Hvorfor er du optaget af det retspolitiske område?

Jeg synes, det er et enormt meningsfuldt arbejde og også et stort arbejde, hvor der meget naturligt også er rigtig meget opmærksomhed. Både fra brancheforeninger og organisationer, men jo også bare fra offentligheden i almindelighed, for der sker meget, og det er et område, som mange danskere selvfølgelig også har en holdning til og interesse i.

Hvis man er socialdemokrat, så går man rigtig meget op i tryghed og tillid. Og det kan godt være, at det ikke er alle, der normalvis tænker på retsområdet i den forbindelse, men for at folk kan leve nogle trygge og frie liv i det her land, så er der også brug for, at man kan føle sig sikker, og det er jo rigtig meget det, vi sidder og diskuterer i Retsudvalget. Det handler om politi, det handler om at bekæmpe terrorisme og anden form for kriminalitet, og så er det jo også at sørge for, at vi har et domstolssystem, et retssystem og en retssikkerhed, der fungerer. Så det, synes jeg, er enormt meningsfuldt.

Hvilke sager og dagsordener i din tid i Retsudvalget har betydet noget for dig?

Åh, det er et stort spørgsmål, fordi jeg synes jo virkelig, altså bare de sidste fire år eller de sidste to perioder her har der været så vildt mange vanvittige ting, der også har fyldt rigtig, rigtig meget. Og som på en eller anden måde også har haft et eller andet ”spillover” i forhold til retsområdet.

Men jeg synes klart, at forandringerne i kriminalitetsbilledet i Danmark og i lande omkring os er et væsentligt emne. Rigtig meget kriminalitet er flyttet over i økonomisk kriminalitet, der foregår alle mulige andre steder end lige her. Der er ikke blevet begået et bankrøveri i Danmark de sidste to-tre år, fordi det slet ikke kan lade sig gøre mere. Det foregår et andet sted, og det stiller enormt store krav til os som politikere at følge med i den udvikling og sørge for, at vores myndigheder og de brancher, der arbejder med det, har de ressourcer og systemer, der skal til.

Og så synes jeg, at det er bemærkelsesværdigt, at den personfarlige og grove kriminalitet stiger og bliver meget mere forrået. Vi har set, at der begynder at komme folk på tværs af Øresund fra Sverige som lejesoldater i Danmark og begå drab eller drabsforsøg osv. Det er jeg oprigtigt bekymret for, fordi det er noget nyt, og det stiller store krav til de folk, der arbejder med det – vores politi, der skal bekæmpe det osv. Det er en ret vild udvikling, vi er vidne til i de her år, og som står i kontrast til den mere generelle kriminalitet i Danmark, der jo sådan set grundlæggende er stabil eller faktisk lidt faldende.

Når man taler om det, og hvis man graver sig lidt ned i tallene, så tror jeg især, at der er to tendenser, som skubber til det.

Den ene handler om stoffer og hele rusmiddelområdet, hvor der i de her år jo også sker en del. Hvor nogle af de stoffer, som man tog tidligere, havde sådan en lidt mere sløvende effekt på unge, så har de stoffer, man tager i dag, en lidt anden effekt, som gør, at der måske er en større voldsparathed.

Og så tror jeg, at den anden del, det handler om udlændingepolitik og indvandring. Når vi kigger ned i statistikkerne, så kan vi jo se, at der er en massiv overrepræsentation. Fire gange så mange efterkommere er dømt og tiltalt for grov kriminalitet end etniske danskere.

Hvad er det største retspolitiske problem her og nu, som du ser det?

Det kommer til at handle om vores politi og hele diskussionen om en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed. Jeg synes, den aller-, aller-, allervigtigste opgave for retspolitikere i Danmark, efter sommerferien, det er at sørge for, at vores politi får et politiforlig, hvor der er ressourcer til, at de kan løse de opgaver, som mange folk med rette har forventninger til.

Vi satte os et politisk mål i sidste periode om at rekruttere flere betjente, og det mål ser vi desværre ud til ikke at nå helt. Der kommer flere betjente, og der har aldrig været så mange, som der er nu, men målet, som aftale-partierne satte sig sidst, det når vi ikke.

Så vi skal have rekrutteret nogle flere betjente, og derfor kigger vi også ind i: Er der måske nogle økonomiske instrumenter, man kan gøre brug af for at tiltrække flere? Men så er der også en stor klump, der kommer til at handle om, at hvis man vil have flere til at efterforske rigtig kompliceret kriminalitet, så kræver det jo selvfølgelig nogle politikompetencer, men muligvis også nogle andre typer ansatte. Og det koster noget. Og så har vi et IT-system i politiet, som også trænger til, hvad skal man sige, en kærlig hånd.

Så har I jo også indgået en aftale om en strafreform med blandt andet skærpede straffe og midler til fængsler mm. Hvad gør I jer af tanker om, hvorvidt man kan skærpe straffene for meget – og om fængselskapaciteten kan følge med?

Jeg tror helt sikkert, at man kan skærpe straffe for meget, og den her diskussion er helt på sin plads. Der synes jeg bare ikke, at vi er i dag. Det bliver tit sådan en små-akademisk debat, fordi hvis du spørger mig, så handler straf først og fremmest om retfærdighed for dem, der er udsat for en forbrydelse, og så handler det om, hvilke normer man vil have i et samfund. Altså hvad kan vi holde til og stå på mål for? Vores strafreform skal ses i det lys, og de strafskærpelser, vi foreslår, skal ses i en virkelighed, hvor der er nogle mennesker, der slipper afsted med at begå meget voldsom kriminalitet og få nogle meget lave straffe for det. Så jeg synes, at de folk, der altid kritiserer politikere for at skærpe straffene, måske må svare på, hvad vi så skal gøre?

Men det handler ikke kun om at putte dem i fængsel. Den her reform går på to ben. Altså, vi investerer en milliard i resocialisering, som blandt andet skal gå til at sørge for, at folk får bedre mulighed for at leve et liv, når de kommer ud på den anden side. Fordi langt de fleste, der går ind ad (fængsels)døren, de går også ud ad døren igen på et tidspunkt. Derfor er der nogle bedre uddannelsestilbud, end der er i dag, og der bliver ansat flere folk, der skal arbejde med de indsatte – som for eksempel værkmestre og undervisere osv. i fængslerne.

Ift. kapacitet er det korte svar, at der er kapacitet, men at vi har en udfordring. Det er derfor, at vi har sat et ambitiøst mål om 2.000 pladser. Det er jo 1.000 nye, som bygger oven på 1.000, der er vedtaget.

Og så handler reformen jo også om de fængselsbetjente, der skal arbejde der. At de har nogle ordentlige arbejdsvilkår og nogle rammer for at passe deres arbejde. Jeg synes, man er en ualmindelig dum politiker, hvis man bilder nogen ind, at det bliver en nem øvelse at rekruttere flere hundrede fængselsbetjente, som er det, der er opgaven nu. Vi har taget nogle skridt til, hvordan vi kan gøre noget ved det. Blandt andet et lønløft som betyder, at en fængselsbetjent i snit får 5.000 kr. mere om måneden. Og der er indsat rigtig meget med den infrastruktur omkring betjente, om psykologbehandling og supervision osv. Alt det, der handler om arbejdsvilkår og arbejdsforhold.