkerhed – på samme måde som man lever med finansielle og kommercielle risici,” fortæller Ulrik Andersen.

Formaliseret compliance og global styring

Udviklingen har også betydet en markant professionalisering og formalisering af compliance-arbejdet. Carlsberg har i dag fire globale compliance-programmer inden for henholdsvis sanktioner, korruption, konkurrenceret og databeskyttelse. Programmerne sætter fælles koncernstandarder, som implementeres lokalt og tilpasses, hvis nationale regler stiller højere krav.

”Third-party screening er i dag en integreret del af stort set alle aftaler – ikke kun for at sikre overholdelse af sanktionsregler m.v., men også for at håndtere omdømmerisici. Det handler ikke kun om lovlighed. Det handler også om ansvarlighed. Potentielle samarbejdspartnere fravælges ikke kun, hvis de er sanktionerede, men også hvis deres omdømme ikke lever op til Carlsbergs værdier, så selv hvis noget er juridisk tilladt, kan det være uforeneligt med vores værdier,” siger Ulrik Andersen.

Systemiske risici

Samtidig er samarbejdet på tværs af funktioner blevet styrket. Legal, compliance, internal audit, IT og corporate affairs deler i højere grad viden – blandt andet fra whistleblower-sager, – for at identificere systemiske risici på tværs af lande og forretningsenheder.

“Hvis der opstår et problem ét sted, kan det være relevant et andet sted. Derfor er vi blevet langt mindre silo-opdelte og arbejder mere holistisk med governance, risk og compliance.”

Efter knap tre årtier i Carlsberg oplever Ulrik Andersen tydeligt, at rollen som in-house-advokat har ændret karakter.

“Juridisk rådgivning fylder langt mere i dag. Kompleksiteten er vokset voldsomt, og geopolitik er ikke længere baggrundsstøj, det er blevet et grundvilkår. Du skal ikke kun forstå loven – du skal forstå verden. Samtidig er tempoet højt. Som fast moving consumer goods-virksomhed skal Carlsberg kunne træffe hurtige beslutninger. Nogle gange kan vi godt tage hurtige beslutninger, mens vi andre gange skal være ekstremt grundige. Det er den balance, der kendetegner det juridiske arbejde i dag.”

Når han ser tilbage på Rusland-forløbet, er det ikke kun den juridiske kompleksitet, der står tilbage, men også den personlige del.

“Jeg har sjældent ondt i maven over mit arbejde. Men den situation gjorde indtryk. Den menneskelige side fyldte meget.”

Det er også derfor, han fremhæver sit team som det vigtigste i hans arbejde.

“De mennesker, jeg arbejder sammen med – både her i Danmark og globalt – er ekstremt dygtige og engagerede. Det er dem, der gør det muligt at navigere i en verden, hvor jura og geopolitik er uløseligt forbundet.”