Danmark har i årtier slået sig op som et land med stærk retssikkerhed og høje standarder for borgernes rettigheder. Men på tolkeområdet er det ellers stolte ry for længst begyndt at krakelere.

I 1966 skrev Danmark historie som det første land i verden med en translatørlov, og i årtier havde man en statsautorisation, der satte standarder for kvalitet og faglighed. Men siden afskaffelsen af autorisationsordningen i 2016 er udviklingen vendt, og i dag befinder Danmark sig i den europæiske bund. Det vurderer Carina Graversen, medlem i Translatørforeningen.

”Hele vejen rundt om os i Europa har man på det retslige område et system og en struktur, der sikrer, at de tolke, der arbejder for de juridiske myndigheder, er klædt på til at kunne tolke på området. Men i Danmark bliver situationen værre og værre,” siger hun.

Og sammenligningerne taler deres eget tydelige sprog: I lande som Sverige, Norge og Finland er der indført omfattende systemer med både uddannelseskrav, autorisation og nationale tolkeregistre. I Sverige skal tolke bestå en særlig prøve for at blive autoriseret, mens Norge siden 2022 har haft en tolkelov, der forpligter myndighederne til at anvende kvalificerede tolke. Også i lande som Tyskland, Polen, Holland og Belgien findes der lignende ordninger.

De resterende EU-lande er desuden forpligtet til som minimum at opfylde kravene i tolkedirektivet (2010/64/EU), som stiller krav til blandt andet tolkningens kvalitet og retten til oversættelse af væsentlige dokumenter i straffesager. Danmark er dog ikke forpligtet til at implementere direktivet på grund af retsforbeholdet.

Justitsministeriet foretog i 2015 en vurdering af, i hvilket omfang dansk ret opfylder direktivets krav. Konklusionen lød, at Danmark kun delvist opfylder standarderne – blandt andet på grund af manglende systematiske krav til skriftlig oversættelse af domme og fraværet af effektive mekanismer til at sikre tolkenes faglige niveau. En fuld implementering af direktivet blev samtidig anslået til at ville medføre merudgifter på omkring 20 millioner kroner årligt.

Falliterklæring

Ifølge Katrine Gottlieb, forsvarsadvokat og medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg, er det bekymrende, at Justitsministeriet allerede for ti år siden erkendte, at Danmark ikke levede fuldt op til EU’s tolkedirektiv uden sidenhen at følge op med konkrete forbedringer. Tværtimod blev den daværende autorisationsordning, som var den eneste formelle kvalitetskontrol, afskaffet.

”20 millioner. Helt ærligt, det er jo et begrænset beløb, når vi taler retssikkerhed. Ja, det koster penge at have dygtige tolke og få domme oversat, men det er en grundlæggende forudsætning for retssikkerhed. Det kan ikke passe, at vi accepterer, at nogen ikke forstår deres egen dom. Jeg synes ærligt talt, at det er en falliterklæring,” siger hun.

Men spørgsmålet er ifølge flere, om der reelt spares penge ved det nuværende setup. Ifølge både Mikael Skjødt, forsvarsadvokat og formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, og Erbil Kaya, forsvarsadvokat, kan den manglende kvalitet i tolkningen i sidste ende være en dyr løsning.

"I virkeligheden risikerer det at blive dyrere, når sager igen og igen må udsættes på grund af tolkefejl. Hvis tolken ikke møder op, kommer for sent eller ikke siger fra, når noget er uklart, bliver hele processen forsinket. Det koster tid og penge – både for dommere, advokater, anklagemyndighed, politiet, vidner og i sidste ende staten, hvis for eksempel en tiltalt må sidde varetægtsfængslet i månedsvis, fordi sagen ikke kan gennemføres,” siger Erbil Kaya.

Alligevel har der ikke været politisk opbakning til at styrke området.

Ifølge Katrine Gottlieb er det svært præcist at vurdere, hvordan Danmark placerer sig i forhold til de øvrige europæiske lande. Men hun peger på, at det forhold, at EU-landene under direktivet er juridisk forpligtede til at implementere specifik lovgivning, formentlig har løftet standarden for retstolkning i de pågældende lande.

"Vi bryster os ofte af at ligge i toppen i internationale undersøgelser om retssikkerhed, og der er ingen tvivl om, at vi har et stærkt retssystem. Men hvis vi samtidig halter bagefter på noget så grundlæggende som retten til at forstå en retssag, så kan de flotte rapporter risikere at klinge lidt hult," siger hun.

Lever Danmark op til menneskerettighederne?

Selvom Danmark ikke er bundet af EU’s tolkedirektiv, er landet forpligtet til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Og ifølge artikel 6, stk. 3(e) må retten til en fair rettergang ikke undermineres af sprogbarrierer.

I en Højesteretsdom fra 2020 blev netop denne bestemmelse prøvet, da en georgisk mand mente, at hans varetægtsfængsling burde have været ophævet på grund af mangelfuld tolkebistand under retsmøder og i kommunikationen med hans advokat. Manden var dømt for indbrud og hæleri, men havde blandt andet modtaget et oversat anklageskrift med en række fejl og uforståelige vendinger.

Højesteret erkendte fejlene, men fandt ikke, at de udgjorde en krænkelse af EMRK. Retten vurderede, at tiltalte samlet set havde haft tilstrækkelig mulighed for at forstå sagen og varetage sit forsvar.

”Man kunne godt overveje, om Danmark en dag risikerer at blive dømt for mangelfuld tolkning. Det er svært at sige – men det måtte i givet fald prøves ved Menneskerettighedsdomstolen. I Danmark laver vi ikke lovgivning, der åbenlyst strider mod EMRK, men manglende krav til kvaliteten af tolkning kan være et problem," siger Katrine Gottlieb.