Han stod til at blive dømt for dokumentfalsk og bedrageri – og med det fulgte en sandsynlig udvisning. Hans kone havde opholdstilladelse gennem ham, så hendes fremtid i Danmark hang også i en tynd tråd. Sagen havde trukket ud i tre-fire år. Ikke fordi den var kompliceret, men fordi man ganske enkelt ikke kunne finde en tolk, der talte punjabi med den samme dialekt som den tiltalte.

Da man endelig fandt én, viste det sig, at tolken ikke havde tilstrækkelige danskkundskaber. Centrale ord i sagen som “lønsedler”, “årsopgørelser” og “indberetninger” blev alle oversat til “papirer”. Så da anklageren spurgte, hvem der havde lavet diverse opgørelser, svarede tiltalte, at det havde han selv.

”Der måtte jeg gribe ind,” fortæller forsvarsadvokat Hassan Mahmood, der med pakistansk baggrund taler urdu, hindi og punjabi og forstod dialekten. Retssagen blev derfor – igen – udsat. Frustreret over det lange forløb valgte klienten at føre sagen på engelsk – sit tredje sprog. Og det ændrede hele forløbet.

”Den sag var så klokkeklar, at dommerne gik ud og voterede i ti minutter og kom tilbage med en enstemmig frifindelse. Og jeg husker endda, at dommeren i sin præmis indikerede, at det hele nok har beroet på en misforståelse,” siger Hassan Mahmood.

Han tøver heller ikke med at sige, at klienten formentlig var blevet dømt, hvis han ikke havde grebet ind.

”Det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har set ham være frustreret og bange i fire år for at miste alt, han havde bygget op. Og alt sammen på grund af dårlig tolkning. Da han blev frifundet, græd han af lettelse. Det havde været et mareridt,” fortæller han.

Hassan Mahmoods egen vurdering er, at han har været nødt til at afbryde omtrent en tredjedel af de sager, hvor der har været tolk til stede, på grund af fejl og mangler.

Andre forsvarsadvokater, som taler flere sprog, har lignende erfaringer: Det er ofte først, når de selv griber ind, at misforståelserne bliver opdaget.

Magasinet Advokaten har talt med flere, der kan berette om tolkninger, hvor ”voldtog han dig” blev til ”var han ubehøvlet”, ”jeg” og ”søster” blev forvekslet, og hvor et ”koben” blev oversat til ”ben fra en ko”. Yderligere blev en afgørelse fra Rigsadvokaten kaldt ”fængslets afgørelse”, og sætningen ”jeg giver dig en lærestreg” blev til ”jeg dræber dig”.

Alle eksemplerne er hentet fra virkelige retssager, og alle advokater er enige: Der er med stor sandsynlighed blevet afsagt fejlagtige domme som følge af mangelfuld tolkning. De peger på, at når de selv har grebet ind mange gange på sprog, de behersker, så er der givetvis også mange sager, hvor ingen i retten har kunnet opdage fejlene.

”Det er ren kamikaze de ting, der foregår i retten. Når tolke er dårlige eller mangler forståelse for sprogets finesser og nuancer, kommer de til at sige noget forkert. Og i vores branche er præcision altafgørende. Skyld bliver ofte vurderet ud fra et samspil af oplysninger og troværdighed. Jeg føler mig overbevist om, at der kan være afsagt fejlagtige domme på grund af den mangelfulde tolkning,” siger forsvarsadvokat Erbil Kaya.

Mere reglen end undtagelsen

Erbil Kaya har boet i Danmark, siden han var fem år, og har kurdisk-tyrkisk baggrund. Han taler flydende tyrkisk og har oplevet utallige eksempler på dårlig tolkning i retssalen. Så mange, at han mener, at dårlige tolke er mere almindelige end gode.

