Bistandsadvokatens opgaver og rolle bliver for første gang genstand for grundig beskrivelse i en kommende vejledning. Den slår fast, at det stiller høje krav til advokater, der påtager sig bistandssager. Håbet er, at vejledningen vil bidrage til større anerkendelse af bistandsadvokatarbejdet, og gøre flere advokater motiverede til at påtage sig hvervet som bistandsadvokat.
Bistandsadvokaters fornemmeste opgave er at støtte mennesker i nogle af de sværeste øjeblikke i deres liv. Det er der mange advokater, som gerne vil. Alligevel er der en del, som fravælger at påtage sig rollen. Baggrunden for det fremgik af en rapport fra Advo-katsamfundet i 2025: ’’Spørgeskemaundersøgelse af barrierer for bistandsadvokater’’. Undersøgelsen søger at besvare det simple spørgsmål: Hvad afholder advokater fra at påtage sig bistandssager? Svaret er entydigt: Honorarer, der ikke står mål med det faktiske tidsforbrug og uklare retningslinjer for bistandsadvokaters opgaver. Dette står nu sort på hvidt, men allerede forud for undersøgelsens lancering var det udbredt viden i advokatbranchen.
Vejledning er længe ventet
I foråret 2024 tog Bistandsadvokaternes Landsforening i samarbejde med Advokatsamfundet for alvor livtag med den manglende klarhed om bistandsadvokatrollen. Formålet var at imødekomme anbefalingen fra Offer- og Vidnepanelet, nedsat af Justitsministeri-et i 2021 om ’’målrettet vejledning’’ til ofre og vidner. Panelet havde undersøgt forholdene for ofre og vidner og var kommet med en række anbefalinger til at forbedre disse. Af panelets anbefaling 4 fremgår det, at: ’’Advokatbranchen bør – eventuelt i samarbejde med anklagemyndigheden og bistandsadvokater – udarbejde en vejledning om bistandsadvokatens rolle og arbejde med henblik på at skabe større klarhed om bistandsadvokatens arbejdsopgaver og samtidig sikre ensartethed i støtten mv. til forurettede.’’ Anbefalingen bliver gennemført i marts, når den første, danske vejledning for bistandsadvokater udkommer.
Vejledningens formål er at tydeliggøre bistandsadvokatens rolle og dermed gøre arbejdet mere ensartet og kvalificeret – alt med henblik på at højne retssikkerheden for de ofte sårbare klienter, der søger hjælp fra en bistandsadvokat. Vejledningen henvender sig både til beneficerede og ikke-beneficerede advokater, der påtager sig bistandssa-ger, og den er i særdeleshed også relevant for andre fagpersoner, der arbejder med ofre for kriminalitet. Dertil kan vejledningen anvendes af forurettede og deres nære pårørende som et redskab til at skabe overblik over den støtte, bistandsadvokaten skal tilbyde.
Det omfattende arbejde med vejledningen har, med støtte fra Dreyers Fond, været ledt af Bistandsadvokaternes Landsforening i samarbejde med Advokatsamfundet og undertegnede med kyndig skrivebistand fra min advokatfuldmægtig Thea Lillebæk, der i 2024 afsluttede jurastudiet med et speciale med titlen ”Bistandsadvokatens uklare rolle”. Vi har aktivt inddraget en række eksterne aktører såsom repræsentanter fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Civilstyrelsen, Dommerforeningen, Danske Advokater, Offerrådgivnin-gen, Danner, Red Barnet og Dansk Stalking Center.
Vejledningen blev i december 2025 sendt i høring hos en række yderligere aktører, og de afsluttende tilretninger er foretaget i begyndelsen af indeværende år.
Norge kom først
Fra et internationalt perspektiv er det ikke noget nyt, at der udarbejdes en vejledning for bistandsadvokater. Ser man mod vores naboland Norge, har Advokatforeningen udarbejdet ’’Retningslinjer for bistandsadvokater’’, som udgør en uddybning af god advokat-skik. De norske retningslinjer er opbygget paragrafvis og behandler blandt andet etableringen af bistandsopdraget, bistandsadvokatens rettigheder og pligter samt advokatens rolle i forbindelse med anmeldelse, under politiets efterforskning, ved henlæggelse og i forbindelse med hovedforhandlingen. Den danske vejledning har hentet inspiration heri, men er mere dybdegående.
