Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet
Det ligger dybt i alle os advokater, at vi er klientens betroede rådgiver. Uafhængigheden og tavshedspligten udgør vores professionelle DNA – og vores tavshedspligt er ikke blot en etisk grundsten, den er også lovfæstet.
Hvidvaskreglerne opleves for mange advokater som en byrde, der ud over at koste ekstra arbejdstimer griber ind i selve advokatrollen. Der er ingen grund til at lægge fingrene imellem: Håndtering af hvidvaskpligterne koster både tid og penge i dag. Det kan føles tungt at skulle stille ekstra spørgsmål, bede om id-oplysninger og ”genere” klienterne – samtidig med, at procedurer, politikker og dokumentation skal være på plads. Men der ingen vej udenom for advokater. Det er en opgave, som skal håndteres.
Reglerne er ikke udtryk for mistillid til os eller vores klienter. De er udtryk for den realitet, at vi advokater kan blive et værktøj for kriminelle. Hertil kommer også, at det politiske fokus på hvidvask er skærpet betydeligt de seneste år.
Det politiske formål med reglerne er legitimt – at stoppe de sorte penge, som stammer fra alt fra svindel til forbrydelser begået mod børn. Det kan også retfærdiggøre, hvorfor advokaters tavshedspligt i nogle enkelte tilfælde ikke gælder, og hvorfor vi som advokater kan komme i en situation, hvor vi har pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet.
Som tilsynsmyndighed og advokaternes stemme kæmper Advokatrådet blandt andet gennem høringssvar og deltagelse i arbejdsgrupper under AMLA (den europæiske anti-hvidvask-myndighed) for, at hvidvaskforpligtelserne udformes fornuftigt, så de passer bedst muligt til vores profession og rolle – og så reglerne giver mest mulig mening i praksis. Advokatrådet prioriterer også vejledningsopgaven højt. Vi vil gerne hjælpe advokater – det ved vi, at der er behov for.
Som faggruppe står vi dagligt i forreste linje. Det er ødelæggende for vores ry, når blot en af os svigter ansvaret og bliver involveret i en hvidvaskskandale – bevidst eller ubevidst. Så lad os som advokater lægge os i selen og bruge vores position og faglighed til at løfte ansvaret med en høj grad af integritet. Også selv om det er bøvlet – for det er dyrere at lade være.