Eksempelvis i en sag om trusler, hvor hans klient var tæt på at blive dømt på baggrund af en fejlagtig oversættelse af en tyrkisk sms. Sætningen var gengivet som ”jeg dræber dig” i anklageskriftet, men ifølge Erbil Kaya kunne den også oversættes som ”jeg giver dig en lærestreg”, da tyrkisk rummer andre sproglige nuancer end dansk. Da Erbil Kaya gjorde retten opmærksom på den tvetydige betydning, som en tolk kunne bekræfte, vurderede dommerne, at det ikke var bevist, at der var fremsat en reel trussel, og manden blev frifundet.

I en anden sag gjorde Erbil Kaya retten opmærksom på, at en sætning i en telefonsamtale kunne betyde både ”begravelse” og ”sorg”. Tolken bekræftede, at udtrykket ofte bruges metaforisk, og igen vurderede retten, at der ikke var grundlag for at konkludere, at der var fremsat en dødstrussel.

”På tyrkisk, arabisk og sikkert mange andre sprog bruger man ofte meget floromvundne udtryk og vendinger. Det er ord, som vi også kender på dansk, men som kan oversættes på flere måder og skifte betydning alt efter konteksten. Nogle tolke vælger én bestemt oversættelse i stedet for at gøre retten opmærksom på, at udtrykket kan betyde flere ting. Jeg siger ikke, at tolken gør det bevidst, men hvis tolken ikke har fornemmelse for sprogets nuancer, så opstår der fejl,” siger han.

Advokat Zohreh Faizi, som har afghansk baggrund, har i familieretlige sager gentagne gange afbrudt en sag for at korrigere misforståelser eller direkte fejloversættelser. For eksempel har hun oplevet en sag, hvor tolken ikke var i stand til at oversætte centrale begreber som forældremyndighed og samvær. Og i Flygtningenævnet har hun set eksempler, hvor mangelfuld tolkning har haft direkte indflydelse på vurderingen af troværdighed.

”Jeg har endda oplevet, at tolken har sagt, at pågældende begreber ikke eksisterer i deres sprog, hvilket senere har vist sig ikke at være korrekt,” siger hun.

Også problemer på engelsk

Tolke er den eneste gruppe i retssalen, der ikke er underlagt formelle krav til uddannelse, certificering eller kvalitetssikring. Det undrer Erbil Kaya, der mener, at det skaber et alvorligt svagt led i et system, hvor der ellers stilles høje krav til alle andre aktører.

”Advokater, dommere, anklagere, politi og fængselsbetjente har alle en faglig baggrund og en uddannelse, der klæder dem på til deres rolle. Det har mange tolke ikke. Alligevel har de en direkte indflydelse på sager, der kan afgøre menneskers fremtid,” siger han og kalder dem for ”retssalens eneste løsgående missiler”.

”Man ved næsten fra starten, at når en tolk er involveret, bliver alt meget uforudsigeligt. Det gælder både afhøringer, spørgsmål, svar og det, der bliver sagt og gjort. Der er mange fejlkilder: forståelsen af spørgsmålet, oversættelsen til den tiltalte, svaret tilbage til tolken – og om tolken så har forstået det rigtigt og gengiver det korrekt for aktørerne,” forklarer han.

Det gælder også i sager, hvor der ikke er så stor tvivl om skyldsspørgsmålet. Her er andre ting til gengæld på spil som respekten for de pårørende og de store ressourcer, der går tabt, når tolkningen svigter. Erbil Kaya husker blandt andet en drabssag, hvor der gik flere timer, før det stod klart, at tolk og tiltalt ikke forstod hinanden, og hele retsmødet måtte aflyses. Og i den såkaldte PKK-sag, hvor en upræcis oversættelse førte til forvirring om et centralt spørgsmål, hvilket forstyrrede afhøringen og krævede, at man måtte begynde forfra. Ifølge Erbil Kaya er det ikke bare ineffektivt, det undergraver også tilliden til, at retssystemet fungerer ordentligt for alle involverede, og er respektløst over for pårørende, som møder op i retten og må gå hjem igen uden at få sagen behandlet.