Som eksempler på, hvad den danske vejledning omhandler, kan nævnes: rådgivning forud for en eventuel anmeldelse til politiet, rollen under deltagelse i afhøringer, bistandsadvokatens processuelle stilling i retten, børnehussager, opgørelse og dokumen-tation af erstatningskrav, kontakt med pressen, ankesager etc.
Vejledningen redegør hovedsageligt for retsplejelovens regler i sammenhæng med de advokatetiske regler, retspraksis og kendelser fra Advokatnævnet af relevans for varetagelsen af bistandshvervet. Da der hidtil har manglet en nærmere definition af bistandsadvokatens rolle, eksisterer der imidlertid fortsat en række områder i bistands-advokatens arbejde, hvor der består en vis usikkerhed. Vejledningen indeholder derfor også beskrivelser af erfaringer fra praksis.
Tvivl kan blandt andet opstå i relation til om bistandsadvokaten må opfordre politiet til bestemte efterforskningsskridt, hvordan bistandsadvokaten forholder sig, når klienten er et barn, og hvor meget man må dele med klienten. Vejledningen adresserer dermed den grundlæggende balance mellem at varetage klientens interesser og respektere de rammer, der gælder for bistandsopdraget. Det kan være en vanskelig balancegang, og vejledningen tilstræber at finde ind til den eksisterende retstilstand og ikke at anlægge en retsskabende fortolkning uden demokratisk legitimation.
Vejledningen henvender sig både til beneficerede og ikke-beneficerede advokater, der påtager sig bistandssager, og den er i særdeleshed også relevant for andre fag-personer, der arbejder med ofre for kriminalitet.
Fremskridt og kritik
Bistandsadvokatordningen er siden etableringen i 1980 blevet væsentligt udvidet, og den forurettede har gradvist fået en mere central rolle i straffesager. Denne udvikling har medført et øget fokus på forurettedes rettigheder og stillet større og mere komplekse krav til bistandsadvokaters arbejde.
Oprindeligt var der alene adgang til beskikkelse af bistandsadvokat i voldtægtssager. I 1988 blev ordningen udvidet til også at omfatte visse voldssager. En yderligere udvidelse fandt sted i 1997, hvor forurettede i alle seksual- og voldsforbrydelser fik ret til beskikkelse af bistandsadvokat, medmindre overtrædelsen var af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand skønnedes åbenbart unødvendig. Samtidig blev der indført adgang til beskikkelse af advokat til opgørelse af erstatningskrav for nære pårørende, når forurettede var afgået ved døden, uden at de nære pårørende behøvede at opfylde betingelserne for fri proces, som det tidligere gjaldt. I 2005 blev beskikkelse af bistandsadvokat gjort obligatorisk i voldtægtssager, og i 2007 blev der indført adgang til at beskikke bistandsadvokat for forurettedes nære pårørende, når forurettede var afgået ved døden.
Senest blev det i 2022 muligt for forurettede at modtage gratis vejledning fra en bi-standsadvokat forud for anmeldelse af visse seksualforbrydelser.
Det kan endvidere nævnes, at videoafhøringsordningen efter retsplejelovens § 745 e – som giver politiet mulighed for at optage forurettedes forklaring på video i de tilfælde, som er oplistet i bestemmelsen – blev indført i 2003 og løbende er blevet udvidet, hvil-ket også har haft betydning for bistandsadvokatens rolle. Dette skyldes, at tilbuddet om videoafhøring stiller krav til bistandsadvokatens kendskab til ordningen og evne til – som supplement til politiets vejledning – at forstå og formidle fordele og ulemper ved at takke ja til tilbuddet om videoafhøring, samt hvilken betydning det har for den forurette-de i relation til den videre proces.
Samtidig er der løbende sket en kriminalisering af nye typer af forbrydelser, herunder stalking, psykisk vold, ulovlig deling af nøgenbilleder, grooming samt misbrug af deepfakes. Derudover har indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse været genstand for omfattende politisk og mediemæssig opmærksomhed og debat.
