Ny bestemmelse med hvidvasklovens § 38 b

Folketinget har i juni 2025 vedtaget en ændring til hvidvaskloven, hvorefter der indsættes en ny bestemmelse om advokaters samleklientbankkonti. Den nye bestemmelse har følgende ordlyd:

§ 38 b: Advokater skal ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13. 

Stk. 2. Advokater skal endvidere ved behandling efter stk. 1 gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere af midlerne er, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13. 

Stk. 3. Advokater skal ved behandling efter stk. 1 uden ugrundet ophold efter indbetalingen stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 2 til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. I særlige tilfælde kan advokaten stille oplysninger efter 1. pkt. til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at advokaten uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse med angivelse af forhold, der ligger til grund herfor. 

Hvorfor indføres de nye regler?

Formålet med lovændringen er at vanskeliggøre misbrug i relation til advokaters samleklientbankkonti, da identiteten på klienter med midler på advokatens samleklientbankkonto bliver kendt for pengeinstituttet, der herefter kan inddrage oplysningerne i sin overvågning af transaktioner på kontoen.

Med bestemmelsen indføres hjemmel og pligt til, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto kan og skal indhente identitetsoplysninger på den reelle ejer af midlerne (klienten), og at disse oplysninger stilles til rådighed for pengeinstituttet, uden, at advokaten derved bryder sin tavshedspligt.

Lovændringen er resultatet af en længerevarende proces, hvor Advokatsamfundet og Danske Advokater sammen med finanssektoren har forsøgt at finde en løsning på det manglende samspil mellem på den ene side pengeinstitutternes pligter efter hvidvaskloven og på den anden side advokaters tavshedspligt. 

Hvem er omfattet af de nye regler?

Alle advokater og advokatfirmaer, der har en samleklientbankkonto, er omfattet af de nye regler i § 38 b. Det er uden betydning, hvilken type sag som indbetalingen på samleklientbankkontoen vedrører, da alle indbetalinger på kontoen omfattes af reglen. Reglen gælder således både indbetalinger, som vedrører sagstyper, der nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13 (”hvidvaskpligtige sager”) og sagstyper, der ligger udenfor anvendelsesområdet for denne bestemmelse (”ikke-hvidvaskpligtige sager”). 

Identitetsoplysninger

Når der indsættes midler på samleklientbankkontoen, udløses forpligtelsen til at indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne. Det har ingen betydning om midlerne kun står på samleklientbankkontoen i kort tid, da forpligtelsen udløses, når midlerne indsættes på kontoen.

Identitetsoplysninger skal omfatte klientens navn og CPR-nummer eller lignende, hvis den pågældende ikke har et CPR-nummer. Det kan for udlændinge for eksempel være et nationalt id-nummer. 

Hvis klienten er en juridisk person, skal der indhentes navn og CVR-nummer. Hvis den pågældende klient ikke har et CVR-nummer, skal der indhentes lignende identitetsoplysninger. 

Det følger af de nuværende lovforarbejder til bestemmelsen i hvidvasklovens § 38 b, at der også skal ske identifikation af de (fysiske) reelle ejere af juridiske personer. Det er dog forventningen, at der i efteråret 2025 vil blive fremsat et lovforslag om justering af forarbejderne på dette punkt, således at der ikke vil blive stillet krav om, at de reelle ejere af juridiske personer skal identificeres og deres identitet kontrolleres. Advokatrådets sekretariat vil orientere, så snart der er en afklaring heraf.

Kontrol af identitetsoplysninger

De identitetsoplysninger, som advokaten har indhentet, skal af advokaten kontrolleres på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger. Det betyder, at kontrollen af klientens identitet skal ske gennem en anden kilde end klienten selv. 

Advokater skal gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere af midlerne er. Hvad der kan betragtes som ”rimelige foranstaltninger”, afhænger af, om den pågældende sag er en hvidvaskpligtig sag eller ikke. Er der tale om hvidvaskpligtige sager, skal advokaten som hidtil foretage en risikovurdering af klienten og sagen for at fastlægge, hvad der betragtes som rimelige foranstaltninger. For ikke-hvidvaskpligtige sager er der ikke krav om, at der skal gennemføres en risikovurdering, og her vil kravet om gennemførsel af ”rimelige foranstaltninger” eksempelvis kunne opfyldes ved, at der indhentes legitimationsdokumenter fra en pålidelig og uafhængig kilde. Den pålidelige kilde kan være en offentlig myndighed, men det kan også være en anden pålidelig, ekstern kilde. Begrebet ”med sikkerhed ved” skal forstås således, at der ikke må foreligge omstændigheder, som giver anledning til tvivl om, at oplysningerne om den eller de reelle ejere er forkerte.