En undersøgelse fra 2023 fra Københavns Universitet viser, at de mest anvendte tolkesprog i hele den offentlige sektor er ukrainsk, arabisk, somali, farsi/dari, tyrkisk og polsk.

Et af de største problemer med flere af disse sprog er, at dialekterne kan variere så meget, at gensidig forståelse bliver vanskelig – selv når både tolk og tiltalt teknisk set taler “samme” sprog. Det gælder særligt for arabisk og farsi/dari, men også sprog som punjabi, urdu og hindi kan rumme store interne forskelle, fortæller Hassan Mahmood

Ifølge ham opstår en del af problemet, fordi tolkene selv angiver, hvilke sprog de behersker – uden nogen form for kontrol eller dokumentation.

”Mange af sprogene ligger tæt op ad hinanden, så en person fra Punjab-provinsen i Pakistan kan finde på at skrive, at de taler fire forskellige sprog. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de forstår alle lokale dialekter,” siger han.

Men problemerne opstår ikke kun med sprog, der har stor intern variation. Også på engelsk oplever flere forsvarsadvokater udfordringer med kvaliteten af tolkningen.

Katrine Gottlieb, advokat og medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg, fortæller, at hun flere gange har måttet gribe ind, fordi tolkningen var upræcis eller direkte forkert.

”Og det kunne jeg kun opdage, fordi det foregik på engelsk. Noget af det mest opsigtsvækkende er, når en klient på eksempelvis arabisk fortæller noget langt og detaljeret, og tolken reducerer det til én enkelt sætning. Det hænger ikke sammen,” siger hun.

Jytte Lindgård, advokat (H) og formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, peger på samme problem:

”Specielt på engelsk er der mange tolke, hvor de simpelthen ikke kan nok retssprog. I forhold til andre sprog er det sværere at vurdere, men jeg er også tit udsat for, at klienterne siger, at de ikke forstår de arabiske tolke for eksempel, fordi der er mange dialekter,” fortæller hun.

Der er også gode tolke

Både Jytte Lindgård og Katrine Gottlieb understreger, at der også findes mange dygtige og kvalificerede tolke i retssystemet. Jytte Lindgård vælger ofte selv sin tolk, netop for at sikre, at vedkommende har de nødvendige kompetencer.

Det billede genkender både Hassan Mahmood og Erbil Kaya. De fremhæver, at når tolkningen fungerer, kan en retssag forløbe fuldstændig gnidningsfrit.

”Jeg bruger blandt andet en tolk, der først begyndte at arbejde i retten efter tre års studier i urdu – og som ovenikøbet har udarbejdet sin egen ordbog med juridiske termer som 'retskemisk erklæring', 'gerningstidspunkt' og 'begrundet mistanke'. Den slags engagement gør en kæmpe forskel,” siger Hassan Mahmood.

Netop fordi de dårlige tolke ofte går igen, har både han og Erbil Kaya lavet deres egne lister over tolke, de ved leverer en pålidelig og professionel tolkning.

”Jeg har efterhånden udviklet en fast vane: Hvis tolkningen kører problemfrit under et retsmøde, spørger jeg altid i pausen efter tolkens navn og nummer. Søger jeg på ’tolk’ i min kontaktliste, kommer der et hav af navne frem. Mit indtryk er, at flere advokater gør det samme,” siger Hassan Mahmood.

Men ifølge Erbil Kaya burde det slet ikke være nødvendigt, at advokater selv skal kvalitetssikre tolkene. Sammen med Hassan Mahmood efterlyser han politisk handling og klare krav til kvalitet og faglighed i et af retssystemets mest afgørende led.

”Vi er nødt til at professionalisere tolkeerhvervet, hvis vi vil kunne sige, at retsstaten reelt lever op til sit løfte om retssikkerhed – også for udlændinge. For mig er tolkningen den største akilleshæl i systemet,” siger Erbil Kaya.