I et internationalt perspektiv har Danmarks ratificering af Istanbulkonventionen i 2014 haft betydning for forurettedes rettigheder, idet ratifikationen har placeret Danmark inden for en international ramme med bestemte krav til forebyggelse og bekæmpelse af vold. Endvidere bør nævnes Offerdirektivet fra 2012, som fastsætter minimumsstan-darder for ofres rettigheder i EU, men som Danmark dog ikke har ratificeret. Ikke desto mindre kan det antages, at det øgede fokus på ofres rettigheder på EU-plan også har haft betydning for Danmarks syn på forurettedes rolle i danske straffesager.
En analyse fra organisationen ’’Victim Support Europe’’ viser, at direktivet har gjort, at flere EU-lande har indført ny lovgivning til fordel for ofre, udvidet kriminalitetsdefinitioner, kriminaliseret nye kriminalitetsformer, etableret målrettede støtteordninger og for-bedret ofres adgang til deres rettigheder, samtidig med at nogle lande har styrket privatlivsbeskyttelsen af ofre.
Men alt har ikke været lutter fremskridt. Sideløbende med udvidelsen af ordningen og kriminaliseringen af flere former for personfarlig kriminalitet har bistandsadvokatord-ningen gennem de seneste år været genstand for kritik. Kritikken har blandt andet gået på, at kvaliteten af bistandsadvokaters arbejde og indsats er for varieret, at bistands-advokater ikke modtager honorar for deres arbejdsindsats, mangler klarhed over deres opgaver, men også at de savner respekt, samtidig med at opkvalificering efterspørges.
I relation til manglende respekt oplever bistandsadvokater ofte at blive ’’glemt’’. Det seneste eksempel er i forbindelse med straffelovsreformen, hvor det af lovforslaget ikke fremgår, at bistandsadvokater er omfattet af udvidelsen af straffelovens § 119, mens forsvars- og familieadvokater er omfattet.
Ikke i mål
Landets første vejledning for bistandsadvokater markerer et markant skridt i retning af at definere rollen og forhåbentlig motivere flere advokater til at påtage sig bistandssa-ger. Vejledningen er således et vigtigt værktøj, men den er ikke det eneste initiativ, der er brug for. Efter min opfattelse bør vejledningen suppleres af flere initiativer, der styrker bistandsadvokatordningen.
Hvis man kigger nærmere på undersøgelsen fra Advokatsamfundet, som blev nævnt indledningsvist, så viser den, at lave honorarer er den absolut største årsag til, at advokater afholder sig fra bistandssager: 90 procent af respondenterne i undersøgelsen vur-derer ordningen som vigtig og nødvendig, og 72 procent ønsker at påtage sig bistands-sager, men 68 procent oplever honoraret som hindring herfor. Samtidig svarer 88 pro-cent, at bedre honorering vil gøre det mere attraktivt at være bistandsadvokat, mens en markant lavere, men dog signifikant procentdel (43 %) fremhæver, at øget klarhed over opgaverne vil styrke tiltrækningskraften.
En tydeligere rollebeskrivelse kan bidrage til at ensarte bistandsadvokaters arbejdsindsats og forbedre kvaliteten af arbejdet, hvilket styrker retssikkerheden. Efter min opfattelse bør dette desuden suppleres med opkvalificerende kurser for bistandsadvokater. På sigt vil initiativerne muligvis have en positiv afsmitning på honoreringen, så også denne barriere nedbrydes. Det kan dog være nødvendigt at overveje, om selve honore-ringsmodellen skal gentænkes. Men som ordsproget siger: Rom blev ikke bygget på én dag.
Men til de advokater, der gerne vil arbejde med bistandssager, er der nu et samlet sted at søge vejledning, så det bliver lettere at finde ud af, hvad bistandsadvokatens opgaver egentlig omfatter, når det kan føles lidt uoverskueligt.
En tydeligere rollebeskrivelse kan bidrage til at ensarte bistandsadvokaters arbejdsindsats og forbedre kvaliteten af arbejdet, hvilket styrker retssikkerheden.