Af Martin Lavesen, Formand for Advokatrådet

I september er det tre år siden, at vi i Advokatrådet udgav vores vejledning om advokatundersøgelser. I den anledning har jeg gjort mig to observationer:

For det første, at advokater faktisk følger de rammer, som vejledningen har fastsat. Det er mit  klare indtryk – både ud fra det, som jeg hører fra alle i branchen, og fra de advokatundersøgelser, som er blevet offentliggjort i de seneste tre år. Derfor tør jeg også godt slå fast, at undersøgelserne (generelt) har fået en højere kvalitet.

For det andet kan jeg konstatere, at advokatundersøgelser fortsat møder kritik i den offentlige debat. Som advokater må vi indstille os på, at kritikken bliver en fast følgesvend, som vi ikke kan komme helt til livs. Når en advokatundersøgelse hives op af værktøjskassen, vil udgangspunktet stort set altid være en konfliktsituation med meget på spil. Dette gælder særligt, hvis undersøgelserne er politiske, handler om offentlige personer, eller emnet er overskredne budgetter mm.  I sådanne situationer må vi som advokater forvente, at vores arbejde bliver gennemgået med tættekam, og vi må være forberedte på, at selve arbejdet ledsages af en mediediskussion, som vi også skal kunne håndtere.

Men vi skal selvfølgelig også forholde os til kritikken. Overveje, om kritikerne har gode pointer og sætte ind, hvor det giver mening. For mig er et af de væsentlige spørgsmål, hvornår advokatundersøgelser i det hele taget skal tages i brug?

Vores opdragsgivere har selvfølgelig et stort ord at skulle have sagt om det spørgsmål. Men jeg tror, at vi som advokater også skal huske at udfordre opdragsgiverne på, om det egentlig er en advokatundersøgelse, som de har behov for at få udført – og hvordan opdraget i så fald skal se ud? I nogle situationer kan en standard juridisk vurdering måske gøre det. Andre gange må vi ærligt overveje om, hvorvidt det er en uvildig advokatundersøgelse, som tjener formålet bedst – vel vidende, at det så ikke er en selv, der så får opgaven (hvis man er fast advokat).

Når vi i høj grad selv skal tage de overvejelser på os, er det for at sikre den langsigtede tillid til advokatundersøgelser. Vi kan og skal ikke tvinge opdragsgiverne til noget, men vi skal have ind i DNA’et, at vi selv skal kunne stå på mål for, hvornår en advokatundersøgelse bringes i spil og også kunne forklare og forsvare indholdet, design etc. i offentligheden. Det bremser ikke al kritik – men det er et rigtig godt skridt på den videre vej.