Kontrollen kan for fysiske personer for eksempel bestå i en undersøgelse af offentligt udstedte legitimationsdokumenter (pas, kørekort, legitimationskort, sundhedskort mv.) eller ved brug af MitID. For juridiske personer kan kontrollen for eksempel bestå af opslag i CVR-registeret, oplysninger fra Skatteforvaltningen, kopi af stiftelsesdokument og vedtægter. Hvis klienten er etableret uden for Danmark, kan lignende oplysninger fra tilsvarende offentlige registre benyttes til kontrol. 

Tidspunkt for indhentelse og kontrol af identitetsoplysninger

En advokats indhentelse og kontrol af identitetsoplysninger bør, så vidt det er muligt, ske forud for, at klientens midler indsættes på advokatens samleklientbankkonto. 
En advokat vil således kunne indhente de pågældende identitetsoplysninger og dokumenter allerede ved en sags påtagelse, hvis advokaten på baggrund af de indledende drøftelser med klienten vurderer, at der er en mulighed for, at advokatens samleklientbankkonto kan komme i anvendelse i forbindelse med advokatens behandling af sagen. 

Identitetsoplysninger skal stilles til rådighed uden ugrundet ophold

Det følger af § 38 b, stk. 3, at advokater ved behandling efter stk. 1 uden ugrundet ophold efter indbetalingen skal stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 2 til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. 

Tilgængeliggørelse vil ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kunne vente flere dage, men skal som udgangspunkt ske senest samme dag, som midlerne indbetales på kontoen. 
Såfremt advokaten har indhentet og kontrolleret klientens identitetsoplysninger og kontroldokumenter forud for, at klientens midler indsættes på advokatens samleklientbankkonto, kan disse også stilles til rådighed for pengeinstituttet før midlerne indsættes på samleklientbankkontoen. Advokaten skal dog først stille de pågældende oplysninger til rådighed for pengeinstituttet når der er en ”vis tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen”. 

En antagelse om, at en klient sandsynligvis på et senere tidspunkt vil modtage midler, som skal indsættes på kontoen, vil ikke være tilstrækkelig til, at et pengeinstitut vil kunne betragte klienten som reel ejer af midler på samleklientbankkontoen. I disse situationer kan oplysningerne ikke stilles til rådighed førend, der er en vis aktualitet i forhold til den forventede indbetaling. 

Bestemmelsen i § 38 b indeholder ikke krav til, hvordan advokater skal stille klienters identitets- og kontroloplysninger til rådighed for pengeinstitutterne. Det vil derfor være op til parterne at finde en løsning på, hvorledes oplysningerne skal stille stil rådighed, idet der for nuværende ikke arbejdes på en fælles it-løsning for håndtering af udveksling af identitetsoplysninger mellem advokater og pengeinstitutter. 

I særlige tilfælde – inden for rimelig tid 

I særlige tilfælde kan advokaten stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter på den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at advokaten uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse med angivelse af de forhold, der ligger til grund for den senere fremsendelse.

Der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke er muligt for advokaten at stille identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne til rådighed uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor indbetalingen er sket. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvor klienten har indbetalt midler til samleklientbankkontoen, uden at advokaten har anmodet herom eller har været bekendt med det.  

Øvrige forhold 

Det forhold, at en advokat eller et advokatfirma har dispensation fra daglig bogføring i henhold til klientkontovedtægten, medfører ikke, at der kan dispenseres fra kravet i § 38 b, med den virkning, at pligten til at videregive identitetsoplysninger til pengeinstitutterne kan følge bogføringstidspunkterne. 

I de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient, for eksempel en modpart som opfølgning på et forlig, vil advokatens klient være at anse som den reelle ejer af midlerne. Derfor vil advokaten også i disse tilfælde skulle indhente og kontrollere advokatens klients identitetsoplysninger – og ikke den indbetalende tredjemands identitetsoplysninger.

Det kan hænde, at der sker en indbetaling på samleklientbankkontoen ved en fejl fra en ukendt person, og indbetalingen ikke vedrører et klientforhold.  Bestemmelsen i § 38 b fastsætter regler for advokaters behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto. For at der kan være tale om betroede midler, forudsættes det, at pengene er betroet advokaten som led i advokatvirksomhed. I tilfælde, hvor der indsættes midler på en samleklientbankkonto, som ikke er modtaget som led i advokatvirksomhed, vil midlerne ikke være at betragte som betroede midler. Behandlingen af de fejlindbetalte midler på samleklientbankkontoen vil derfor ikke være omfattet af reglen i § 38 b.

Hvor findes der mere information?

Advokatrådet er ved at udarbejde en vejledning om den nye bestemmelse i hvidvasklovens § 38 b. Vejledningen forventes at blive offentliggjort i oktober 2025. I oktober og november 2025 vil der blive afholdt orienteringsmøder om de nye regler i Aalborg, Aarhus, Kolding og København. Nærmere oplysninger om tid, sted og tilmelding vil blive meldt ud på Advokatsamfundets hjemmeside og i nyhedsbreve. 
Advokatrådets sekretariat vil derudover løbende opdatere Advokatsamfundets hjemmeside med information om de nye regler.